Annonce
Gear

Helt klassisk måned for bilsalget

Citroën C3 blev den mest solgte bil i oktober, stærk forfulgt af Peugeot 208. Foto: Citroën
Citroën og Peugeot i tæt løb om førstepladsen som den mest solgte bil i oktober, hvor miniklasse-modellen C3 hentede titlen som den mest solgte bil.

Der er kamp i egne rækker hos PSA, hvor Citroën C3 med 630 solgte biler i oktober ligger et mulehår foran Peugeot 208, der lander på 620 biler.

Begge modeller sælges løbende som del af kampagner hos importøren, Interdan, der i alle tilfælde bliver vinder her ved bevidst at spille på begge heste.

Over en kam er der solgt cirka 18.400 biler i oktober, hvilket er 10 rocent mere end samme måned i fjor, og samlet set ligger bilsalget med små 192.000 stk. på niveau med årets første 10 måneder i 2018. Den aktuelle liste omfatter gamle kendinge som Nissan Qashqai, VW Polo og Toyota Yaris, der besætter de efterfølgende pladser.

Annonce

Top-20 i oktober

1. Citroën C3: 630

2. Peugeot 208: 620

3. Nissan Qashqai: 572

4. VW Polo: 498

5. Toyota Yaris: 482

6. VW Up: 427

7. Citroën C1: 395

8. Skoda Octavia: 373

9. Toyota Corolla: 364

10. Toyota Aygo: 361

11. VW Golf: 351

12. Skoda Fabia: 347

13. Audi A3: 316

14. Ford Focus: 308

15. VW Touran: 305

16. Ford Fiesta: 293

17. Peugeot 2008: 280

18. Mercedes A-Klasse: 265

19. Opel Astra: 263

20. VW Passat: 242

Kilde: De Danske Bilimportører

Mikrobiler med endnu

Det er bemærkelsesværdigt, at mikrobiler som VW Up og Citroën C1 hænger på i listens øverste hylder, hvor vi også finder modeller som den ret nye Toyota Corolla og den udgående Skoda Octavia.

I bunden af listen titter Opel Astra, som er genoplivet med kampagner, frem, samt Mercedes A-klasse, der har pænt fat, og den faceliftede VW Passat, som netop nu lander på markedet til firmafolket.

Gunni Mikkelsen, der er direktør for De Danske Bilimportører, vurderer, at det pæne salg fortsætter resten af året.

- Vi er meget tilfredse med salget af personbiler i oktober, og det samme gælder generelt for 2019. Der har været nogle enkelte udsving i løbet af året, men niveauet er både højt og stabilt. Udskiftningen fra den gamle personbilpark til en mere grøn og sikker bilpark er i fuld gang, og vi forventer ligeledes, at bilsalget resten af året, bliver meget på linje med det samlede salg sidste år, siger Gunni Mikkelsen.

Flere elbiler

Salget af elbiler fortsætter også i en god gænge. Der blev i oktober således solgt 328 elbiler. Det er dobbelt så mange som sidste år, hvor der blev solgt 170 i samme måned.

- Det står helt klart, at danskerne ønsker at bidrage til den grønne omstilling. Elbiler og plug-in-hybrider er fortsat et populært valg, og har været det de seneste år. Med det øgede fokus på klima og miljø er der ingen grund til at tro, at denne tendens ændrer sig - derfor forventer vi også at se grønne tal på bundlinjen, når året er omme, siger Gunni Mikkelsen.

Tesla Model 3, som stormede ind på listens fjerdeplads med 437 biler i september, er dog nu nede på et mere normalt leje igen, og den er helt ude af top-20-listen.

Den forholdsvis nye Toyota Corolla ligger stabilt midt feltet af solgte biler. Foto: Toyota
VW Up er tilbage igen i den bedre del af salgslisten, hvor den ligger lige foran den anden mikrobil på top-20, som er Citroën C1. Foto: VW
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce