Annonce
Debat

Havnens behov og andre Aarhus-historier: Jeg sætter en søstjerne på, at havneudvidelsen handler om noget helt andet ...

"I mellemtiden trives fortællingen om havnens behov. Et behov, som ingen rigtig tør stille spørgsmålstegn ved, for så er man reaktionær og imod udviklingen. Man er imod erhvervslivet, og man er imod selve grundlaget for velfærden i Aarhus. Udvikling er i havnens fortælling blevet synonymt med udvidelse", skriver Mette Johannsen. Arkivfoto: Axel Schütt

Aarhus Havn har, med borgmester Jacob Bundsgaard i spidsen, iscenesat en fortælling om havnens behov og havnens betydning for Aarhus. Lad os lige fra starten slå fast: At havnen har et ønske om mere plads, er IKKE det samme som et dokumenteret behov. Det kan de fleste nok nikke genkendende til.

Så altså - Aarhus Havn kunne godt tænke sig mere plads og kan ikke lige få øje på andre løsninger end at udvide i søterritoriet. Borgmesteren/bestyrelsesformanden for havnen synes af uforklarlige årsager, at det er en rigtig god idé, og udfordrer altså ikke direktøren på andre løsningscenarier.

Løsningsforslaget koster tre milliarder kroner og ødelægger et elsket rekreativt område. De fleste bestyrelser og særligt en formand, der også skal forestille at repræsentere byen, ville nok vælge at udfordre sin direktion på sådan en beslutning – og som minimum kræve et gennemarbejdet beslutningsgrundlag.

Annonce

Havnen fattes ikke penge, så bestyrelse og direktion skal bare lige have styr på den demokratiske proces. Den indebærer en miljøkonsekvensvurdering, en godkendelse i byrådet og en høringsfase, hvor offentligheden inviteres til at ytre sig.

Miljøkonsekvensvurderingen udarbejdes af Cowi (hyppig leverandør til både kommune og havn), der leverer en rapport til sin kunde Aarhus Havn. Denne rapport inklusive bilag er på omkring 1500 sider. En, så at sige, tung moppedreng med tekniske beskrivelser og vurderinger.

Efter blot 29 minutter har byrådet barberet den ged – uden at komme ind på særlige problemstillinger omkring konsekvenser ved projektet – herunder erklærede klimamål, havmiljøet, borgernes rekreative områder og udfordringer med samtidige projekter i området. Og uden at berøre rapportens rolle i processen. En advokat med speciale i denne slags høringer beskrev på et borgermøde rapporten som en tilstandsrapport, købt og betalt af havnen, men i hænderne på borgmesteren får den karakter af beslutningsgrundlag.

Så langt så godt. Er rapporten uvildig? Nej. Er rapporten loyal mod kundens projekt? Ja. Er rapporten valid? Nej. Rapporten er tydeligt tonet i sine konklusioner, og eksperter anfægter vurderingerne og den videnskabelige praksis. Er det et problem? Er det?

I mellemtiden trives fortællingen om havnens behov. Et behov, som ingen rigtig tør stille spørgsmålstegn ved, for så er man reaktionær og imod udviklingen. Man er imod erhvervslivet, og man er imod selve grundlaget for velfærden i Aarhus. Udvikling er i havnens fortælling blevet synonymt med udvidelse ...

Høringsfasen indledes, og den offentlige debat tager sin start på et borgermøde arrangeret af Beskyt Aarhusbugten. Flere dialog- og borgermøder finder sted. Debatten tager fart på de sociale medier.

Hvorfor er værdier, der nærer det åndelige og mentale velbefindende, ikke legitime i debatten? Er industrivældet vigtigere end rekreative åndehuller, smukke landskaber og åbne vidder?

Fælles for ja-sigerne er en helgardering om, at man ikke skal stå i vejen for udviklingen. Udvidelsen er vigtig for erhvervslivet siges det. Udvider havnen ikke, mister vi arbejdspladser.

Nej-sigerne rejser klimaflaget. Taler med patos om de rekreative områder. Der udvises bekymringer om havmiljøet.

Adspurgt om holdningen til den voksende modstand svarer politikerne, at man vil se på høringssvarene efter fristen – give tid og rum til synspunkter. Havnedirektøren stiller sig op på et borgermøde og siger, at havnen blot efterkommer borgernes behov. Senere i Stiften, at han ikke kan se sine børn i øjnene, hvis ikke han udvider havnen og dermed skaffer arbejdspladser til byen. Man fornemmer en overbærenhed overfor de bekymrede modstandere, der med følelserne udenpå tøjet ikke formår at slutte op om voksne beslutninger som udvikling og erhvervslivets overlevelse.

Flere erhvervsorganisationer sender bifaldende høringssvar – de bakker op om "udviklingen" eller står i kø for "ikke at bremse udviklingen". Og så pludselig sker det uventede. To store virksomheder deltager med et høringssvar, der rent faktisk skelner mellem udvikling og udvidelse. Her forstås det, at man må kunne forvente, at havnen kan løse sin opgave og følge udviklingen uden at udvide i bugten.

De to underskrivere repræsenterer erhvervslivet og betragtes som eksponenter for fornuftige, rationelle argumenter. Der er bare den hage, at argumenterne ikke passer i havnens og borgmesterens drejebog. De forstår ikke gaven.

I modsætning til de almindelige borgere, der efterhånden er nået op på 500 høringssvar, kan havnen ikke sidde dette ene høringssvar overhørig. Og som et trylleslag er bekendelsen til den demokratiske proces, hvor "vi lytter til alle", væk. En spansk inkvisition orkestreres fra borgmesterkontoret, hvis støtter får travlt med at beklikke troværdigheden hos administrerende direktører i to af Danmarks største virksomheder.

Agendaen er tydelig. De skal miskrediteres, og selve høringssvaret skal undermineres. Stiftens chefredaktør insinuerer i tv og på skrift, at de to underskrivere plejer private interesser. Havnedirektøren beskylder dem for ikke at have sat sig ind i projektet (mon byrådspolitikerne har det?), og lokale politikere vil nu sætte undersøgelser i gang for at tjekke, om de to CEO's er ved deres fulde fem …

Gad vide, hvor mange erhvervsledere med færre muskler og med kunderelationer til havn eller kommune tør risikere sit levebrød ved at bekende kulør som havneskeptiker efter den tur …

Borgernes høringssvar vælter ind nu, og pludselig står havnedirektøren med et aktivt publikum. Det går ikke. Havnedirektøren går i Stiften i rette med borgernes indsigelser, der hånligt kaldes ugyldige på grund af misinformation. I debatindlægget får der lov at stå, at høringsfasen er slut, skønt der er seks dage tilbage.

Borgerne non-inviteres til processen og fratages legitimitet til at deltage. Igen, vi taler om høringssvar. Indspark i en demokratisk proces - hvor kommunen beder om tilkendegivelser og synspunkter. Bystyret er magtfuldkomment og tryner dem, som ikke er enige.

De kommende uger vil vise, hvor langt havnen og borgmesteren vil gå i missionen for at tilbageerobre agendaen og den falske fortælling. Vi er midt i en skammelig og pinagtig afslutning på høringsfasen, hvor vi får udstillet kommunens skueproces.

Scenen er sat på falske præmisser, men kommunens dilettantteater fik to ufrivillige hovedroller, som hverken var castet til showet eller holdt sig til borgmesterens manuskript. De præsenterede en vinkel, uden at være på tværs, men dog med den udfordring, der formentlig ligger i dna'et hos erhvervsledere i den kaliber: Er hver en sten vendt? Kan dette gøres anderledes og mindre kostbart? Er de rette folk på opgaven? Agerer vi med social ansvarlighed i egen rede? Og hvordan placerer projektet sig i den overordnede strategi? Kommune og havn burde tage noter!

Tilbage står fundamentale og ubesvarede spørgsmål:

Hvorfor skal havnen ikke bevise sit behov, når nu skeptikernes argumenter hånligt afvises eller bagatelliseres? Hvad baserer havnen egentlig sit behov på? Hvorfor viser havnen ikke interesse for samarbejder med andre havne? Hvorfor er værdier, der nærer det åndelige og mentale velbefindende, ikke legitime i debatten? Er industrivældet vigtigere end rekreative åndehuller, smukke landskaber og åbne vidder?

Tiden vil vise, hvorfor det er så vigtigt for borgmesteren med en havneudvidelse. Jeg sætter en søstjerne på, at det handler om frasalg af indre havnearealer til boligudviklere – og når den tid kommer, kan en søstjerne være i ret høj kurs ...

Annonce
Byudvikling For abonnenter

Nye toner: Borgerne får bedre muligheder for at blande sig i byudviklingen

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Revy-grin tilbage i Smilets by: Aarhus får igen sin egen revy

Sport For abonnenter

Tre teams er tilbage i kampen om det nye stadion i Aarhus: Disse mageløse stadioner har de arbejdet på tidligere

Alarm 112

Batteri-virksomhed brød pludselig i brand: Beredskabet var massivt til stede

Aarhus For abonnenter

Blufærdighedskrænkelse eller ej? Derfor er stripshow i Universitetsparken næppe strafbart

Skandaleramt region sender opråb om hjælp

Sport

Nyt Aarhus Stadion: Verdensberømte arkitekter med store stadioner på samvittigheden stadig med efter udskilningsrunde

Basketball For abonnenter

Se med her: Bakken Bears gik efter DM-guldet i kampen mod Svendborg Rabbits

Debat

Her findes ingen utidig snak om ældrebyrde: Seniorbofællesskabet Sonnesgården bygger de smukkeste broer mellem mennesker

Aarhus

Northside-direktør spåede godt billetsalg: Nu sælger festivalgæsterne deres billetter til spotpriser

Caroline Fleming og søn tømte familiens slot for værdier - dansk kulturhistorie går snart tabt for altid

Aarhus

Så slap betjentenes tålmodighed op: 29-årig bilist måtte gå hjem

AGF For abonnenter

Hvem skal være ny cheftræner i AGF? Se Stiftens 10 bud fra drømmetræneren til de frække outsidere

Aarhus

Se video og alle billederne: 3000 unge festede alkoholfrit i Grimhøj til kæmpe sidste skoledags-fest

Annonce