Annonce
Debat

Havneudvidelsen skader klimaet og ødelægger vores smukke Aarhus: Vi bruger fortidens løsninger til fremtidens problemer

"I stedet for at bruge de mange milliarder kroner til at fortsætte business as usual og dermed alt det, der har skabt klimakrisen, kan vi bruge de store midler til at skabe reel omstilling med grønne jobs og virksomheder. På den lange bane vil det sidste skabe størst værdi for Aarhus, for områdets økosystemer og det gode liv for nuværende og kommende generationer", skriver Niels Aagaard. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Aarhus Havn og Aarhus Byråd planlægger en dramatisk udvidelse af havnen. Man vil inddrage 180 hektar søterritorium, svarende til 2400 parcelhusgrunde. Heraf skal 105 hektar blive til nye landarealer med siloer, kraner, erhvervsbygninger og kajplads til ekstra 1.000 skibe.

Det er selve byens blå og grønne identitet, der er på spil. Nærheden til skov og strand, rekreative områder med udsigt ud over bugten, der spoleres, hvis byen i stedet for at være nabo til havet bliver nabo til en gigantisk industrihavn.

Udsigten ud over bugten bliver en udsigt til kraner på 144 meter (Lighthouse er 142 meter), siloer og bygninger på 30-40 meter, betonhøjhuse og skibe i højder som Emma Mærsk, der rager 100 meter op. Bugtens strømforhold ændres, så Tangkrogens strand vil få aflejringer af sand og tang, mudret vand og lugtgener.

Annonce

Det er en anakronisme midt under klimakrisen at planlægge øget industri og transport af varer. Støj- og lugtgener og tung, forurenende trafik på havet og gennem byen profilerer ikke byen som en moderne og bæredygtig universitetsby, der satser på vidensarbejdspladser og omstilling til bæredygtighed. En så gigantisk udvidelse af Aarhus Havn vil for altid forandre byen og står ikke til at ændre.

Aldrig har det været vigtigere, at engagerede borgere og visionære politikere benytter anledningen til at overveje, hvad det er for nogle værdier og kvaliteter, vi ønsker at basere fremtidens Aarhus på.

Havneudvidelsen vil i sig selv forhindre, at Aarhus nogensinde når sine bæredygtighedsmål om nuludledning af CO2 i 2030. Alene anlægget af den udvidede havn er beregnet til at udlede 170.000 tons CO2, og i driftsfasen vil gigantiske mængder CO2 fra de mange ekstra skibe, de flere lastbiler og den ekstra CO2, som er indlejret i øgede godsmængder, blive udledt.

Miljøkonsekvensrapporten forudser, at der hvert døgn i al fremtid vil køre 2800 lastbiler ekstra gennem byen. At der lodses ekstra 5,5 millioner tons gods årligt. Varer, som typisk er produceret i fjerne egne ved hjælp af fossil energi og transporteret over den halve klode på containerskibe. Man venter mange flere skibe - 1.000 ekstra skibsanløb årligt, heraf knap 400 containerskibe.

Aarhus skal sikres en afbalanceret og samlet udviklingsplan set i et langt perspektiv for hele Aarhus – ikke kun havnen. Aarhus vil være tjent med at få en ny havneledelse, som forpligter sig til et helhedshensyn, herunder klimabevidsthed.

Men bare ét containerskib udleder årligt, hvad der svarer til en mellemstor provinsby på 60.000 mennesker. Mærsks samlede flåde af containerskibe udleder således 34 millioner tons CO2 eller næsten det samme som Danmarks samlede udledninger, og et skib som Emma Mærsk bruger 200.000 tons såkaldt tung olie i døgnet. Containerskibstransport er med andre ord voldsomt klimabelastende, og 90 procent af alt varetransport i verden foregår i dag på den måde.

Klimaeffekten af dette er katastrofal. Vi har et tiår til at reducere vores udledninger drastisk, hvis vi skal undgå at overskride tipping points (de vendepunkter, hvor der ikke er en vej tilbage, red.), som på længere sigt vil ødelægge de systemer, der er forudsætningen for alt liv. Vi skal ikke øge forbruget af varer, tværtimod begrænse det - og dermed også antallet af skibs- og lastbiltransporter - hvis vi skal redde kloden for kommende generationer.

"Fremtidens skibe sejler på grønt brændstof – PtX, Power-to-X - og er derfor bæredygtige", lyder forsvaret for øget skibstransport og havnens udvidelse. Det er desværre ikke rigtigt:

- Det vil tage rigtig lang tid at udskifte alle containerskibe til "grønt" brændstof. Mærsk, som har en flåde på godt 700 skibe, har indtil videre planlagt 12 nye skibe, som skal sejle på metanol - der er langt op til de 700 skibe.

- Der er slet ikke vedvarende energi nok til at producere den mængde strøm, man skal bruge. Energinet regner således med, at der går 49 vindmøller til at drive bare to moderne containerskibe af typen Trible-E. Til sammenligning vil Aarhus opstille otte vindmøller inden 2030. Det kan ikke drive ét skib, selvom man så brugte al el herfra.

- PtX som metanol udleder drivhusgasser ved brug og forudsætter, at man først indfanger CO2 f.eks. fra røgen fra afbrænding af biomasse, der typisk kommer fra skove, som efter fældning ikke længere kan opsuge og lagre CO2.

