Annonce
Kultur

Her er det rigtige besøgstal for Aros: 33 procent går i cafeen eller butikken

Cafeen på Aros er et populært sted at mødes. Arkivfoto: Flemming Krogh

67 procent af gæsterne mod tidligere 73 procent går gennem billetlugen, men Aros er stadig landets mest besøgte kunstmuseum.

AARHUS: Aros er ikke alene et kunstmuseum. Det er i stadigt stigende grad også blevet et møde- og samlingssted for gæsterne. Det viser besøgstallene.

Det århusianske kunstmuseum har ikke tidligere i år villet fortælle, hvor mange der har besøgt udstillingerne i 2017, men udelukkende hvor mange, der har været inde i bygningen.

Men efter at Århus Stiftstidende har søgt aktindsigt, er Aros rykket ud med tallene.

De viser, at 658.086 er gået ind i udstillingerne. Det er en stigning på 6,6 procent. Men 980.909 har besøgt bygningen.

Stadigt flere bruger altså Aros som et sted, hvor man mødes i cafeen eller slår et smut ind i museumsbutikken. Folk, der blot går gennem bygningen, er ikke talt med. Hvor det hidtil har været 73 procent af gæsterne, som også så på kunsten, når de gik inden for museets døre, er dette tal i 2017 faldet til 67 procent. Kunstmuseet er altså blevet et populært sted at mødes og at drikke kaffe med venner og bekendte.

Annonce

Landets mest besøgte kunstmuseer

De fem mest besøgte kunstmuseer i Danmark i 2017 kan ses her. Tallet i parentes er besøget i 2016.


  1. Aros Aarhus Kunstmuseum 658.086 (614.170)
  2. Louisiana, Humlebæk, 657.293 (705.584)
  3. Glyptoteket, København, 410.160 (375.304)
  4. Arken, Ishøj, 348.000 (305.000)
  5. Statens Museum for Kunst, København, 334.919 (384.341)

Også ude i byen

At det nye tal er blevet frigivet, betyder, at det skal korrigeres på listen over de mest besøgte attraktioner i Aarhus i 2017. Aros ligger stadig suverænt nummer et, men besøgstallet på 716.063, vi havde regnet ud, er ikke korrekt. Det kom frem efter den formodning, at det stadig var 73 procent af de besøgende, som også går ind i udstillingerne.

Det rokker ikke ved den kendsgerning, at 980.909 var inde i Aros-bygningen. Desuden stod Aros i året, hvor Aarhus var europæisk kulturhovedstad, for de to udstillinger uden for museet, "The Present" og "The Future", som en del af "The Garden", der ikke mindst vakte opsigt på grund af den tyske kunstner Katharine Grosses store pink-hvide naturmaleri i og ved Mindeparken og Strandvejen. De blev set af 563.500, der er talt op ved hjælp af stikprøver.

Besøgstallet på 658.086 betyder, at Aros stadig er landets mest besøgte kunstmuseum, nogle få hundreder bedre end Louisiana i Humlebæk, der havde 657.293 gæster i 2017. Det er første gang, Aros har flest gæster blandt landets kunstmuseer. Før museet flyttede fra Høegh Guldbergsgade og åbnede på den nuværende adresse i 2004, havde det oftest under 100.000 gæster om året. Erlend Høyersten afløste Jens Erik Sørensen som direktør i 2014.

Mest besøgte i Aarhus i 2017

De mest besøgte attraktioner i Aarhus i 2017. I parentes tallet for 2016:


  1. Aros Aarhus Kunstmuseum 658.086 (614.170)
  2. Den Gamle By 571.167 (515.667)
  3. Tivoli Friheden 562.572 (509.503)
  4. Musikhuset Aarhus 547.000 (655.000)
  5. Moesgaard Museum 312.144 (401.420)
  6. Science-museerne (Væksthuset, Steno Museet og Rømerobservatoriet) 288.017 (255.636)
  7. AGF Fodbold 154.444 desuden 1.435.000 tv-seere i Ceres Park (140.958, 1.267.000 incl. tv-seere)
  8. Aarhus Teater 113.000 (103.000)
  9. Naturhistorisk Museum 89.014 (80.646)
  10. Kunsthal Aarhus 61.483 (39.500)
  11. Kvindemuseet 38.481 (32.376)
  12. Teatret Svalegangen 20.355 (22.000)
  13. Danseteatret Bora Bora 12.779 (10.009)
  14. Besættelsesmuseet 9.422 (7.500)
  15. Teater Katapult 7.535 (5.800)
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hellere nedrivning end alibi-bevaring: Randersvej-eksemplet er komisk

Se nu den stakkels ensomme røde murermestervilla på Kalmargade ved Randersvej. Alene tilbage på en kæmpe byggegrund står den bevaringsværdige villa fra 1933 og vidner om et spøjst forløb fyldt med kompromiser. Hærget, brændt, grafittiovermalet. Fire andre bevaringsværdige bygninger på samme byggegrund måtte lade livet, så omdannelsen af området kunne gå i gang og 171 nye lejligheder og 15 rækkehuse snart kan begynde at vokse op af jorden. Men DEN villa skulle blive, så man ikke fra kommunen gav en bygherre grønt lys til uden videre at fjerne fem boliger, som var udpeget som bevaringsværdige. Men var det nu også den rigtige beslutning? Ingen er i hvert fald særligt tilfredse med resultatet, der er spøjst og en smule fjollet, som formand for foreningen Bykultur Aarhus også tidligere har kaldt det. Den omtalte villa er nemlig bevaringsværdig i kraft af den kontekst, den var opført i. Men når hele konteksten forsvinder, og den i stedet bliver omringet af højt nybyggeri, så er bevaringen decideret komisk. Og nu skal den endda død og pine opføres igen, selvom en brand har spist hele 1. sal, loft og tag og den kommer til at fremstå ny og langt fra original.

Annonce