Annonce
AGF

Hel endetribune reserveret til AGF: Udsigt til 'hvid invasion' i Randers

2.300 AGF'ere farvede i juli måned den ende endetribune i Vejle hvid. 14 dage efter gentog tilhængerne kunststykket i Randers. Foto: Mette Mørk/Scanpix
Randers FC udvider udebaneafsnittet, når AGF kommer på besøg søndag.

FODBOLD: Der er udsigt til stor opbakning til AGF'erne, når århusianerne lørdag skal en tur til Randers. Her skal 'De Hvide' forsøge at fortsætte den flotte stime af sejre, når der fløjtes op til det første af to opgør mod Randers FC.

Kampene mod Randers FC afgør, hvilken af de to klubber der kvalificerer sig til en afgørende kamp om en plads i næste års Europa League. I Randers har man luret, at den kamp er der mange AGF-tilhængere, der ønsker at overvære. Derfor har den kronjyske klub valgt at udvide udebaneafsnittet, så der i stedet for de sædvanlige 1.100 tilskuere i stedet bliver plads til 2.200.

"Det ene afsnit vil være dedikeret til de syngende AGF-fans, mens det ekstra afsnit vil være for det mere rolige klientel og familierne," skriver Randers FC på klubben hjemmeside.

Der vil kun være en billettype til kampen, så i samarbejde med Randers FC vil AGF's egne vagter og servicepersonale være til stede i Randers for at fordele publikum og guide publikum til de rette afsnit. Der er ikke adgang for børn på det officielle udebaneafsnit - de henvises i stedet for til familieafsnittet.

Annonce

Fortsætter stimen?

Ender det med udsolgt i udebaneafsnittet, er det ikke første gang, at AGF tilhængerne fylder en endetribune på stadion i Randers. Sidst AGF var på besøg på de kanter - i august 2018 - tillod Randers FC nemlig også at lade en århusiansk hvid hær indtage samme endetribune.

Den kamp endte 0-0.

AGF har ofte haft det svært i møderne mod Randers FC og seneste sejr kom tilbage i august 2015, hvor AGF i en dramatisk kamp med to røde kort til Randers FC vendte 0-2 til en sejr på 3-2. Siden er det blevet til seks nederlag og to uafgjorte, så århusianerne har bestemt ikke statistikken med sig.

Derimod er AGF inde i en historisk god sejrsstime, idet de seneste syv kampe alle er endt med sejr, så selvtilliden er i top.

Kampen fløjtes i gang klokken 16.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Annonce