Det er med andre ord en myte, at fremtidens skibstransport er grøn.

Det er til gengæld rigtigt, at skibe kan transportere flere varer længere per udledt ton CO2 end lastbiler. Derfor forsvarer formand for havnen og byens borgmester Jacob Bundsgaard havneudvidelsen med, at "den mest bæredygtige transport er den, der går ad vandvejen". Men borgmesteren flytter fokus fra det egentlige - at vi er nødt til og vil komme til at minimere forbruget og dermed samtlige udledninger fra transport - til en snak om, at skibe skulle være lidt bedre end lastbiler.

Havmiljøet i Danmark er under stort pres. Havene begynder at dø på grund af forurening fra landbrug, industri og husholdninger, overfiskeri, global opvarmning osv. Det gælder også Aarhus Bugt, hvor havnens udvidelse vil betyde ekstra belastning. Klapning af cirka en million kubikmeter slam ved Hjelm Dyb tæt ved Syddjurs og endnu større mængder ved Fløjstrup Skov betyder, at sedimenter vil vandre til nærliggende strande og kyster.

Slammet dumpes på havbunden og fortrænger alt liv, forårsager iltsvind og fiskedød; det tager årtier at hele sådanne affaldspladser. Det er derfor borgere, fiskere samt syv borgmestre protesterer over, at man dumper slam fra Lynetteholm i Køge Bugt.

Undervandsstøj, gennemsejling og gener fra de 3800 årlige anløb af Molslinjen, krydstogtskibe og flere containerskibe vil tilsammen skabe en massiv skadelig påvirkning af dyre- og fiskelivet i bugten. Hertil kommer støjen fra nedbankning af spuns til moler og kajanlæg. VVM-rapporten siger, at marsvinene formentlig vil blive skræmt væk, men VVM er optimistisk: De kommer nok igen …

Hvorfor udvide havnen så voldsomt - hvis behov er det? Får vi bedre liv, mere bæredygtighed og resiliens (modstandsdygtighed overfor kriser, red.); bliver det et smukkere Aarhus? Tiltrækker vi flere mennesker og virksomheder, der vil være med til at skabe en bæredygtig fremtid?

Kunne man ikke anvende de eksisterende havnearealer langt bedre og flytte ikke-havnerelaterede virksomheder på land? En del af de havnerelaterede virksomheder kunne måske også flyttes. Og hvorfor ikke anvende jernbane? Kan Aarhus spille sammen med andre danske havne som Grenaa og Fredericia i stedet for at konkurrere, så aktiviteter fordeles efter det, man er bedst til?

Med havneudvidelsen planlægger vi fremtiden ved at bruge gårsdagens løsninger. Aarhus skal sikres en afbalanceret og samlet udviklingsplan set i et langt perspektiv for hele Aarhus – ikke kun havnen. Aarhus vil være tjent med at få en ny havneledelse, som forpligter sig til et helhedshensyn, herunder klimabevidsthed.

I stedet for at bruge de mange milliarder kroner til at fortsætte business as usual og dermed alt det, der har skabt klimakrisen, kan vi bruge de store midler til at skabe reel omstilling med grønne jobs og virksomheder. På den lange bane vil det sidste skabe størst værdi for Aarhus, for områdets økosystemer og det gode liv for nuværende og kommende generationer.

Annonce
Sport For abonnenter

Tre teams er tilbage i kampen om det nye stadion i Aarhus: Disse mageløse stadioner har de arbejdet på tidligere

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Revy-grin tilbage i Smilets by: Aarhus får igen sin egen revy

Aarhus For abonnenter

Blufærdighedskrænkelse eller ej? Derfor er stripshow i Universitetsparken næppe strafbart

Alarm 112

Batteri-virksomhed brød pludselig i brand: Beredskabet var massivt til stede

Aarhus

Så slap betjentenes tålmodighed op: 29-årig bilist måtte gå hjem

Esbjerg Havn som Nato-knudepunkt er et klart signal til Rusland: - Det handler om at vise russerne, at det aldrig kan betale sig at gå i krig

Sport

Nyt Aarhus Stadion: Verdensberømte arkitekter med store stadioner på samvittigheden stadig med efter udskilningsrunde

Basketball For abonnenter

Se med her: Bakken Bears gik efter DM-guldet i kampen mod Svendborg Rabbits

Debat

Her findes ingen utidig snak om ældrebyrde: Seniorbofællesskabet Sonnesgården bygger de smukkeste broer mellem mennesker

Aarhus

Northside-direktør spåede godt billetsalg: Nu sælger festivalgæsterne deres billetter til spotpriser

Caroline Fleming og søn tømte familiens slot for værdier - dansk kulturhistorie går snart tabt for altid

Aarhus

Se video og alle billederne: 3000 unge festede alkoholfrit i Grimhøj til kæmpe sidste skoledags-fest

AGF For abonnenter

Hvem skal være ny cheftræner i AGF? Se Stiftens 10 bud fra drømmetræneren til de frække outsidere

Aarhus

Napoli-tricks i Bispehaven: To mænd hoppede ind i kvindes bil, holdt hende som gidsel og stjal hendes tasker

Annonce