Annonce
Aarhus

Her er den nye arkitektskole ved Godsbanen

Det rå og det enkle er kendetegnende for den nye arkitektskole, hvor der bliver plads til at eksperimentere og prøve idéer af i stor skala. Vargo Nielsen Palle og ADEPT.

Råt, åbent og med god plads til eksperimenter. Vinderen er fundet i projektkonkurrence om byens nye arkitektskole, der skal stå klar ved Godsbanen i 2020.

AARHUS: Her er den nye arkitektskole, der skal stå klar til 600 studerende ved Godsbanen i sommeren 2020.

Noget overraskende er det den helt unge tegnestue Vargo Nielsen Palle, der i dag blev udpeget som vinder af projektkonkurrencen NEW AARCH - den nye arkitektskole - foran internationale og anerkendte tegnestuer som blandt andre BIG - Bjarke Ingels.

Det er endda en helt enig dommerkomité, der sender opgaven til i omegnen af 260 mio. kr. i hænderne på Vargo Nielsen Palle, der indgår i tæt tværfagligt samarbejde med ADEPT, Rolvung & Brøndsted Arkitekter, Tri-Consult og Steensen Varming.

Annonce

Det er statens Bygningsstyrelsen, der er bygherre og ejer af den kommende arkitektskole på godsbanen, mens skolen lejer sig ind i den 13.000 etagekvadratmeter store bygning.Dommerkomiteen, der har udpeget Vargo Nielsen Palle som vinder af projektkonkurrencen om den nye arkitektskole bestod af:

Vicedirektør i Bygningsstyrelsen Signe Primdal Lyndrup, kontorchef i Bygningsstyrelsen Martin Lose, bestyrelsesformand for Arkitektskolen Aarhus Ingelise Bogason, rektor for Arkitektskolen Aarhus Torben Nielsen, projektchef i Realdania Lars Autrup og som fagdommere arkitekterne Jens Thomas Arnfred og Reiulf Ramstad (Norge) samt ingeniør Frank Jensen.

Blandt dommerkomiteens rådgivere var repræsentanter for Aarhus Kommune: Direktør for Teknik og Miljø, Erik Jespersen og stadsarkitekt Stephen Willacy.

Sådan kommer den til at tage sig ud den nye arkitektskole på godsbanen - lige bag de lange godsbanehaller. Til højre selve skolen, der trapper ned i højden mod godsbaneområdet. Til venstre en hal til udstillinger og eksperimenter, som skolen satser på at få finansieret med fondsmidler. Illustration: Vargo Nielsen Palle og ADEPT.

Skolen bliver synlig

- Det er et stærkt projekt, som væver sig sammen med sine omgivelser, ådalen, byen og de omkringliggende naboer i området. Den nye arkitektskole bliver et kulturelt samlingspunkt, der lægger op til samspil og dialog. Det bliver en fabrik for arkitektureksperimenter, som lægger op til samarbejde med såvel byen og branchen som med vores naboer. Lige hvad vi har ønsket os, lyder det fra arkitektskolens rektor, Torben Nielsen.

Da skolen startede for godt 50 år siden, var det i "midlertidige" lokaler i en gammel købmandsgård ved Nørreport. Her bor den stadig. Men ikke kun her.

- Vi er spredt på ni forskellige adresser. Og bygningerne gør, at vi i høj grad kommer til at lukke os om os selv, siger Torben Nielsen og fortsætter:

- Med den nye skole bliver det mere synligt, hvad vi går og laver. Og med den centrale placering i et kreativt miljø, vil det trække opmærksomhed, fordi folk kan komme forbi, kigge ind gennem vinduerne og se, hvad vi laver. Det bliver tydeligt for byen.

Den nye og meget transparante arkitektskole set fra Carl Blochs Gade. I baggrunden ser man Æggepakkeri-projektsets planlagte bolighus i 13 etager. Vargo Nielsen Palle og ADEPT.

Udstillingshal

Udover den 13.000 etagekvadratmeter store bygning mod Carl Blochs Gade, der trapper ned i terrasser ind mod godsbaneområdet, håber skolen, at den via fonde kan få penge til også at bygge en hal til udstillinger og eksperimenter længere inde på godsbaneområdet. Også det byggeri indgår i vinderprojektet.

- Vi håber, vi kan skaffe midlerne, så hallen bliver bygget samtidig med skolen. Ellers gør vi det hen ad vejen, når der er midler til det, siger Torben Nielsen.

Byggeriet af arkitektskolen betyder, at Institut for X mister en del af sine lokaler på godsbaneområdet.

- Vi er i dialog med Institut for X om, hvor de kan få 300 kvadratmeter som erstatning for det, de mister, siger Torben Nielsen.

En arkitekt-by

Arkitektskolen har gennem årene haft stor betydning for Aarhus, der er en af de europæiske byer, der har den tætteste koncentration af arkitekter.

- Uden skolen ville der slet ikke være det erhvervsliv omkring arkitektur i Aarhus, som der er. Uden den fødekæde, som skolen udgør, ville firmaerne ikke kunne rekruttere nye arkitekter i det omfang, de kan i dag, siger Torben Nielsen.

Han fremhæver, at store anerkendte arkitektfirmaer som Arkitema - i dag landets største tegnestue - 3XN og Schmidt Hammer Lassen alle har deres udspring blandt unge arkitekter fra arkitektskolen.

- Siden kom tegnestuer som Cebra og Aart til, og blandt de nyere kunne man nævne Sleth, siger Torben Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce