Annonce
Livsstil

Helle Troelsen: Såning af vækster, der kræver kulde for at spire

I planteværkstedet er der gjort klar til at så stauder, der kræver en kuldeperiode for at spire. Foto: Helle Troelsen
Nu er vi snart nået hen sidst på vinteren, selvom man nemt kunne forveksle den med en forlængelse af efteråret. En rigtig kuldeperiode har vi ikke haft, men det skal ikke holde os tilbage fra at så stauder og toårige vækster, der kræver en kuldeperiode for at spire.

Flere stauder og toårige planter kræver kulde, for at frøene vækkes af deres frøhvile. De bliver kaldt kuldekimere.

Mange af vores stauder og toårige er biologisk kodet til at vokse i tempererede egne. De kræver en cyklus, som årstidernes skiften i Danmark giver dem med perioder med kulde, fugt og lys. Når det bliver vinter, går frøene i hvile, for hvis de begynder at spire for tidligt, dør de små frøplanter af kulde, hvis kulden vender tilbage. De skal først begynde at spire, når temperaturen er optimal, for at kunne vokse sig store og livskraftige. Det sker typisk omkring marts/april.

Når vi så køber staudefrø eller samler dem, når de er modne i efteråret, skal vi give dem en kuldeperiode, så de tror, at det har været vinter. Spiringen fungerer bedst med temperaturer mellem 2 og 5 grader.

En kuldeperiode behøver ikke at være kendetegnet ved kold vinter med frostvejr. Der må godt være plusgrader og med svingende temperaturer. Bliver de for høje, for eksempel tocifrede grader, har vi heldigvis et køleskab, der kan hjælpe til med at give en stabil, kølig temperatur.

Det er ikke nok at opbevare frøposerne i køleskabet hen over vinteren. Frøene kræver nemlig også fugt for at vækkes til live og skal derfor sås i et vækstmedie for at spire. Jeg bruger så- og priklejord, der er næringsfattigt og netop er tilpasset formålet.

Annonce

Begræns brugen af spagnum i haverne

Rigtig meget jord, som man køber i sække hos planteskoler og havecentre, indeholder spagnum, om det er så- og priklejord, pottemuld, plantesække eller jordforbedring. Problemet er, at spagnum indvindes fra ældgamle tørvemoser i Danmark, og man ødelægger derved de naturområder, tørvemoserne er en vigtig del af.

Det tager århundreder at genopbygge tørvemoserne igen, så man kan betragte dem som en begrænset naturressource. Tørvemoserne er allerede ved at være udtømte, så mange steder er der sat en stopper for indvindingen, da flere af dem nu er fredet. Men der indvindes dog stadig enkelte steder i Danmark. Ellers importeres spagnum fra andre lande og bearbejdes i Danmark. Vores nabolande har tilsvarende udfordringer, og særligt Tyskland og England har sat det på dagsordenen.

Når man indvinder spagnum, frigives store mængder CO2 til atmosfæren, hvilket belaster klimaet. Tørvemoser binder nemlig ret meget CO2 fra atmosfæren - og frigiver det meget langsomt. Så globalt set er der også en udfordring her.

Heldigvis forskes der i Danmark i, hvad der kan erstatte spagnum som hovedingrediens i forskellige muldtyper til haverne. Der er allerede udviklet enkelte produkter, der ikke indeholder spagnum, men er baseret på andre naturmaterialer.

I England er det nu forbudt at bruge spagnum i private haver. Så kan man håbe på, at det også snart vil gælde Danmark, så vi kan få sat skub i forskning og produktionen af andre bæredygtige materialer til gavn for naturen og klimaet.

Der er forskel på frø

Der er stor forskel på de forskellige arter og længden af kuldebehandlingen. Nogle frø behøves blot en kortere periode på for eksempel tre uger for at spire. Andre kræver flere måneder og med afvekslende temperaturer, netop som en vinterperiode i Danmark byder på.

Det kan være svært at holde styr på frøenes optimale såtidspunkt, så jeg bruger egentlig bare min sunde fornuft og efterligner naturens metode. Spirer frøene ikke dette år, så gemmer jeg potterne på en hylde i mit planteværksted ved den nordvendte side af værkstedet, og så ser jeg, om de ikke spirer næste år.

En god idé er at starte med arter, der er nogenlunde nemme at have med at gøre.

Såning af frø

Disse frø er nemme kuldekimere, og kræver kun tre-fire ugers kulde for at spire. De kan derfor sås fra start februar til start marts og spire allerede i foråret, når vejret bliver lunere.

Stjerneskærm (Astrantia major).

Violfrøstjerne (Thalictrum).

Sporebaldrian (Centranthus).

Akeleje (Aquilegia).

Valmue (Papaver).

Purpursolhat (Echinacea purpurea).

Kæmpejernurt (Verbena bonaiensis).

Indianermynte (Agastache foeniculum).

Kattehale (Lythrum salicaria).

Stormhat (Aconitum).

Mandstro (Eryngium).

Hosta.

Sådan gør jeg:

1. Jeg sår frøene i hver sin potte eller i rækker i flamengokasser. Jeg bruger så- og priklejord, som jeg blander med en fjerdedel grus, hvilket giver et godt dræn. Husk at frø skal sås i forskellig dybde. Nogle er lysspirende, og skal sås i overfladen, hvor de trykkes let, så de får god jordkontakt. Andre skal dækkes med jord, grus eller vermiculite, der er et vulkansk mineralholdigt materiale, der kan holde på fugten i jordoverfladen. Det er godt at bruge i overfladen til de lysspirende frø.

2. Jorden gøres let fugtig med en forstøver. Er den for våd, er der risiko for, at frøene rådner.

3. Husk at sætte små skilte ved, så du ved, hvad der er sået. Jeg skriver det, fordi jeg selv af og til glemmer skilte og sætter min lid til, at jeg kan kende forskel på spirerne. Det kan man ikke. Mange gange er det jo særlige farver eller sorter, der er sået. Det noterer jeg også, så de senere plantes ud de rigtige steder i havens bede.

4. Potterne placerer jeg i bedrollers af plastic, hvor jeg har boret hul i bund og i låg, så der er dræn og gennemtræk. Det beskytter potterne mod for meget væde, når det regner. Man kan også placere potterne på en bakke eller i plastickasser og stille dem under et halvtag eller i et koldt skur. Husk at dække potterne med net, så mus eller fugle ikke kratter op i jorden og spreder frøene for alle vinde.

5. Tjek potterne en gang imellem og fugt dem, hvis jorden er tørret helt ud.

6. Når foråret kommer, og det bliver lunt i vejret, spirer frøene. Man kan også fremskynde spiringen ved at tage potterne ind i varmen i huset eller i drivhuset. Når frøene spirer, skal de stå lyst, dog ikke i et sydvendt vindue, hvor solen hurtigt vil tørre potten ud. 

7. Når de små planter har fået to kimblade og et sæt blivende blade, skal de prikles ud i hver sin potte med næringsrig pottemuld. Her vokser de sig store, til de er klar til at blive plantet ud i haven.

Man kan også vælge en helt kunstig proces og stille potterne med en pose over i køleskabet i cirka tre uger. Så tages de ud og stilles lyst og lunt. Hvis frøene ikke spirer ved stuetemperatur, skal hele potten ind i køleskabet igen og tages ud efter et par uger. Så kan det være, at frøene vækkes af dvale og opdager, at det er blevet forår.

Vær dog opmærksom på, at de fleste stauder ikke blomstrer det første år, så man må væbne sig med tålmodighed. De fleste blomstrer først året efter.

De toårige vil det første år danne bladplanter for derefter i deres andet leveår at blomstre, hvorefter de for det meste dør.

Otte trends for 2020

Potteplanter vil være i centrum, når boligen indrettes.

Haven er for alle, også for dem, der bor småt. Grønne altaner og hængende haver vinder frem.

Genbrug af materialer og gør det selv-projekter sætter præg på havens stil.

Den grønne indretning af hus og have har et strejf af historie og etnicitet.

Bæredygtigt havebrug og kompostering er i høj kurs i 2020.

Havens design og elementer skal have lavt vedligehold og være langtidsholdbar.

Planter, der udfylder et dobbelt formål, foretrækkes frem for planter, der kun er til pynt.

Haven dyrkes økologisk.

Det er både sjovt og kan betale sig at så sine egne stauder. Der går mange til i store frodige staudebede som dette her. Foto: Helle Troelsen
Frøene sås i hver sin potte med så- og priklejord. Jorden skal kun lige fugtes med en vandforstøver, ellers er der risiko for, at frøene rådner. Foto: Helle Troelsen
Frø skal sås i forskellig dybde. Nogle skal dækkes af jord, grus eller vermiculite, andre er lysspirende og skal ligge ovenpå jorden, hvor de trykkes let ned, så de får jordkontakt. Lysspirende frø sår jeg i vermiculite, da det suger væde, som frigives langsomt. Så tørrer frøene ikke så let ud, når de ligger der i overfladen. Foto: Helle Troelsen
Potterne placeres i bedrollers med låg på, så de kan stå beskyttet mod for meget væde fra oven. Foto: Helle Troelsen
Jeg sår også i rækker i en flamengokasse. Denne har fået kobbertape omkring, der skulle holde snegle væk fra at kravle op i kassen og lystigt gnaske spirerne i sig. Det vil jo være ærgerligt. Foto: Helle Troelsen
Flamengokasserne, der har fået glas over som beskyttelse, samt potter i bedrollers stilles et beskyttet sted, hvor forårssolen ikke vil brænde dem for meget af. Foto: Helle Troelsen
Når spirerne har fået to kimblade, prikles de over i potter med en mere næringsrig pottemuld. Foto: Helle Troelsen
Her vokser småplanterne sig store, indtil de er klar til at blive plantet ud i havens bede. Foto: Helle Troelsen
Et udvalg af nemme stauder at så som kuldekimere: Violfrøstjerne. Foto: Helle Troelsen
Purpursolhat. Foto: Helle Troelsen
Mandstro – denne sort er hvid og hedder ”White glitter”. Foto: Helle Troelsen
Stokrose. Foto: Helle Troelsen
Kobjælde. Denne staude skal sås allerede i forsommeren, hvor dens frø modnes. De er ikke langtidsholdbare. For at spire kræver de ligeledes en kuldeperiode. Foto: Helle Troelsen
Stjerneskærm. Foto: Helle Troelsen
Staudevalmue. Foto: Helle Troelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Annonce