Annonce
Biler

Her er den nye Golf

Den næste generation af VW Golf med en camoufleret farve her kommer til at ligne forgængeren, men den får et mere elegant anstrøg. Foto: VW
VW viser det første billede af den nye Golf 8, der afsløres senere på året.

Sløret løftes nu en smule for en af årets største bilnyheder. VW viser nemlig det første billede af den nye Golf 8, som ventes at blive vist til oktober.

Den nye Golf bliver sammen med den kommende Audi A3 spydspidsen i en ny generation af mellemklasse-modeller fra VW-koncernen, der også omfatter den næste Skoda Octavia og Seat Leon.

Den er en af årets største bilnyheder, og derfor er interessen stor. Især i det tyske, hvor en ny lancering af en Golf hver gang er i mediernes søgelys, fordi bilen i sig selv traditionelt har været trækhesten i VW-koncernen og dermed store dele af tysk bilindustri.

Imidlertid blæser der nye vinde med både elbiler og crossovere, som vægter fortsat mere. Den nye elektriske ID.3 forventes da også at sætte sig på hele sendefladen på det store kommende IAA-motorshow i Frankfurt der åbner i næste uge. Derfor bliver Golf 8, hvis forgænger kan dateres tilbage til 2013, da også først præsenteret i behørig afstand af motorshowet.

Annonce

Golf 8

Vises til oktober. Lanceres med 1,0 TSI og 1,5 liters TSI-benzinmotorer med milde 48-volts hybrider. Danske priser og udstyr kendes ikke for Golf 8, som lander herhjemme i slutningen af første kvartal af 2020.

Den nuværende Golf 7 kom på markedet i 2013.

Kendte designtræk

Den nye model har med sin karakteristiske brede C-stolpe klare designtråde til modellens forhistorie. Den lanceres med en række nye teknologier, som blandt andet omfatter fuld opkobling til internettet, mulighed for digitaliseret og opkoblet instrumentering og en ny generation af milde hybridmotorer, som skal være med til at spare på dråberne, så mærkets samlede program lever op til skærpede EU-krav.

Den nye teknik kommer i første omgang 1,0-TSI- og 1,5-TSI-motorerne, begge med DSG-automatgear. De kommer med ydelser på henholdsvis 95 hk og 116 hk samt 130 hk og 150 hk. Det betyder, at den sparer 0,4 liter pr. 100 kilometer i forhold til modeller uden systemet.

Dieselvarianterne bliver formentligt 2,0-liters motorer på 136 hk til 204 hk. Senere følger også en GTI med 2,0-liters benzinmotorer, mens der også er en GTE-plug-in-hybrid med samme motorisering sin den opdaterede Passat på vej.

Kommer i første kvartal

VW har ikke sluppet oplysninger om målene for den fem dørs hatchback. Men ifølge udenlands motorpresse følger også en Variant med en akselafstand, der er forlænget med 50 mm for at give mere plads. Det kan VW dog ikke bekræfte på nuværende tidspunkt.

Den nye Golf ventes først for alvor på markedet i 2020. Men ifølge medierne lancerer VW bevidst modellen i år. Ikke alene for at kunne leve op til egen målsætning, men også for at Euro NCAP kan sikkerhedsteste bilen i år, før kravene skærpes i 2020.

Danske priser eller udstyr kendes endnu ikke for bilen, der forventes at lande herhjemme i slutningen af første kvartal til næste år.

Den nye Golf kommer som 48 volts mild hybrid, hvor batteri og elmotor skal hjælpe med at spare på dråberne. Tegning: VW
Den kraftige starter i den milde hybrid kan stoppe motoren under kørsel og sætte den i gang igen uden resonans. Foto: VW
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus

Jernbanen har sat dybe spor i Beder

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Aarhus For abonnenter

Endnu en mor tiltalt i sag om sex-overgreb: Datter blev bedøvet og udsat for groft seksuelt misbrug

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];