AARHUS: Grenaa Havn står klar til at aflaste Aarhus, hvis den gerne vil slippe for helt så stor en havneudvidelse som planlagt. Det kan ske ved at lade Grenaa overtage en del af de såkaldte bulk-produkter som for eksempel korn, foderstoffer, grus, cement og træflis. Det beskrev vi forleden, men forlovelsesforslaget fra Djursland får en kurv i Aarhus.
- Jeg forstår ikke helt, hvad Grenaa Havn mener med et samarbejde, for det er jo kunderne selv, der bestemmer, hvor de vil placere sig, siger Thomas Haber Borch, direktør for Aarhus Havn, til forslaget fra Grenaa Havn om et tættere samarbejde - og eventuel senere forlovelse.
Det, der støjer og lugter
Det er formanden for Grenaa Havn A/S, tidligere regionsrådsformand Bent Hansen (S), der forleden i Stiften rakte hånden frem til et samarbejde mellem havnene i Grenaa og Aarhus. Grenaa Havn har indsendt et høringssvar til Aarhus Kommune, hvor den inviterer til et samarbejde mellem de to havne, hvilket Bent Hansen mener kan supplere Aarhus' behov for at udvide havnen.
- Vi kan håndtere alt det, der støjer og lugter uden at genere beboerne i Grenaa, fordi boligerne ligger længere væk fra havnen. Det er vi gode til, og vi har plads til det, så det vil være naturligt at samarbejde på det område, sagde Bent Hansen.
Ingen kommentarer
Århus Stiftstidende har forsøgt at få en kommentar til Grenaas invitation fra de politiske valgte byrådsmedlemmer i Aarhus Havns bestyrelse. Vi vil gerne høre, hvad de tænker om et samarbejde, og om det eventuelt kunne mindske behovet for en udvidelse af havnen i Aarhus, og dermed imødekomme de mange høringssvar, der siger nej tak til en havneudvidelse.
Bestyrelsesmedlem i Aarhus Havn Bünyamin Simsek (V) er ikke vendt tilbage på avisens henvendelse. Bestyrelsesmedlem Jan Ravn Christensen (SF) har derimod svaret. Han skriver på sms: "I den slags sager må jeg henvise til bestyrelsesformanden."
Men borgmester og formand for Aarhus Havn, Jacob Bundsgaard (S), er heller ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
"Firmaerne bestemmer selv"
I stedet har vi spurgt havnedirektør i Aarhus, Thomas Haber Borch, om hans faglige vurdering:
- Det står jo virksomhederne frit for at placere sig, hvor de vil. Det er vi ikke herre over. Og hvis Grenaa har attraktive forhold at tilbyde, står det kunderne frit at vælge dem, siger Thomas Haber Borch.
Hvis I samarbejdede tæt eller eventuelt gik sammen i en fælles østjysk havn med to afdelinger, kunne I vel fordele godset, så de pladskrævende bulk-varer kom til Grenaa, og Aarhus tog sig af containerne?
- Så skulle jeg altså sige til kunder, at de ikke måtte være i Aarhus? Det kan jeg ikke. Jeg kan jo ikke kræve, at virksomheder skal flytte til Grenaa. Hvis vi afviser bulk-kunderne, vil de finde andre steder, og der er ingen garanti for, at det er Grenaa, de så vælger. Det kan ligeså godt være Thyborøn eller Fredericia, for det hele beror på udbud og efterspørgsel, svarer direktøren.
Langtidskontrakter
Samtidig peger han på, at havnen som udlejer har indgået lejekontrakter på op til 30 år med virksomhederne.
- Hvad skal vi også prioritere virksomhederne ud fra, hvis vi skal vælge nogen fra? Er det ud fra, hvad der er pænest? Samtidig lever virksomhederne i en symbiose. Nogle forarbejder varer, de får fra andre virksomheder på havnen, så det ville få effekt på langt flere, hvis man bad nogle om at flytte.
Hvad tænker du om ideen om én stor fælles østjysk havn?
- Vi kan som kommunal selvstyrehavn i dag ikke gå ud over kommunegrænsen og anlægge havne. Vi kan kun udleje havnearealer inden for kommunen. Samtidig er der nok en grund til, at kunderne i Aarhus vil være her frem for i Grenaa. Men de bestemmer selv, og det står dem frit for at vælge, forklarer Thomas Haber Borch.
