Annonce
Aarhus

Havnens Varmestue genåbner med terrazzogulv og mormormad - kun én ting er ændret

Linda Salgsgaard skal styre køkkenet med de traditionelle danske retter, mens hendes søster, Inge, mestendels vil tage sig af disken i varmestuen, hvor retterne i fire-fem generationer er røget over til publikum. Foto: Flemming Krogh

90 års havnehistorie er reddet. Fiskerihavnens Varmestue genåbner med nye ejere, to søstre fra Tranbjerg, som kører livet videre i samme ånd på det legendariske terrazzogulv. Ryge kan du dog ikke derinde længere.

AARHUS: En 90-årig dame som Havnens Varmestue er ikke sådan at tage livet af. Fiskerihavnens Restauration, som stedet også kaldes, har været lukket de seneste fire måneder. Nu er de nye ejere på plads. Og bare rolig. Alt bliver ved det gamle.

- Det er meget spændende. Meningen er klart, at vi åbner varmestuen i samme ånd, som den altid er drevet og har været kendt for. Det er vigtigt overfor de mange stamkunder, siger Linda Salsgaard, der skal drive Havnens Varmestue sammen med sin lillesøster, Inge Salsgaard.

Storesøster Linda, 56 år, står for køkkenet, der disker op med dansk "mormormad" og det velkendte menukort, mens lillesøster Linda, 49 år, står ved disken og den daglige drift. Hun har købt det sagnomspundne navn af de tidligere ejere, Jan og Berit Vitt og overtaget det kommunale lejemål på Fiskerivej.

Det tidligere restauratørpar måtte nødtvungent lukke på grund af sygdom 21. december. Når varmestuen åbner igen mandag morgen 16. april klokken 06.00 - efter en reception lørdagen før - farer stamkunderne ikke vild.

Annonce

Havnens Varmestue


  • Adresse: Fiskerivej 8, Fiskerihavnen
  • Åbningstider: Mandag-fredag 06-15.00 & lørdag 06.00-13.00
  • Varmestuen genåbner mandag 16. april
  • Der er reception lørdag 14. april klokken 06.00

Alt er ved det gamle

Terrazzogulvet, der siden åbningen i 1930'erne igen er blevet topmoderne, danner grundlaget for, at havnefolket og andre gode mennesker kan få en morgenbajer, lidt bacon og æg, et rundstykke - og senere dagens menu. Alt er ved det gamle og end ikke ét maleri på væggen er flyttet. Interiøret med gardiner, billardbord, træborde, disk og hele molevitten er bevaret til ære for publikum, der er meget forskelligt.

- Havnens Varmestue har altid været kendt for, at der er plads til høj og lav. Jeg kender jo ikke kunderne endnu, men jeg glæder mig til kontakten med dem. Alt og alle er velkomne. Det bliver god mormormad, vi serverer. Vi har da en masse ideer, men pariserbøffen og stjerneskuddet rører vi ikke ved. Når vi åbner, vil den tidligere køkkenmedhjælper også hjælpe til, så vi kommer godt ud af starthullerne. Men varmestuen skal grundlæggende være den samme, og De Døde Duer kan folk fortsat spille på om lørdagen, siger Linda Salsgaard.

Hun er opvokset i Tranbjerg og uddannet som smørrebrødsjomfru på Raadhuus Kafeen, mens havnens nye madmor også har lært at lave den helt rigtige sovs hos berømte Den glade slagter i Tranbjerg.

- Jeg har altid lavet mad, og jeg elsker at arbejde som selvstændig. I ti år sejlede min mand og jeg rundt med en flodbåd i Holland, som vi havde lavet om til et flydende hotel. Jeg glæder mig især til at møde de nye kunder, fortsætte livet som selvstændig - og så være sammen med min søster. Vi er begge bedstemødre, så der bliver noget at tale om, siger Linda Salsgaard.

Foreløbig er alt ved det gamle i Havnens Varmestue, hvad stemning og menukort angår. Men som noget nyt bliver De Døde suppleret med en billard-turnering om lørdagen. Foto: Flemming Krogh

Sønnen anbefalede varmestuen

Det var Linda Salsgaards søn, Michael Salsgaard, der gennem mange år har arbejdet med fisk på Fiskerihavnen, der sagde til sin mor og sin tante, at lige præcis Havnens Varmestue er stedet, som de kan trives med - og drive videre på den rigtige måde for kunderne.

- Vi vil fortsat være her for selskaber, foreninger og maneg andre, som altid har brugt varmestuen. Samtidig er der med det nye havnemiljø en masse mennesker, der kommer forbi. Dem vil vi også gerne have fat i, når de alligevel cykler forbi.

Et af de første selskaber, Linda Salsgaard skal hilse på, bliver uden tvivl Varmestuens Venner, som for nogle år siden gjorde en stor indsats for at bevare det autentiske miljø midt i en masse omvæltninger på Aarhus Ø. Fredagsklubben, som den hedder nu, tæller blandt andre den tidligere cykelrytter og OL-guldvinder Niels Fredborg, forfatter Peter Kjeldsen og skohandler Lars Svendsen.

Nogle ting ændrer sig ikke. På oplagstavlen i Havnens Varmestue hænger dette fodboldreferat og avisudklip fra 22. august 1966: Tydeligt at AGF befinder sig i spillemæssig krise, står der.

En enkelt ændring: Nul røg

Den 25 mand store Fredagsklubben har de seneste måneder levet i eksil med mødetid hver fredag klokken 10.00 hos Havnens Perle nogle få hundrede meter derfra.

- Og vi har levet godt hos ejeren af Havnens Perle, Peter Lerdrup. Det har været rigtig godt og hyggeligt, og vi er blevet taget fornemt imod. Men Peter ved også godt, at vi vender tilbage til Havnens Varmestue så snart, muligheden byder sig. Det gør den så den første fredag efter åbningen, og det glæder vi os til, siger Lars Svendsen.

Fredagsklubben kan som alle andre århusianere med hang til lidt nostalgi, god mad og halv rå, enkel indretning i en hjertelig atmosfære glæde sig over, at alt i varmestuen ser ud, som den blev forladt for fire måneder siden. En enkelt ting skal gæsterne dog vænne sig til.

- Jeg er tidligere ryger. Derfor er jeg nok en af de værste ikke-rygere, og jeg forlangte, varmestuen i fremtiden skal være røgfri. Selv om min søster ryger. Men jeg føler, jeg går ind i et askebæger, når jeg kommer i et røgfyldt rum. Derfor, forklarer Linda Salsgaard.

Linda Salgsgaard i Havnens Varmestue på terrazzo gulvet med det velkendte, enkle interiør. Linda er århusianer og uddannet smørrebrødsjomfru på Raadhuus Kafeen, mens det også er blevet til flere år hos Den glade slagter i Tranbjerg. Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce