Annonce
Livsstil

Helle Troelsen: Det kan du gøre i haven i februar

I februar vender lyset og dermed forårsfornemmelserne tilbage. Det kribler noget så gevaldigt i os havefolk for igen at få fingrene i jorden. Heldigvis er der nu rigeligt at tage sig til i haven, også hvis man vil tyvstarte foråret. Foto: Helle Troelsen
I februar vender lyset og dermed forårsfornemmelserne tilbage. Det kribler noget så gevaldigt i os havefolk for igen at få fingrene i jorden. Heldigvis er der nu rigeligt at tage sig til i haven, også hvis man vil tyvstarte foråret.
Annonce

Huskede du at sætte fuglekasser op i efteråret?

Ellers kan det godt nås endnu, så fuglene kan se kassen an, inden ynglesæsonen starter i april. Egentlig kan man sætte fuglekasser op hele året, men det vil jo være godt, hvis et fuglepar, der leder efter et egnet ynglested, slår sig ned i din have.

Du kan være med til at øge bestanden af fugle i haven, der naturligt bygger rede i huler i gamle træer. Det gælder for eksempel spurve, mejser og musvitter. De opholder sig faktisk i fuglehusene om vinteren, hvor de sover og søger ly for vejr og vind.

Hvis der var nok gamle træer med huller i, vil det ikke være nødvendigt med redekasser. Men i mange villakvarterer skal man kigge langt efter gamle træer. Andelen af gammel naturskov er efterhånden også begrænset i Danmark.

Her er lidt tip til placering:

- Indgangshullet til redekassen skal pege mod nord/øst, for at der er den rette temperatur. Vender hullet mod syd/vest, bliver der for hedt inde i kassen, og fuglene flytter ikke ind.

- Du kan byde dem velkommen ved at lægge lidt mos eller hø i bunden af kassen. Det gør redekassen attraktiv.

- Husk at placere redekassen i den rette højde på cirka to meter, og et sted, hvor katten og andre rovdyr ikke kan nå den.

