Annonce
forside

Hedegaard: Folkeligt klimapres på politikere skal fortsætte

Klimadebatten skal ikke mødes af polarisering. Politkerne skal samarbejde bredt, fortæller Connie Hedegaard.

Formand i grøn tænketank mener, at klimadagsordenen i højere grad skal rykke ind bag Finansministeriets mure.

Et borgerforslag om en ny klimalov blev tirsdag forhandlet i Folketinget. Forslaget endte ikke med et flertal. Men det kommer alligevel til at sætte dagsordenen på klimaområdet.

Det fortæller bestyrelsesformand i den grønne tænketank Concito Connie Hedegaard til Ritzau, efter at hun onsdag har holdt tale til et klimamøde foran Christiansborg.

- Jeg oplevede faktisk ikke, at man sådan afviste borgerforslaget, siger Connie Hedegaard.

Borgerforslaget, der hedder "Dansk klimalov nu", var med over 65.000 underskrifter det hidtil mest støttede af slagsen i Folketinget.

Formålet med forslaget er at sikre, at Danmark træder aktivt ind i kampen mod klimaforandringer.

Og tidligere klima- og energiminister og klimakommissær i EU Connie Hedegaard mener da også, at det kommer til at få indflydelse.

- Jeg tror, at borgerforslaget får som konsekvens, at vi får delmål. Men jeg tror, at det er meget, meget vigtigt, at det folkelige pres opretholdes, siger hun.

Hedegaard var mødt op foran Christiansborg, da over 100 mennesker deltog i det ugentlige møde, der hedder "Klimapåmindelsen". Til hvert møde er der en taler. Torsdag var det formanden i Concito.

Connie Hedegaard fortalte, at klima skal tænkes ind i beslutningerne i Finansministeriet.

- Der bør ikke træffes store og dyre beslutninger i Danmark, der ikke tager højde for FN's verdensmål og klima.

- Det lyder banalt. Men i dag træffes der fortsat beslutninger, som om det var til samfundet i går i stedet for samfundet i morgen, siger hun.

Målene skal kort fortalt gøre verden til et bedre sted at være inden for områder som fattigdom, lighed mellem kønnene og bæredygtighed.

På et samråd tidligere i februar har finansminister Kristian Jensen (V) sagt, at det er udfordrende at skulle leve op til FN's verdensmål.

Han fremhævede, at nogle af verdensmålene, der også indeholder 169 delmål, overlapper hinanden.

Klimaet ventes at fylde meget hos vælgerne ved det kommende folketingsvalg.

13. marts får statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, muligheden for at komme med deres bud på potentialet og udfordringerne for Danmark i en global grøn omstilling.

Det er Concito i samarbejde med Synergi, Vindmølleindustrien og Ingeniørforeningen, IDA, der holder konferencen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce