AARHUS: Det er ikke almindeligt, at forskningsfonden under Aarhus Universitet sælger sine grunde. Universitetet har normalt selv brug for dem til byggeri. Men i Helsingforsgade 5 er kommet en undtagelse. Her er en grund solgt til Boligkontoret Aarhus. Forklaringen: Det var aftalt på forhånd, at det skulle indrettes til nogle af de mange udenlandske studerende, der kommer til Aarhus i længere tid.
Torsdag 1. oktober rykker de ind. Men de bliver blandet med "almindelige århusianere".
Det er helt nyt, at en boligafdeling består af almindelige ungdomsboliger og familieboliger, der er lavet til ph.d.-studerende og postdocs, der kommer fra udlandet.
Ejendommen får et kraftigt internationalt præg, så al information foregår på engelsk. Og for at blande nationerne er der gjort meget i de ydre rammer for at skabe fællesskaber, hvor beboerne kan mødes.
Bæredygtighed, optimering af energi og grønt liv præger stedet.
I alt er der 129 energirigtige boliger. 65 er til universitetets folk, 64 er ungdomsboliger.
I huset er der fælleslokaler, som ikke bare kan bruges ved festlige lejligheder, men i dagligdagen. Det er pænt store rum med køkken, hvor der kan laves fælles aftensmad, foregå møder, diskussioner, fredagsbar eller bare en god snak over en kop kaffe.
Gårdmiljø
Udenfor er der skabt et gårdmiljø med en pavillon med udendørs køkken, grill, borde og stole og mulighed for basketball. Her er rammerne for at have hyggelige dage og aftener, når vejret er til det. Området vender mod syd, så der er gode muligheder for sol.
Det hele bliver omgivet af grønt - ikke lige nu. Men på alle mure er der lavet lister eller stativer, som skal holde på de mange planter, som skal vokse op ad væggene, så det ganske enkelt bliver et grønt hus til gårdsiden.
Hele huset består af fire såkaldte boligklynger. Den højeste har fem etager. De andre er lavere. Højest er huset ud mod Helsingforsgade, mens de falder i højde ind mod gården.
Der er skabt en taghave til ophold og med glimrende udsigt over byen. Beboerne kan forvisse sig om, at der ikke er langt til universitetet. Det Kongelige Biblioteks store bogtårn ses derfra.
Kunst på rå beton
Inden døre står den rå beton tilbage på væggene, men Thomas Pedersen med kunstnernavnet "No Title" er blevet hyret til at skabe kunst på alle etager, heriblandt at skrive store tal for hvert afsnit, så man ikke er i tvivl om, hvilken sal man er på.
- Kunsten giver identitet op gennem huset, siger Morten Homann, direktør for Boligkontoret Aarhus.
- Det begynder med grønne farver og bliver mere og mere blåt, jo mere vi nærmer os himlen. Der er trærødder i bunden, og der kommer blade og kroner på vejen op ad etagerne, forklarer Thomas Pedersen, der laver en del gavlmalerier og udsmykningsopgaver.
Han har malet i alt 66 steder i huset, heraf er 45 malerier.
Det grønne i huset bliver understreget i parkeringskælderen, hvor gulvet er malet grønt og hvor i 'øvrigt et par unge kunstnere, Thomas Brodersen og Gustav Østerheden, har fået lov at udsmykke en væg.
Morten Homann44 p-pladser til 127 boliger lyder måske ikke af så meget, men de, der kommer fra udlandet, har jo sjældent bil med.
- De havde lånt lokaler i kommunens bygning i Knudriisgade - det tidligere skattekontor - til at arbejde i. Og da vi nu har revet det ned, fordi vi skal bygge boliger, lod vi dem få opgaven her, forklarer projektleder på byggeriet, John Vallant.
Plads til elbiler
I kælderen er der også tænkt på god plads til cykler, og af de 44 p-pladser er to afsat med ladestandere til elbiler. Ja, selv et rum til en byttebørs er der, så beboerne kan udveksle tøj og andre ting.
- 44 p-pladser til 127 boliger lyder måske ikke af så meget, men de, der kommer fra udlandet, har jo sjældent bil med, og de er her et år, halvandet, to eller lidt mere. Samtidig er de to elbiler delebiler, så det giver straks muligheder, siger Morten Homann.
Der er i øvrigt også tænkt på et bassin til opsamling af regnvand i tilfælde af store regnmængder, som vi har oplevet de senere år.
Solceller
Forsyningen af strøm kommer fra solceller, og huset har et større batteri, der kan opbevare en del af den indsamlede energi.
I lejlighederne er en lille mulighed for selvbestemmelse. Skabsvægge på hjul fungerer som rumdelere, så de kan flyttes efter behov.
- Vi fik idéen, da vi samlede en del internationale studerende og forskere, som bor på kollegier og i lejede lejligheder i byen, siger Morten Homann.
Aarhus Universitet har i forvejen lejligheder i universitetsparken og mange lejemål rundt i byen. Det nye hus ændrer ikke på det.
- Dem er der stadig brug for, fordi der kommer flere studerende udefra, siger Morten Homann.
Huset og fonden
Huset i Helsingforsgade 5, Aarhus N, består af 129 boliger og er klar til indflytning 1. oktober.
65 boliger er til ph.d.-studerende og postdocs på Aarhus Universitet. 64 er ungdomsboliger. Alt er udlejet.
Boligkontoret Aarhus står bag og har købt grunden af Aarhus Universitets Forskningsfond. Den er - populært forklaret - opstået af penge fra Harboøre-virksomheden Cheminova, som Aarhus Universitet arvede, solgte til et amerikansk firma og lagde pengene over i en ejendomsfond, der nu er blevet til forskningsfonden. Den råder i dag over cirka 5 milliarder kroner.
Fondens formål er at støtte den videnskabelige forskning ved Aarhus Universitet. Den yder støtte til konkrete forskningsprojekter samt til større flerårige projekter og initiativer.