Få styr på vildnisset

Store gamle buske, der har udviklet sig til et vildnis, eller buske der er blevet høje og ranglede, kan her i februar skæres kraftigt ned ved at save eller klippe alle buskens grene af 15 cm over jorden. Det kan forynge busken og give den en ny-vækst, så den bliver tæt forneden. Husk, det er ikke alle buske, der tåler nedskæring i februar. Sommerfuglebusk, Mamelukærmebusk og Syrisk rose skal man vente med at beskære til april måned. Eksempler på buske der tåler nedskæring i februar er: Dronningebusk, Uægte Jasmin, Kejserbusk, Forsytia, Ribes, Kvalkved, Spiræa, Bærmispel, Snebolle, Potentil, Syren og Cotoneaster. Man skal dog være klar på, at man må undvære deres blomstring den kommende sæson, fordi deres blomsteranlæg er klippet af. Det er også i februar, at man kan foretage en beskæring af hasselbuskene før de springer ud sidst i februar/først i marts. Her fjerner man cirka en fjerdedel af de ældste stammer/grene helt nede ved jorden. Der bør kun vokse 3–5 hovedstammer på hver busk, der kan beskæres en smule, så de forgrener sig til en harmonisk busk. Lys og luft til kronen fremmer dannelsen af hunblomster, der udvikler sig til nødder. Det bedste vil være, at hasselbuske ikke bliver højere end tre-fire meter. Sidst på sommeren kan du yderligere tynde ud i hasselbusken ved at fjerne de mindste af de nye skud. Så ender hasselbusken ikke som et tæt, uregerligt vildnis, der hæmmer dannelsen af hunblomster og senere nødder.
Et oplagt sted at starte er at fylde udendørskrukkerne, der kan tåle lidt frost, hvis den skulle finde på at indfinde sig. Jeg tør godt satse på hornvioler, stedmoderblomster, hyacinter og perlehyacinter, primula, forglemmigej og påskeklokker. De er kønne at plante tæt sammen i en krukke med en god, næringsrig krukkejord, eller i hver sin krukke og stille dem sammen på et fad. Hvis det bliver rigtig koldt, kan de dækkes over med fiberdug, der giver dem beskyttelse mod frost. Blomsterne holder længe, lige indtil sommerblomsterne dukker op på markedet, hvor de så må vige pladsen og plantes ud i havens bede. Foto: Helle Troelsen
Et oplagt sted at starte er at fylde udendørskrukkerne, der kan tåle lidt frost, hvis den skulle finde på at indfinde sig. Jeg tør godt satse på hornvioler, stedmoderblomster, hyacinter og perlehyacinter, primula, forglemmigej og påskeklokker. De er kønne at plante tæt sammen i en krukke med en god, næringsrig krukkejord, eller i hver sin krukke og stille dem sammen på et fad. Hvis det bliver rigtig koldt, kan de dækkes over med fiberdug, der giver dem beskyttelse mod frost. Blomsterne holder længe, lige indtil sommerblomsterne dukker op på markedet, hvor de så må vige pladsen og plantes ud i havens bede. Foto: Helle Troelsen
Et oplagt sted at starte er at fylde udendørskrukkerne, der kan tåle lidt frost, hvis den skulle finde på at indfinde sig. Jeg tør godt satse på hornvioler, stedmoderblomster, hyacinter og perlehyacinter, primula, forglemmigej og påskeklokker. De er kønne at plante tæt sammen i en krukke med en god, næringsrig krukkejord, eller i hver sin krukke og stille dem sammen på et fad. Hvis det bliver rigtig koldt, kan de dækkes over med fiberdug, der giver dem beskyttelse mod frost. Blomsterne holder længe, lige indtil sommerblomsterne dukker op på markedet, hvor de så må vige pladsen og plantes ud i havens bede. Foto: Helle Troelsen
Nu kan der forspires planter indendørs, der kræver lang tid før de spirer og udvikler sig til passende store planter, der kan flyttes ud i haven, når faren for nattefrost er ovre. I starten af februar sås chili, peberfrugter og alle sorter af prydtobak. I slutningen af måneden sås auberginer og artiskokker. Foto: Helle Troelsen
Der ryddes op i køkkenhaven. Groft, uomsat vinterdække fjernes, og ukrudtet luges væk. Spred derefter velomsat kompost i køkkenhavens bede. Så gør ormene arbejdet efterfølgende ved at trække komposten ned i jorden og gør den løs og luftig, så den er klar, når de første afgrøder sås sidst i marts. Nåede du ikke at gøre drivhuset grundigt rent med brun sæbe i efteråret, så er det nu, du skal tage børste og sæbevand frem og give drivhuset en ordentlig tur. Foto: Helle Troelsen
Kartoflerne lægges til forspiring lyst og lunt ved ca. 18–20 grader. Jeg lægger dem i æggebakker med en kartoffel i hvert rum, så de alle får lys og plads til at udvikle spirerne. Foto: Helle Troelsen
Juleroser og påskeklokker skal have fjernet de gamle blade, som kan indeholde svampesporer, der smitter de nye skud. Klip dem af helt nede ved jorden og smid dem endelig ikke på komposten, men aflever dem på genbrugsstationen til afbrænding. Foto: Helle Troelsen
Nu kan bedene luge igennem for ukrudt. Hvad der luges nu kommer ikke tilbage. Foto: Helle Troelsen
I februar kan vi risikere, at der kommer barfrost som er særlig hård ved sarte planter. Barfrost opstår, når temperaturen er under frysepunktet, og jorden og planterne ikke er dækket af et beskyttende lag sne. Dæk derfor sarte planter med visne blade og grangrene fra juletræet, eller med fiberdug omkring hele planten. Foto: Helle Troelsen
Blåregn skal beskæres for anden gang i februar. Den første beskæring blev foretaget i juni måned, lige efter blomstringen. Blåregnen beskæres nemlig to gange i vækstsæsonen, dels for at styre dens uregerlige voksetrang, dels for at fremme blomstringen, i stedet for at bruge sin energi på skuddene. Om sommeren klippes de lange sommerskud tilbage til ca. 6 blade. Her i februar klippes de lange skud yderligere tilbage, så der kun er tre – fire knopper tilbage. De vil så blomstre i den kommende sæson. Foto: Helle Troelsen
Havens buske står allerede med knopper, der er parate til at springe ud, så snart vejret bliver lunere. Man kan godt narre dem ved at klippe grene til drivning indendørs. Nogle viser hurtigt deres smukke blomster, for eksempel forsytia, mirabelle, kirsebær og kirsebærkornel. Andre drives på grund af deres spæde, lysegrønne blade, for eksempel hassel. Her er grene fra forsytia sat i en buket af ranunkler og kongekommen. Foto: Helle Troelsen
Husk at gemme de lige lange hasselgrene til at bruge som stativer til klatreplanter i krukkerne, og som støttepinde til høje stauder, der har tendens til at vælte i blæsevejr. Foto: Helle Troelsen
Træk i kedeldragten og de forede gummistøvler og gå i haven, for der er nok at lave derude. Det er endda skudår i år, så vi har en dag mere at nå igennem alle februars gøremål. God arbejdslyst.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Annonce