Annonce
AGF

Helenius er gået fra landsholdsbejler til reserve i AGF: Jeg sætter mig op, som om jeg starter inde

Nicklas Helenius var i nederlaget mod Silkeborg utrolig tæt på at score. Indtil videre har han scoret et mål i sæsonen. Arkivfoto: Ole Nielsen.
Nicklas Helenius har spillet 256 minutters Superliga-fodbold i denne sæson, hvor Patrick Mortensen er løbet med det meste af spilletiden på den enlige angriber-plads.

FODBOLD: Det så godt ud, da han sparkede frispark til sidst i træningen torsdag.

Op over plastikmændene i muren, ind under overliggeren med et lille kys til aluminumsrammen, og til sidst var det hårdt sparkede frispark fra Nicklas Helenius begravet i netmaskerne bag en chanceløs Kasper Kristensen i målet.

Det med frisparksmålene har han gjort før. I sidste sæson scorede han også med en hård inderside på den type spark for OB. Men i denne sæson har målene ikke været mange. Et enkelt semispecielt mål mod Horsens og bare 256 minutters Superliga-fodbold er det blevet til siden skiftet fra OB i sommer.

Han er på nuværende tidspunkt det sikre andetvalg på AGF-holdet bag Patrick Mortensen, der har fundet netmaskerne fem gange i de seneste fem kampe. I de fem kampe har Nicklas Helenius sammenlagt spillet 41 minutter. En noget anden hverdag i forhold til dengang, han på to sæsoner scorede 30 Superliga-mål i AaB og fik debut på landsholdet.

- Det er en del af fodboldspillet. Jeg arbejder bare hårdt til træning hver dag og sørger for at holde hovedet højt, hvilket jeg også har fået ros for af trænerne. Jeg sætter mig altid op til kamp, som om at jeg skal starte inde, selvom jeg godt ved, at jeg ikke skal, siger Nicklas Helenius.

Annonce

Hårdt at komme ind sidst i kampene

For tiden erkender han da også, at holdet spiller godt, og at Patrick Mortensen scorer de fornødne mål.

- Jeg startede trods alt inde i tre kampe, før jeg blev skadet. Og jeg havde med lidt mere held scoret mod enten FC København eller Silkeborg, da jeg kom på banen. Man skal bare være sig selv hver dag, når man kommer til træning, så kan man prøve at forbedre sig selv og blive bedre.

Hvad prøver du på at forbedre netop nu, som kan gøre dig bedre?

- For tiden er der ikke så meget, jeg træner specifikt på. Jeg skal bare træne godt og koncentreret. Jeg skal sørge for at være klar, siger Nicklas Helenius.

Der er dog også forskel på de minutter, han har spillet i sæsonen. Senest kom han ind i tillægstiden mod Brøndby, hvor han skulle være med til at fighte en sejr hjem.

- Man vil selvfølgelig altid gerne spille så længe som muligt. Det er utrolig svært at komme ind med få minutter igen, og især hvis man er foran, for så laver man nærmest ikke andet end at sprinte rundt for at forsvare en føring, siger Nicklas Helenius.

Og en af grundene til, at han for tiden er andetvalg i AGF er naturligvis Patrick Mortensen. Angriberen sparkede ikke frispark til sidst i træningen men var i stedet med på et afslutningshold, hvor han sparkede flere bolde ind bag William Eskelinen. Akkurat som han har gjort fem gange i de seneste fem kampe.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce