Annonce
Biler

Her er den nye elektriske Mini

Den elektriske Mini Cooper SE kan kendes på en lukket front med grå eller gul tværstribe. Foto: Mini
BMW viser nu den endelige elektriske Mini Cooper SE, der kommer til næste år. Rækkevidden er dog ringe og på bare et par hundrede km.

Formerne ser godt ud, og Mini lover en underholdende køreoplevelse, som helt er i mærkets ånd. Vi taler om den nye elektriske Mini Cooper SE, som producenten netop har vist i den færdige version.

Den luksuriøse og sportslige miniklassebil, som lander herhjemme efter nytår, byder på en elmotor, der leverer 135 kW, eller hvad der svarer til 184 hk. Batteriet med en kapacitet på 32,6 kW giver dog kun strøm til en rækkevidde, der svarer til et par hundrede km på strøm.

BMW har opgivet tal, der hedder 235 km til 270 km efter den gamle NEDC-skala, hvilket ifølge udenlandske medier svarer til 200 km til 232 km efter den nye WLTP-skala. Til sammenligning klarer den nye Peugeot 208 i el-versionen hele 440 km på el, mens for den kommende elektrisk Skoda Citigo mikrobil klarer 265 km efter WLTP-normen.

Annonce
Rækkevidden op den lille elbil er på et par hundrede km, det er væsentligt mindre end konkurrenterne. Foto: Mini

Batterier tager ikke plads

Ellers fejler præstationerne ikke noget i Mini Cooper SE’en, der klarer 0-100 km/t på 7,3 sek. og har en topfart på 150 km/t. Hurtigladning kan klares med op til 50 kW, hvilket betyder, at den kan lades op til 80 pct. på 35 min. Det sker ved et ladestik, som er placeret der, hvor tankstudsen ellers er på de andre Minier. Med en wallboks hjemme på 11 kW kan de 80 pct. klares på 2,5 time – mens det tager 3,5 time for en fuld opladning.

Batteripakken er placeret i midten af den tredørs Mini, og BMW, der står bag, lover, at batterierne ikke tager plads indendørs.

God vægtfordeling

Bilen er hævet et par cm i forhold til de konventionelt drevne Minier for at give plads til batterierne. Men tyngdepunktet er sænket og vægtfordelingen optimal, lover Mini om bilen, der kan sættes op i flere forskellige køreprogrammer. På den kørepraktiske front spiller modellen ud med trinløs regenerering af strøm ved nedbremsning, mens en varmepumpe sikrer mindre strømforbrug, når det er koldt.

Modellen kan ellers kendes på en mere lukket front full LED-forlygter og en grå eller gul tværstribe, og den har fuld digital instrumentering. Ved lav fart udsender elektriske bil en lyd, som er ”typisk Mini”, lover BMW uden at gå i detaljer. Bilen skal produceres på fabrikken i Oxford, hvor Minier i dag bygges. Danske priser og udstyr for Mini Cooper SE kendes endnu ikke.

Indendørs ligner el-Mini’en de andre modeller og har et stort rundt midter-display, men her er digitale instrumenter. Foto: Mini
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce