Annonce
Danmark

Må jeg grille eller tænde bål i haven: Ny hjemmeside giver gode råd i varmen

Den knastørre sommer sidste år var skyld i rekordmange naturbrande. I Odder åd flammerne blandt andet en høstmaskine. Privatfoto
Brandfare.dk giver borgerne ét samlet sted at finde god råd til at undgå naturbrande.

Sidste lå varmen tungt over landet fra maj til september, og det betød rekord mange naturbrande i løbet af den knastørre sommer, og samtlige kommuner indførte afbrændingsforbud.

Nu melder meteorologerne, at en ny hedebølge er på vej, og det kan igen blive aktuelt at være ekstra påpasselig i den danske natur, og for at skabe et samlet overblik har Beredskabsstyrelsen, Danske Beredskaber, som repræsenterer fra landets kommunale redningsberedskaber, og Kommunernes Landsforening skabt en ny fælles hjemmeside med information om brandfare i naturen, status på afbrændingsforbud og gode råd.

Siden hedder brandfare.dk, og her kan man bandt andet finde gode råd om, hvordan man undgår naturbrande, et brandfareindeks, der viser brandfaren i naturen over de kommende døgn, og en oversigt over, hvor i landet der eventuelt er indført afbrændingsforbud og hvad forbuddene betyder.

Annonce

Om brandfare.dk

Brandfare.dk indeholder bl.a.:

-Gode råd til at undgå naturbrande

-Brandfareindekset, der er en aktuel status og en prognose for risikoen for naturbrande de kommende fem døgn. Brandfareindekset bygger på data fra DMI

-En samlet oversigt over, hvor i landet der er udstedt afbrændingsforbud

Knastør natur

- De mange naturbrande sidste sommer gav travlhed for redningsberedskabet og gjorde formentlig også nogle borgere utrygge. Brandfare.dk kan være med til at sætte fokus på, hvordan man skal opføre sig i naturen, og hvor i landet man enten bør tænke sig om en ekstra gang eller helt lade være med for eksempel at tænde bål eller grille, siger forebyggelsesekspert i Beredskabsstyrelsen Mads Dalgaard.

Hos Danske Beredskaber glæder sekretariatschef Bjarne Nigaard sig blandt andet over, at der nu er et enkelt sted, borgerne kan søge information om brandfare i naturen, og om gældende afbrændingsforbud, mens brandfareindekset kan være nyttigt for både borgere og beredskaber:

- Med brandfareindekset vil de kommunale redningsberedskaber få et endnu bedre grundlag for at træffe beslutning om et eventuelt forbud lokalt. Samtidig er for eksempel havefolk og landmænd også meget velkomne til at tjekke brandfareindekset, så de er ekstra opmærksomme, hvis de overvejer at give terrassen en tur med ukrudtsbrænderen eller køre maskinerne i marken, siger Bjarne Nigaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Bilister skal ud på omvej: Veje i det vestlige Aarhus er også spærret mandag

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Borgere frygter oversvømmede boliger: Nu udleverer kommunen sandsække til århusianerne

Aarhus

Heste på dybt vand: Vandmasserne ved Brabrand Sø tiltrak nysgerrige østjyder

Annonce