Annonce
Aarhus

Helt vildt: Store forandringer i Aarhus-skove

En plan om at gøre Marselisborgskovene til vildskov betyder, at de høje bøgetræer får selskab af mirabelle, hvidtjørn og mange andre vækster. I skoven vil man også kunne møde heste og køer, der skal stå for naturplejen. Foto: Flemming Krogh
Aarhus Kommune i gang med at planlægge, hvordan skovene syd for byen kan blive vildskov.

AARHUS: Det er selve indbegrebet af dansk forår: Anemoner i skovbunden under lysegrønne bøgetræer.

Men det er også et syn, der kan gå hen og blive fortid i Marselisborgskovene syd for Aarhus.

I byrådets forlig om budgettet for 2019 fik Alternativet sat begrebet vildskov på dagsordenen.

Derfor er Teknik og Miljø lige nu ved at indsamle information om Marselisborgskovene som vildskov.

Vildskov er stort set uberørt skov, og Morten D.D. Hansen, museumsinspektør og biolog på Naturhistorisk Museum Aarhus synes, at det er alle tiders at lade skoven passe sig selv.

Selv om konsekvensen er, at den klassiske danske forårsskovs bøgetræer og anemoner vil få selskab af mirabelletræer, hvidtjørn og andre arter.

Annonce

Sig din mening

Har du en mening om Aarhus Kommunes planer om at gøre Marselisborgskovene til vildskov?

Så kan du komme af med den på Aarhus Kommunes hjemmeside. Søg på vildskov, og du kommer frem til siden ”vildskov i Marselisborgskovene”. Her kan du både læse om projektet og skrive, hvad du mener om det.

Tirsdag 9. april kan man møde dem ved Ørnereden mellem kl. 13 og 16.

På Facebook-siden Natur & Miljø i Aarhus kan man også læse om og kommentere vildskov-planerne.

En ørken for fugle

- Bøgetræer og anemoner er pænt og meget dansk, men det er også en monokultur. For en fugl er det en ørken, siger Morten D.D. Hansen.

Han vil gå så vidt som til at sige, at vilde skove er den eneste vej frem.

- Hvis politikerne mener noget med snakken om biodiversitet og FN’s verdensmål om at standse udpining af jorden og tab af biodiversitet, så er de nødt til at indføre vilde skove. Det tør jeg godt sige med hele Naturhistorisk Museums autoritet i ryggen, siger Morten D.D. Hansen.

I en vild skov standses al pleje og skovdrift. Træer, der vælter – for eksempel i stormvejr – bliver liggende i skovbunden som hjem for insekter og svampe.

Vildskov: Bedre natur

Konsekvensen vil især i områder med mange unge træer blive en skov, der vokser sig meget tæt.

- Nogle mennesker har et kultiveringsgen, og derfor vil der være dem, der synes, at en vild skov er en grim skov, siger Morten D.D. Hansen.

Som naturvejleder har han ofte gymnasieklasser med på tur i naturen. Også i skovene ved Molslaboratoriet, der er vild skov som den, der er på vej syd for Aarhus.

- Og det er helt sikkert, at de altid synes, at den vilde skov er meget sjovere at besøge end den plejede skov. Der er helt ubegribeligt mange fugle, og de har virkelig en fest. Man får simpelthen en bedre natur ud af en skov, der ikke plejes og dyrkes, siger Morten D.D. Hansen.

Sådan kan fremtidens skov komme til at se ud, hvis byrådet i Aarhus Kommune beslutter at lade dele af Marselisborgskovene omdanne til vildskov. Foto: Flemming Krogh

Køer og heste

For at undgå, at skoven bliver alt for mørk og tæt, kan man sætte køer eller vilde heste i sving som naturplejere.

Det betyder, at skovene må hegnes ind. Og at skovgæster skal vænne sig til at åbne og lukke en låge, når de skal til og fra skovområdet.

Marselisborgskovene er et uhyre populært rekreativt område, og derfor skal de etablerede skovstier, ridestier og mountainbikespor holdes åbne og farbare. Akkurat som i dag.

Koster penge

Det vil koste penge at etablere og vedligeholde de cirka 600 hektar skov, der er tale om, som vildskov.

Men meningerne om udgiftsniveauet er delte.

I en udtalelse om Alternativet beslutningsforslag om vildskov anslår Teknik og Miljø den årlige driftsudgift til at være på 2,3 millioner kroner. Desuden vurderer afdelingen, at det årlige tab, når der ikke længere kan sælges tømmer fra Marselisborgskovene, vil være i størrelsesordenen 500.000 kroner.

Udgiften til hegn, færiste og indkøb af køer eller vildheste anslår Teknik og Miljø til at være på 2,3 millioner kroner.

Udgifter

De tal bestrides dog af en private projektgruppe for Moesgaard Vildskov. Gruppen består af Nina Tofte Hansen, cand. scient i naturressourcer og udvikling, Troels Halken, der er ingeniør, og Tobias Sandfeld, Ph.D-studerende ved institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Projektgruppen har skrevet en kommentar til udtalelsen fra Teknik og Miljø.

Her kommer projektgruppen på baggrund af tal fra Mariagerfjord Kommune, der har tilsyn og vedligehold med mange indhegnede naturarealer, frem til årlige vedligeholdelsesudgifter på cirka 56.000 kr.

Med afsæt i tal fra Naturstyrelsen har projektgruppen beregnet, at de tabte indtægter på salg af tømmer højst vil være på 300.000 kr.

Driftschef Kim Gulvad Svendsen, Teknik og Miljø, oplyser, at det er planen at et forslag til vildskov kan sendes til politisk behandling inden sommerferien.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Islændinge pillede brodden af Århus

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Annonce