Annonce
Aarhus

Her er 80'ernes legendariske serier

David Hasselhoff brød igennem i 1980'erne sammen med en lang række andre serie-stjerner. Se de mindeværdige videoer på de næste sider

Der var ikke så meget at rafle om i 80ernes monopoldage. Var det i fjernsynet, så vi det. Måske netop derfor blev det til så mange timers virkelig skidt tv - målt efter nutidens målestok.

Knight Rider 1982 - 1986
"The Hoff" alias David Hasselhoffs absolutte gennembrudsserie, hvor han spillede de kriminelles banemand, Michael Knight. Seriens egentlige stjerne var dog Hasselhoffs sidekick - den snakkende, intelligente bil KITT (Knight Industries Two Thousand).

Miami Vice 1984 - 1989
Miami Vice - eller Miami Patruljen, som serien blev døbt på dansk - bød på stjernespækket amerikansk action med Don Johnson og Philip Michael Thomas i hovedrollerne som detektiv-makkerparret Crockett og Tubbs. Serien blev desuden filmatiseret i 2006.

Dick Turpin 1979 - 1982
Serien om den fægtende landevejs-helt er (ganske vist løst) baseret på myten om den virkelige Dick Turpin fra 1800-tallets England. Hovedrollen blev spillet af Richard O'Sullivan, der både fik drenge- og pigehjerter til at banke med kombinationen af ridning, fægtning og generel badass-attitude.

Airwolf 1984 - 1987
Airwolf var endnu en serie, hvor hovedpersonen reelt var en maskine. Handlingen var centreret omkring den røvsparkende og utlrasmarte hightech-helicopter, Airwolf og dens besætning, der kunne få enhver russisk spion til at makke ret. Seriens menneskelige stjerner bestod af Jan-Michael Vincent, Ernest Borgnine og Alex Cord.

The A-team 1983 - 1986
The A-team bestod af en flok eksmedlemmer af den amerikanske hærs specialstyrker på flugt fra myndighederne for en forbrydelse, de ikke begik. Gruppen søgte skjul i Los Angeles' underverden, hvor livet som lykkejægere med hang til falde-på-halen-humor skulle vise sig en være en forretning. Trods det ekstremt urealistiske plot blev serien en kæmpe succes og gav desuden verden den legendariske Mr. T, der stadig huserer som kult-ikon den dag i dag.

MacGyver 1985 - 1992
Verdens vel nok mest fingernemme helt, MacGyver spillet af Richard Dean Anderson, kom til verden i 1985, og skræmmende nok holdt serien om den våbenfornægtende hverdagshelt i hele syv sæsoner. MacGyver vil altid blive husket for sit ufatteligt tørre bundesligehår og sin evne til at konstruere alverdens fælder og dødsmaskiner ud af to elastikker og tre papirclips.

Magnum, P.I. 1980 - 1988
Magnum P.I. var en anden af firsernes helt store serier. Omdrejningspunktet var privatdetektiven Magnum - spillet af Tom Selleck - der levede noget nær en drømmetilværelse: Han arbejdede kun, når han selv ville, havde ubegrænset adgang til en Ferrari 308 GTS, et minikøleskab med en tilsyneladende endeløs forsyning af fiktive Coops øl og var altid omgivet af smukke kvinder.

Dempsey and Makepeace 1984 - 1986
Dempsey and Makepeace udmærker sig ved at være den eneste britiske politiserie på listen. Serien var bygget op omkring det umage par Dempsey og Makepeace, der skulle forestille at være to politidetektiver med meget forskellige baggrunde. Harriet Makepeace (Glynis Barber) var den elegante, engelske adelskvinde med Makepeace (Michael Brandon) som sit streetsmarte og irriterende modstykke.

De Heldige Helte (Moonlighting) 1985 - 1989
Et andet umage makkerpar fandt man i Bruce Willis og Cybill Shepherd, der spillede de konstant uenige privatdetektiver i den amerikanske serie Moonlighting. En serie som af uransagelige årsager fik den danske titel De Heldige Helte. Kombinationen af spænding, drama og komedie gjorde serien til et kæmpe hit og kickstartede samtidig de to skuespilleres karriere på det store lærred.

21 Jump Street 1987 - 1991
I slutfirserne kunne man (blandt andre) se en ung Johnny Depp spille med i 21 Jump Street, der omhandlede en gruppe meget unge undercover-politifolk, som opklarede forbrydelser på gymnasier og universiteter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce