Annonce
Aarhus

Her er årets fejltrin, årets sveder, årets dukkert og årets gudstjeneste

Foto: Axel Schütt

Vi giver et tilbageblik på 2018 i Aarhus og omegn. Et år, hvor blandt andet letbanen, rotterne, havnebadet, stadionplanerne og ældre-sex i det fri trak overskrifter

Letbanens fejltrin

I Tranbjerg kan Alice Carlsen og andre kørestolsbrugere ikke komme ombord i letbanen, fordi afstanden mellem perronkant og letbanedør er alt for stor. Samme problem er der i alt syv steder på strækningen mellem Odder og Aarhus. Foto: Jens Thaysen

Årets Fejltrin står - ja hvem ellers - Aarhus Letbane for. Letbanen reklamerer med at være handicapvenlig og har som et af sine slogans: "Blind, dårligt gående eller i kørestol? Kør bare ombord."

Knap var banen i slutningen af juli begyndt at køre på strækningen mellem Aarhus og Odder, før det viste sig, at det kneb med handicapvenligheden ved syv stationer og trinbræt. Her er der op til et par og tyve centimeter mellem perronkant og indgangen til letbanetoget. Væsentligt mere en Alice Carlsen fra Tranbjerg kan forcere i sin eldrevne kørestol.

Og også mere end rollatoren kunne gabe over, da en 71-årig kvinde ville med letbanen fra Mårslet til Aarhus. Rollatorens ene forhjul kilede sig fast i hullet mellem perronkant og letbanetog, så hun ikke selv kunne få det fri men måtte hjælpes ombord.

Og Aarhus Letbane? Tja, den undskylder sig med, at perronerne følger sporene, der runder de syv steder. Derfor kan afstanden mellem perron og tog ikke mindskes - med mindre nogen vil investere et tre-cifret millionbeløb i at få det rettet op. Og i øvrigt, lyder det fra letbanen, er der ingen lovgivning, der forpligter en letbane til at være handicapvenlig og lige til at køre ombord i.

11-årig sanglærke

11-årige Mille Liendgaard fra Risskov vandt børnenes MGP i 2018.Foto: Kim Haugaard

Årets Sanglærke er ubetinget 11-årige Mille Liendgaard fra Risskov, der i februar vandt Børnenes MGP med sin egen meget iørefaldende sang, "Til næste år". Med sig på scenen havde hun storesøster Marie på guitar, kusine Julie på klaver og veninden Sarah på trommer.

Risskovpigen, der dengang gik i 5. klasse på Sølystskolen, sang sig i DRs MGP for børn i den store finale med tre deltagere. Her var hun med 42 procent af stemmerne seernes favorit.

Siden har Mille produceret nye sange og optrådt blandt andet på festivalerne på Samsø og i Skanderborg.

Sikken en vandregning

Et sprængt vandrør under kapellet ved Viby Kirke kostede til stor ærgelse for menighedsrådsformand Hans Chr. Feindor - Christensenen vandregning på 230.000 kr. Foto: Axel Schütt

Årets Vandregning landede hos Viby Kirke og lød på hele 230.000 kr. - lidt af en maveplasker for menighedsrådet, der er vant til at skulle betale småbeløb for vandforbruget til kapellets toilet og vask. Her ligger forbruget normalt på mellem 10 og 20 kubikmeter om året. Pludselig viste måleren et forbrug på 4.892 kubikmeter.

Forklaring: Et vandrør under kapellets gulv var sprunget læk.

I den slags situationer kan private forbrugere normalt slippe for at betale hele eller dele af vandafledningsafgiften, der for Viby Kirkes vedkommende løb op i 140.000 kr. af de i alt 230.000 kr., regningen lød på.

Men nej, kirken er efter lovgivningen ikke at regne som privat forbruger, men som erhvervsforbruger. Og så er der - trods nok så mange bønner - ingen mulighed for rabat på helt vanvittige vandregninger. Det lækkede vandrør blev derfor også lidt af et dræn i menighedsrådets kasse.

