Annonce
Aarhus

Her er 21 spørgsmål og svar om letbanen

Er der Wi-Fi i toget? Og er det rigtigt, at det er Jørgen Leth, som annoncerer stoppesteder? Det er to af de spørgsmål, man kan få svar på her. Foto: Kim Haugaard

Hvad koster en tur, er der Wifi og må man have cyklen med? Vi har her samlet 21 spørgsmål og svar om letbanen, der efter en meget lang optakt snart kører i Aarhus.

AARHUS: Op til åbningen af letbanen i september bragte vi en artikel om 23 spørgsmål og svar om den nye letbane.

Vi har her samlet de spørgsmål og svar fra september-artiklen, som stadig er aktuelle op mod åbningen af landets første letbane, formentlig, i uge 50.

Nedenfor kan du derfor blive klogere på, hvad en tur koster, om man må have cykel med og hvor hurtigt den kommer til at køre i drift:

Annonce

Hvad koster det at køre med letbanen?

Billetter og priser er de samme som i Midttrafiks busser. Køber man eksempelvis et 10 turs "klippekort" i Midtrafiks app på sin smartphone, er prisen pr. tur for max. to zoner 14 kr.

Hvordan køber man billet?

På perronerne er der både billetautomater og standere til check ind og check ud med rejsekort. Man kan desuden købe billet, elektronisk klippekort samt periodekort i Midttrafiks app.

Kan man betale med kontanter på perronen?

Nej. Man skal have et rejsekort eller Midttrafiks app. Man kan også købe enkeltbilletter med betalingskort på perronerne. Man kan benytte følgende betalingskort: Dankort/Visa Dankort, Visa/Visa Electron, MasterCard, Maestro og JC.

Hvad nu, hvis man stiger på i sidste øjeblik - kan man så købe billet i en automat om bord på letbanetoget?

Nej. Man skal købe billet på perronen. Der er intet billetsalg i togene.

Kan man bruge den samme billet i både letbanetog og bus?

Ja.

Hvad sker der med busdriften, når letbanen begynder at køre?

Som tidligere beskrevet i Århus Stiftstidende gør letbanen et større indhug i busdriften, og der sker ændringer på en række ruter.

Letbanen i Aarhus har siden den planlagte åbning 23. september kørt uden passagerer for at høste erfaring. Men det koster mange penge. Nemlig 100.000 kroner om dagen.

Kan man tage sin cykel med ombord?

Man kan tage sin cykel med i letbanen og sætte den i de afmærkede flexarealer. Gør man det, skal man købe en cykelbillet, som svarer til en 2-zoners voksenbillet.

Bemærk dog, at man mellem Skolebakken og Aarhus Universitets Hospital i Skejby ikke må have en cykel med i myldretiden. Det vil sige kl. 7.00-9.00 og kl. 15.00-17.00 på hverdage. Dog må man altid have en foldecykel med - ganske gratis.

Må man tage en barnevogn med - og hvad koster det?

Barnevogne er velkomne - også i myldretiden. Hvis flexarealerne er frie, er der plads til mellem to og fire på hver afgang. Det er gratis at tage dem med.

Hvordan er forholdene for handicappede?

Det er gratis at tage kørestol, rollator, førerhund og lignende hjælpemidler med i letbanen. Særlige pladser tæt på dørene er reserveret til passagerer med handicap eller gangbesvær.

Der er som udgangspunkt niveaufri indstigning i letbanen, så kørestole kan komme med om bord. Desuden er der mulighed for både uden for og inde i toget at trykke på en knap, som holder dørene åbne i længere tid.

Er der WiFi i letbanetogene?

Ja. Der er også placeret strømudtag til opladning af for eksempel smartphones og bærbare computere flere steder i letbanetogene.

Er det rigtigt, at Jørgen Leth bliver speaker i letbanen?

Ja, Jørgen Leth er den ene stemme bag oplæsningen af standsningssteder, servicemeddelelser og hilsener til letbanens passagerer.

Jørgen Leths stemme vil dog kun være at finde i nogle letbanetog og ved særlige anledninger. Det er nemlig skuespillerinde Anna Nøhr Tolstrup, som er uddannet fra Aarhus Teater 2016, der er letbanens primære stemme.

Hvor mange slags letbanetog skal køre i Aarhus?

To. Stadler Variobahn skal især køre på den indre strækning og har derfor relativt flere døre og ståpladser. Topfart: 80 km/t. Længde: 32 m. Plads til 216 passagerer.

Den anden type hedder Stadler Tango. Den bruges især til strækningen mod Grenaa og har flere og større sæder til den lange tur. Topfart: 100 km/t. Længde 39 meter. Plads til 256 passagerer.

Vil der ske uheld med den nye letbane?

Meldingen fra Aarhus Letbane i september var, at man har lært af erfaringerne fra Bergen. Derfor forventer letbanen ikke, at der sker et tilsvarende antal uheld i Aarhus.

Men kan det virkelig passe, at letbanen skal køre inde midt mellem folk, der færdes på Havnepladsen og de øvrige bynære havnearealer?

Ja, som mange sikkert har bemærket, er der ikke længere hegn og bomme langs med skinnerne på den nye havnefront i Aarhus. Meningen er, at letbanen her skal dele pladsen med andre trafikanter.

Centralt er det, at letbaneføreren skal tilpasse hastigheden efter forholdene. Det betyder, at hastigheden på den nye havnefront ofte kun bliver 10-20 kilometer i timen.

Kan myldretiden forsinke letbanen?

Nej. Det skulle den ikke kunne. En af de helt store fordele ved letbanen er, at rejsetiden er uafhængig af den øvrige trafik på vejene, fordi letbanen kører i sit eget spor.

Hvorfor er der allerede ukrudt mellem skinnerne på strækningen fra Nørreport til Skejby?

Det er med vilje. Frøene stammer fra Godsbanearealet, hvor planter, som ikke er glade for muldjord, har fundet sig et fristed. Meningen er, at blomster og græsarter fra Godsbanearealet skal vokse langs med letbanen for at glæde forbipasserende og passagerer.

Hvad er prisen for letbanen?

Den samlede pris for 110 km letbane og 26 letbanetog løber op i ca. 3,6 milliarder kroner.

Hvor hurtig bliver letbanen?

Ifølge Aarhus Letbane bliver den generelt hurtigere end busserne. På nogle strækninger bliver gevinsten dog større end andre. Et af de steder, som nok får størst glæde af letbanen, er Lystrup. Her tager turen ind til Aarhus Universitetshospital i Skejby i dag mindst mindst 23 minutter med kollektiv trafik inklusiv skift. Med letbanen vil det (uden skift) tage 12 minutter.

Hvordan vil letbanen påvirke biltrafikken?

Der er grund til optimisme. Erfaringer fra Lyon og Strasbourg viser, at biltrafikken i områder med nye letbaner falder med cirka 20 procent - og det kan betyde noget for de bilkøer, som Aarhus efterhånden er blevet berygtet for. En trafikal tommelfingerregel siger således ifølge Midttrafik, at en reduktion af trafikken med 10 procent vil reducere kødannelser med 50 procent.

Hvor meget støjer den nye letbane?

Subjektiv bedømt: Ikke ret meget, og den opfattelse understøtter tallene. I hvert fald vil letbanen - fordi den kører på el - støje betydeligt mindre end de dieseltog, der tidligere kørte på Aarhus Nærbane.

Hvor findes der i dag letbaner?

Ret mange steder, efterhånden.

Eksempelvis har firmaet Stadler solgt den type letbanetog, som skal køre i Aarhus, Variobahn, til syv europæiske lande - i alt 411 eksemplarer. Også i USA har letbaner vundet indpas i en del byer.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce