Annonce
Aarhus

Her er 10 arvestykker, du aldrig må smide ud

Håndmalede figurer fra Bjørn Wiinblad og underlige lamper fra 50?erne, som denne trebenede lampe af Svend Aage Holm Sørensen, får gode priser på Bruun Rasmussen Kunstauktioners hjemmeside.

Kobbergryder, bedstefars ur, underlige lamper i teak og helpolstrede lænestole. Der er nye strømninger på vej indenfor boligindretning og design. Her får du ti bud på ting, som du måske ikke vidste var penge værd

Dansk Design fra 40'erne og 50'erne er populært.

Annonce
Gem gammel valuta fra dine ferier i udlandet. Selvom mønterne ikke kan bruges længere, køber århusianeren Preben Randløv ofte poser med gamle mønter, som han veksler til gangbar mønt.

Og der behøver ikke stå initialer fra Hans J. Wegner eller Finn Juhl brændt ind i bunden af en stol, for at få prisen op. Især de helpolstrede lænestole er begyndt at rykke på sig.

To lette lænestole i kernelæder overraskede eksperten Peter Tholstrup: Der står IKEA i bunden af stolene.

»Wegners polstrede 'Bamse-stol' har længe trukket høje auktionspriser. Den kender de fleste, men nu har samlere og andre interesserede fået øjnene op for andre af Wegners polstrede møbler. Vi har et par lette, polstrede Wegner lænestole til salg på hjemmesiden i øjeblikket. AP 20 hedder stolen, som jeg kalder en 'lillebror' til Bamsestolen. De er vurderet til 25-30.000, men kan snildt komme højere op,« vurderer Peter Tholstrup, ekspert i moderne møbler hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner på Søren Frichsvej i Aarhus.

Dansk rav stiger i værdi. Men kun hvis der er tale om store stykker. Vedhænget med det store ravstykke er 2.000 kroner værd, hvorimod køden med små ravstykker kun koster få hundrede kroner hos Preben Randløv.

Det er udlændinge som i høj grad er med til at presse priserne op på danske møbler, som blev produceret for år tilbage. Samlere fra USA, Japan og sågar fra Sydkorea og Taiwan har fået øjnene op for de danske kvalitetsmøbler.

Kobber er ved at blive populært igen. Ofte som et materiale man bruger til lamper, men også gryder i kobber, efterspørges.

»I 50'erne var der vel seks danske arkitekter og møbeldesignere i verdenseliten - blandt de 10 mest anerkendte. Det ved samlere og indretningsarkitekter i hele verden efterhånden, og derfor byder de på de danske møbler fra dengang. Det er ikke bare de lette og enkle møbler, som mange danskere sværger til, men også de tungere og helpolstrede møbler, der går op i høje priser. Det kan være møbler, som man ikke engang ved, hvem der har tegnet,« forklarer eksperten.

Ekspert i moderne møbler hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner i Aarhus, Peter Tholstrup, har sat sig i en AP 20 lænestol. En polstret stol af Hans J: Wegner. I hånden har han en bordlampe af ældre dato fra Vilhelm Lauritsen, der er vurderet til 5.000 kroner.

En polstret lænestol i gulligt betræk, som man ofte støder på i lignende versioner i genbrugsbutikker, vurderede Peter Tholstrup til 10-12.000 kroner. Den er netop blevet solgt for 60.000 kroner. Endda selvom Peter Tholstrup ikke var 100 procent sikker på, hvem der stod bag.

Denne porcelænsfigur fra Dahl Jensen, som stammer fra 20?erne, vurderer Preben Randløv til 3.000 kroner.

»Det er ofte svært at finde frem til formgiverne bag stolene fra 40'erne og 50'erne. Dengang var det ikke udbredt at sætte arkitektens navn på møblerne. Men vi ved, ud fra de kataloger jeg har liggende, at den gule lænestol er produceret på Slagelse Møbelværk i 40'erne. Vi tilskriver stolen Viggo Boesen.«

Helpolstrede, danske møbler ryger ofte op i pris. Denne stol fra Slagelse Møbelværk fik hammerslag på 60.000 kroner.

På den måde er stolen et eksempel på, at det ikke kun er en lille håndfuld af danske designere, med Arne Jacobsen, Hans J. Wegner og Finn Juhl i spidsen, som har interesse.

Bedstefars amrbåndsur kan være penge værd. Denne model fra Omega er omkring 2.000 kroner værd.

»Der er faktisk en del af Wegners møbler, som ikke er specielt dyre. Endda selvom de er stemplede. Det kommer helt an på hvilken stol, der er tale om og hvor den er produceret,« forklarer Peter Tholstrup, som netop har sat et par lette lænestole i egetræ med kernelæder på hjemmesiden.

Et par stole som minder om klassiske, danske lænestole af Kaare Klint eller andre af de mest kendte møbelarkitekter.

»Dem er jeg spændte på. De ligner noget af det anerkendte, danske møbeldesign. Men når man vender dem rundt, bliver man overrasket: Der står IKEA i bunden af dem,« siger Peter Tholstrup, som har vurderet de to stole til 5-6.000 kroner. Mange penge for to brugte IKEA stole, men da det patinerede kernelæder er intakt, vil det sikkert presse prisen opad. Designeren bag stolene er ukendt.

Det skal være håndmalet

Ellers er de farverige Krenit metalskåle, ikke overraskende, stadig i høj kurs. Ifølge Peter Tholstrup. En stor orange skål er vurderet til 2.000 kroner. Mere overraskende er det, at tingene fra Bjørn Wiinblad er ved at stige i pris.

»Men det er nogle bestemte figurer, der er noget værd. De håndmalede figurer, som den her, er noget værd,« forklarer Peter Tholstrup og tager en opsats med den velkendte blå dekoration op i hånden.

Ved nærmere eftersyn lægger man mærke til de håndmalede penselstrøg.

»Hvis der står Nymølle under dine ting fra Bjørn Wiinblad, er de ikke værdifulde. Det er en version, hvor man lavede dekorationerne som tryk,« fortæller Peter Tholstrup, som forventer at den håndmalede opsats bliver budt op i 2.000 kroner.

Lamper fra PH og andre kendte arkitekter har også fået konkurrence. Ligesom møbler fra 40'erne, 50'erne og 60'erne kan lamper fra dengang også komme op i pris. En trebenet 60'er lampe i teak, med en glas cylinder, som Svend Aage Holm Sørensen, står bag, har netop fået hammerslag på 13.000 kroner.

»Mærkelige og sjove lamper fra dengang bliver ofte solgt til gode priser,« siger møbeleksperten, som også fremhæver en serie bordlamper i metal fra 30'erne frem til 50'erne.

Et par af lamperne er i patineret messing. Andre i original maling i sort eller rød.

»Man må aldrig male de gamle lamper om. Så må man hellere bevare dem, med de skrammer de måtte have,« lyder et råd fra Peter Tholstrup, som vurderer lamperne til 1.000 til 3.000 kroner, selvom de ikke er stemplede allesammen.

En samling gryder i kobber er et andet bud på en overraskende tendens indenfor indretning.

»Det er ikke alt i kobber som er penge værd. Men hvis man har kobber gryder som er stemplet JHQ i bunden (der står for Jens H. Quistgaard red.) er de penge værd. Fra 500 til 1.000 kroner stykket.«

God pris for en puma

Århusianeren Preben Randløv, som holder til i en antikvitetsforretning på Bruuns Bro i Aarhus, og som står bag auktionssiden Ebuy.dk, har også et par bud på arvestykker, som man ikke skal smide ud.

»Bedstefars gamle armbåndsur. Det er ofte penge værd,« lyder det prompte fra antik-eksperten, som har et armbåndsur fra Omega til salg i øjeblikket.

Uret er vurderet til 2.000 kroner. Havde uret været en model til kvinder ville prisen være lavere.

»Det er især mænd som går efter armbåndsure af ældre dato. Kvinder går ikke så ofte med armbåndsurene og hvis de gør, vælger de ofte en mandemodel.«

Porcelænsfigurer mærket Kongeligt Porcelæn eller Bing & Grøndahl kan også sælges, men det er især nogle bestemt figurer, som efterspørges.

»Figurer der forestiller landarbejdere, der stor i mange landbrugshjem, er nærmest usælgelige. Derimod er figurer med katte, hunde og vilde dyr populære,« fortæller Preben Randløv, som tager en intakt Puma fra Dahl Jensen frem fra et glasskab.

Pumaen, der stammer fra 20'erne, finder eksperten hurtigt frem i et katalog.

»Den stammer fra 20'erne. I denne stand koster den 3.000 kroner, men så er den også intakt,« lyder det fra Preben Randløv, som også oplever af gamle lightere kan sælges med held.

Især lightere fra Ronson bliver budt op i pris. En Ronsonlighter med original kasse er netop blevet solgt for over 500 kroner på Preben Randløvs hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Annonce