Annonce
Kultur

Helmigs forsoningsgave til Renée: Sådan fejrede kendisparret, at de fandt sammen igen

<p>Ægteparret Renee Toft Simonsen og Thomas Helmig.</p>

Det aarhusianske kendis-par Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen holdt en kort pause i ægteskabet fra sidst i 2013 til 2014. Efter en tænkepause fandt de sammen igen.

I en ny bog, 'Helmig og kærligheden', der udkommer på mandag, afslører den danske popmester, at han gav sin Renée en lidt usædvanlig forsonings- og fødselsdagsgave kort efter, de havde fundet sammen igen. Nemlig en elleve dage lang vandretur på den spanske pilgrimsrute, Caminoen. Turen var samtidig en 50 års fødselsdagsgave til Toft Simonsen.

Annonce

I 2004 udgav Thomas Helmig albummet 'El Camino', inspireret af hans og Renées fælles huskøb i det sydlige Spanien. Men det var deres første tur på den gamle pilgrimsrute - som i øvrigt er forbundet med den danske Hærvejen.

Navnet Caminoen dækker over mange veje, der fører til den nordvestspanske by Santiago de Compostela.

Ruten kaldes også Jakobsvejen efter disciplen Jakob, Spaniens skytshelgen, der menes at være blevet begravet i Santiago de Compostela. Santiago betyder da også Sankt Jakob.

»Oprindelig var det en religiøs vandring. Det er det ikke i dag; men det er meget mere end en gåtur. For dem, der gør det, er det et projekt af en slags. Renée og jeg var også dernede af en grund. For os var det en fejring af, at vi er sammen igen. Det var det helt klart. Det var noget, vi skulle gøre sammen, fordi vi har været så tæt på ikke at have hinanden længere,« siger Thomas Helmig i bogen 'Helmig og kærligheden', som er skrevet af forfatter og journalist Kirsten Jacobsen.

»Vi sad i en kirke, hvor vi fik lov at sove en nat, fordi der ikke var plads andre steder, og præsten spurgte de forskellige, hvorfor vi var der. Renée svarede, at vi gik der for at fejre, at vi har hinanden, og jeg kunne mærke, at det er sgu rigtigt. Det var det, vi gjorde. Sådan har alle det. Alle har et eller andet. Jeg har aldrig set nogen se så sørgmodig ud som en tjekkisk gut, vi mødte. Da jeg spurgte, hvorfor han gik turen, svarede han: 'For personal reasons'.«

Turen gav vabler og lidt bøvl med knæet, men ellers vardet elleve dages optur for det danske par, der da også nåede frem til den berømte katedral i Santiago de Compostela.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

AGF

AGFs cheftræner efter 3-1-sejr i Midtjylland: - Jeg er sindssygt stolt

Annonce