Ældresex i det fri

Selv i frostvejr dyrkede et ældre par sex i det fri et grønt område i Hasle flere gange om ugen, indtil politiet i februar satte en stopper for løjerne.Modelfoto

Prisen for Årets Afbrudte Samlejer I Frostvejr går til et ældre par, der gentagne gange dyrkede sex i et grønt område ved Klokkervej i Hasle. End ikke frostgrader i februar kunne tæmme lysterne.

En mandag formiddag blev det for meget for en borger, der følte sig krænket af parrets eskapader i fuld offentlighed, og han kontaktede politiet. Parret var imidlertid færdige med dagens gymnastiske øvelser og forduftet, da en patruljevogn nåede Klokkervej.

Et par dage efter var den gal igen. Denne gang nåede politiet frem med en løftet pegefinger, netop som akten var overstået, og den 73-årige mandlige deltager igen havde fået sine bukser knappet.

Han forklarede, at han og veninden gennem mange år havde hygget sig flere gange om ugen i det grønne område, hvor de troede sig usete. Og han lovede betjentene, at parret nu ville finde en anden og mindre synlig elskovsrede.

Helmig i Byparken

Ikke en gang vejret kunne forhindre, at den uofficielle fetsugeåbning med Thomas Helmig blev en rigtig god oplevelse for de 12.000 publikummer. Foto: Jens Thaysen

Årets Koncert - lad os bare være lidt lokalpatriotiske - var med Thomas Helmig på scenen til uofficiel festugeåbning i "byparken" mellem rådhuset og Musikhuset.

Helmig brændte ikke århusianerne af - og århusianerne lod ikke sangeren stå derude og banke på forgæves. På en regnfuld aften var de med. Helt med.

De 12.000 billetter til koncerten blev udsolgt på mindre end tre timer, og det var inden, at nogen anede, at Helmig ville få besøg på scenen af blandt andre sønnen Hugo, Peter AG og resten af Gnags.

I avisens anmeldelse af koncerten hed det blandt andet:

"Helmig tog den hjem. Han og hans venner mejede byparken ned med noget "god gammeldags funk."

Lang ventetid

Gå bare på skinnerne, her kommer der alligevel ikke noget tog foreløbig. Langs den gamle Grenåbane venter folk nu på andet år på, at letbanen kommer i drift. Arkivfoto

Årets Forsinkelse står Aarhus Letbane helt suverænt for. Efter planen skulle letbanen være begyndt at rulle mellem Aarhus og Grenaa i oktober 2017, men her hvor 2018 er ved at rinde ud, venter vi stadig på, at der bliver fløjtet afgang på strækningen.

Og vi kommer til at vente mindst fire måneder endnu. I starten af december blev åbningen af Grenaa-strækningen nemlig udskudt endnu en gang - fra slutningen af marts 2019 til slutningen af april 2019.

Skulle det lykkes at få Grenaa-letbanen i gang til den tid, vil strækningen have været togløs i to år og otte måneder. Toget på Grenåbanen stoppede i slutningen af august 2016 for at give mulighed for at omdanne banen til letbanestrækning.

Forsinkelser i togdriften er hverdagskost, men en ventetid på halvandet år på letbanen må alligevel være lidt af en rekord.

Årets overskud

Hos Dansk Commodities kunne økonomichef Helle Østergaard kristiansen og direktør Henrik Lind ærpræsenterer rekordoverskud på næsten en halv mia. kr. Få måneder senere blev det århusianske selskab solgt for tre mia. kr. Foto: Michael Svenningsen

Årets overskud tegner Danske Commodities med hovedsæde i Værkmestergade sig for. Selskabet lever af at købe og sælge energi - el og gas - på tværs af 37 europæiske lande.

I marts kunne firmaet, der er stiftet og ejet af århusianske Henrik Lind, præsentere et årsregnskab med et overskud før skat på tæt på en halv mia. kroner.

Mon ikke det resultat påvirkede prisen i opadgående retning, da Danske Commodities få måneder senere blev solgt til den norske energikæmpe Equinor - det tidligere Statoil - for tre mia. kroner.

Henrik Lind slipper dog ikke helt tøjlerne. Ifølge købsaftalen skal han i mindst et år forsat bruge sin energi på at stå i spidsen for selskabet.

Havnebadet hitter

Havnebadet på Aarhus Ø blev et af sommerens helt store trækplastre, efter at det åbnede sidst i juni.Foto: Annelene Petersen

Prisen for Årets Dukkert går til havnebadet.

Da det med et års tids forsinkelse åbnede på den sidste dag i juni, blev det straks - godt hjulpet af en helt usædvanlig varm og tør sommer - ikke så lidt af et tilløbsstykke.

Mindre end halvanden måned efter åbningen havde 100.000 gæster besøgt havnebadet ved Bassin 7 på Aarhus Ø og fået sig et svalende bad i havnevandet.

Med havnebadets succes har den nye bydel på havnen fået tilført noget af det liv, mange har spejdet efter.

En bøn for AGF

Inden sæsonens første hjemmebanekamp var der en særlig AGF gudstjeneste i Sankt Lukas Kirke. Om det hjalp? Tja, AGF tabte i det mindste ikke men spillede uafgjort mod FCN.Foto: Jens Thaysen

Årets Gudstjeneste foregik uden sammenligning i Sankt Lukas Kirke søndag 22. juli som optakt til AGFs første hjemmekamp i sæsonen - mod FCN.

Kirken var stuvende fuld af fans i hvidblusede spilletrøjer, og udenfor stod flere tusinde mennesker klar til en fælles march mod stadion efter kirketid.

Sognepræst Henrik Emanuel Hansen var efter Gudstjenesten, der miksede fadervor og fadøl, yderst tilfreds.

- Det er historisk, det der sker i dag. Vi skriver ikke kun fodboldhistorie, men også kirkehistorie. Det er første gang nogensinde, man gør sådan noget i hele Norden, sagde han til avisen.

Undervejs i gudstjenesten drog Henrik Emanuel Hansen flere paralleller mellem AGF, de fremmødte fans, Gud og mennesket.

- Selvom det ser svært ud, og resultaterne ikke altid er gode, så svigter I ikke klubben - ligesom Gud ikke svigter mennesket, sagde sognepræsten i sin prædiken og tilføjede til klapsalver og hujen fra de mange fans:

- Der er håb om, at det bliver bedre. Og mine forbindelser oppefra fortæller mig, at AGF får en top seks placering i år. Og vi skal understøtte dette håb ved at råbe "Kom så De Hviie!"

Kampen endte i øvrigt 1-1 - og sognepræstens forbindelse til de højere magter trænger tilsyneladende til en opdatering. Med få kampe tilbage ser det ikke ligefrem ud til, at AGF klarer sig guddommeligt og sikrer sig en top seks placering.

Et svedigt hospital

Under sommerens hedebølge kampsvedte patienter og personale på det nye Aarhus Universitetshospital i Skejby. Her er airconditionanlægget nemlig sparet væk af hensyn til miljø og økonomi. Foto: Axel Schütt

Aarhus Universitetshospital i Skejby er selvskreven til titlen som Årets Sveder. I det nybyggede hospital har man sparet airconditionanlægget væk af hensyn til miljø, klima og økonomi.

Resultatet var, at mange patienter under sommerens hedebølge lå på 28 - 30 grader varme stuer og kampsvedte.

I stedet for aircondition har hospitalet nemlig et ventilationsanlæg, der henter luften ind udefra, uden at den bliver kølet ned. Når der er 30 grader udenfor, er der altså også 30 grader inde på stuerne.

Fra de ansvarlige lød det undskyldende, at ingen kunne have forudset, at vi ville få en så varm sommer, som vi fik i 2018.

Hmm. Men det er helt sikkert ikke første gang, at termometret på en dansk sommerdag har sneget sig op over de 30 grader.

Røg på røgfrit kollegium

Åbykollegiet på Søren Frichs Vej er byens første røgfri kollegium. Alligevel bliver der pulset på altaner og værelser - både tobak og stærk tobak.Foto: Flemming Krogh

Titlen som Årets Koger går til det nybyggede Åbykollegiet på Søren Frichs Vej, der i juni åbnede som byens første totalt røgfri kollegium såvel indenfor som på grunden udenfor.

Der skulle dog ikke gå lang tid, før lugten af såvel cigaret- som hashrøg bredte sig på kollegiet, ligesom cigaretskod og rester af joints ved indgangen og i kælderlokalet dementerede snakken om røgfrit område.

Allerede i august var røgen oppe at vende på et møde i kollegiets bestyrelse, hvor man havde kendskab til, at beboere prøver at ryge i skjul på altaner. I november bliver det på et bestyrelsesmøde omtalt, at røgen er et stort problem, og at beboere nu ryger inde i deres lejligheder.

Beboere, der bliver nappet i at ryge på Åbykollegiet, får i første omgang en advarsel. I gentagelsestilfælde risikerer rygeren at blive smidt ud af sin bolig.

Rottens år

Ikke en gang Salling Super undgik at få besøg af rotter i 2018.Foto: Jens Thaysen

De senere år har den i offentligheden stået lidt i skyggen af ulven, men nu er rotten tilbage som Årets Dyr. 2018 har været rottens år.

Antallet af rotteanmeldelser har været stødt stigende i 2018. I årets første 10 måneder havde gnaverne fra kloakkerne fundet vej ind i 21 dagligvarebutikker og i 24 restauranter og caféer, viste en aktindsigt avisen fik hos Fødevarestyrelsen.

Derudover har fem-seks af byens skoler haft store rotteproblemer.

Frygten er, at den usædvanligt varme og tørre sommer, har givet rotterne så gode betingelser, at vi kun kan vente endnu flere af dem.

Samtidig viser tallene, at Aarhus Kommune giver gnaverne mindre modstand, end andre af landets store kommuner. Aarhus kommune bruger 18 kroner pr. indbygger om året på rottebekæmpelse. I København er tallet 29 kroner, mens Randers topper listen og bruger 50 kroner pr. indbygger på at bekæmpe rotterne.

Konservativt exit

Hustruen Malene og datteren Mathilde var med, da den tidligere konservative rådmand, Marc Perera Christensen, i december takkede af efter 13 år i Aarhus Byråd.Foto: Søren Willumsen

Årets Exit tegner det enlige konservative byrådsmedlem, Marc Perera Christensen, sig for. I oktober meddelte han noget overraskende, at han efter 13 år forlader byrådet for at blive direktør for Erhverv Aarhus.

De færreste havde nok forventet, at den tidligere kulturrådmand ville forlade århusiansk politik, som han har sat sine meget tydelige fingeraftryk på, siden har som 26-årig blev medlem af byrådet. Marc Perera Christensen har som et - ovenikøbet meget veltalende og velargumenterende - politisk dyr set ud til at stortrives i byrådssalen, hvor han gennem årene har sikret de konservative væsentlig større indflydelse, end partiets beskedne mandattal umiddelbart berettigede til.

Uden Marc Perera Christensen bliver byrådet nu lidt kedeligere.

Nyt stadion - igen-igen

Hvis væddeløbsbanen bliver solgt til boligbyggeri kan der blive råd til at bygge et nyt stadion til AGF. Men er det nu en god idé? Debatten rasede..Foto: Axel Schütt

Den genopblussede debat om et nyt stadion tager titlen som Årets Uundgåelige. Det er så sikkert som amen i kirken, at vi med jævne mellemrum får diskussionen om, hvordan vi i Aarhus får et rigtigt fodboldstadion uden løbebane.

Denne gang blev debatten skudt i gang af en rapport, der viser, at hvis kommunen flytter Jydsk Væddeløbsbane og sælger dens nuværende område til boligbyggeri, kan det skaffe pengene til et helt nyt stadion, uden at byrådet skal direkte i kommunekassen efter dem.

Knap var idéen luftet, før den blev skudt ned igen af protester fra naboer til væddeløbsbanen, af atletik- og hestefolk og - ikke helt uvæsentligt - af Karin Salling, der til avisen blandt andet sagde: "Jydsk Væddeløbsbane er en oase med en fantastisk atmosfære. Det er synd at ødelægge den."

Her dør sagen dog ikke i denne omgang. En arbejdsgruppe med repræsentanter for alle aktører i området - atletik, cykelbane, væddeløbsbane, tennis og fodbold - arbejder nu sammen med byudvikler Rune Kilden og arkitekter fra Sleth og fra C.F. Møller på en udviklingsplan for hele området til gavn for alle interessenter og ikke kun AGF.

Højt spil og stor bet

Byrådet med borgmesteren i spidsen gamblede med budgettet for 2018 og tabte stort. Ren casino-økonomi lød det fra kritikere.Tegning: Nex

Årets Absolutte Fejlsats står byrådet med borgmesteren i spidsen for. Da det vedtog budgettet for 2018 spillede det højt spil og satsede på, at ændrede udligningsregler mellem kommunerne ville give Aarhus en gevinst på et par hundrede mio. kr.

Det var ren gambling, skulle det vise sig. De ændrede regler kom aldrig, og så stod kommunen tilbage med en bet på 200 mio. kr. og måtte ud i en sparerunde. Den blev højdramatisk, da det lykkedes byrådet med spareforslag på skoleområdet at lægge sig ud med stort set samtlige forældre til børn i kommunens folkeskoler.

Politikerne blev trængt så meget i defensiven, at de helt droppede planerne om at spare ved at lave større skoledistrikter fælles for flere skoler. Under vejs i forløbet viste der sig i øvrigt forskellige forbedringer af kommunens økonomi, så sparerunden endte med at blive en ret blid en af slagsen.

Et brandvarmt sæde

Problemer med arbejdsmiljø og med medarbejdernes tillid til ledelsen gjorde Østjyllands Brandvæsen til lidt af en brændende platform for branddirektør Lars Hviid, der til sidst måtte fratræde sin stilling.Foto: Martin Ravn

Årets Sure Smiley tilfalder Østjyllands Brandvæsens ledelse.

En APV - arbejdspladsvurdering - blandt de små 400 ansatte gav opsigtsvækkende ringe bedømmelser af ledelsen og ikke mindst af brand-direktør Lars Hviid.

Så ringe faktisk, at brandvæsenets bestyrelse med rådmand Bünyamin Simsek (V) i spidsen valgte at sende direktøren hjem, mens problemerne med arbejdsmiljø, tryghed og ytringsfrihed blandt de ansatte blev undersøgt nærmere.

Det vise sig hurtigt, at direktørens sæde var så brandvarmt, at han ikke kunne blive siddende og i stedet måtte fratræde med øjeblikkelig virkning.

Forlig i ishuskrigen

Michael Kjær fra Varna Kiosk var en af de otte forpagtere, der kæmpede forgæves mod Frisko for at bevare sin forpagtning af den kommunale kiosk.Foto: Michael Svenningsen

Midt i den varmeste sommer oplevede vi Årets Koldfront - også kendt som ishuskrigen i Aarhus. En kamp mellem isgiganten Frisko og forpagterne af en række af byens iskiosker.

Frisko har gennem mange år forpagtet 11 iskiosker af kommunen og har forpagtet de enkelte kiosker videre. Nu havde Frisko i stedet forpagtet samtlige kiosker videre til én mand. Otte af kiosk-forpagterne nægtede imidlertid at forlade deres kiosker og fortsatte med at sælge is og pølser til strandgæster og folk på skovtur.

Mod slutningen af året, endte iskrigen med et forlig mellem Frisko og forpagterne, der nu nødtvunget må forlade kioskerne. Til gengæld vil Frisko ikke kræve erstatning for, at de i hele 2018 reelt har "besat" kioskerne. Enkelte forpagtere får også en mindre økonomisk kompensation.

Og således sluttede 2018 om ikke i fordragelighed så dog med et forlig.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce