x
Annonce
Horsens

Her skal FN's verdensmål få ledige i arbejde

På mange måder bygger Jobtaskforcen bro mellem jobcentret og virksomhederne i forhold til at få ledige i job ved at fokusere på social ansvarlighed. Arkivfoto: Morten Pape
Jobtaskforcen har FN's 8. verdensmål om socialt ansvar som det primære fokus i deres arbejde med få flere med ind på arbejdsmarkedet i Horsens Kommune. Det handler blandt andet om at "ændre verdensbilledet" hos virksomhederne, fortæller chefkonsulent Sanne Ravn.

Horsens: "Anstændige jobs og økonomisk vækst."

Sådan lyder den korteste version af FN's 8. verdensmål, som uddelingen af Årets Bojsen 2020 tager udgangspunkt i. Indstillingen af kandidater skal med andre ord være på baggrund af personer, virksomheder eller organisationer, der i lokalområdet for eksempel arbejder med socialt ansvar, gode arbejdsforhold og attraktive arbejdspladser for den unge generation.

Et sted i Horsens, hvor netop de punkter vægter højt, er i Jobtaskforcen, der holder til på Jobcenter Horsens.

- Det 8. verdensmål er det eneste fokus, vi har. Vi bruger det bare ikke i daglig tale, hvor vi i stedet snakker om social ansvarlighed. Jobtaskforcen er sat i verden for sammen med virksomhederne at inspirere til social ansvarlighed og udvikle nye metoder til at få flere ind på arbejdsmarkedet, fortæller Sanne Ravn, der er chefkonsulent for Jobtaskforcen.

Annonce

Jobtaskforcen har ét mål

I Jobtaskforcen er en række erhvervsledere samlet for at nå målet: At få flere med ind på arbejdsmarkedet.

Jobtaskforcen er et samarbejde imellem Horsens Kommune, udvalgte organisationer og en række lokale erhvervsledere, som ønsker at tage et socialt ansvar og opnå et arbejdsmarked for alle.

Jobtaskforcen er et underforum til Horsens Alliancen og arbejder på at omsætte alliancens strategiske satsninger til konkrete handlinger.

Målet er at inspirere virksomheder til at tage et socialt ansvar og udvikle nye metoder til at få flere ind på arbejdsmarkedet. Både ved at inkludere ledige og sygemeldte og ved at forebygge, at eksisterende medarbejdere falder udenfor.

Kilde: Horsensalliancen.dk

Skal kunne betale sig

Det gælder udfordringer som at få unge ledige i uddannelse eller job, at inkludere udfordrede ledige og sygemeldte og ved at forebygge, at eksisterende medarbejdere falder uden for arbejdsmarkedet.

Samtidig skal det for virksomhederne vise deres ønske om at tage socialt ansvar, og det skal gerne skabe økonomisk gevinst for dem.

- Virksomheder skal sikre økonomisk vækst, så skal du forankre social ansvarlighed hos dem, skal det også kunne betale sig. Det giver bedre trivsel og fastholdelse af medarbejdere, det øger virksomhedens popularitet i forhold til at tiltrække nye medarbejdere, og det kan være en afgørende faktor for, om virksomheden vælges som leverandør. Det bliver vigtigere og vigtigere for virksomhederne at forholde sig til deres sociale ansvar, siger Sanne Ravn.

En fælles forpligtelse

Jobtaskforcen har et tæt samarbejde med flere virksomheder i Horsens Kommune – og ønsker, at alle kommer med - for derigennem at øge virksomhedernes fokus på social ansvarlighed - ændre deres verdensbillede, som Sanne Ravn formulerer det.

- Jeg synes, at det 8. verdensmål er oplagt at styrke i et land som Danmark. Mange brancher er udfordrede i forhold til at skaffe tilstrækkelig uddannet arbejdskraft, og derfor må vi tænke i nye metoder og måder at få løst de enkelte opgaver. Vi har som samfund en stor gruppe mennesker med psykiske og fysiske udfordringer, hvor det kræves, at der tages særlige hensyn på arbejdspladserne.

- Danmark er et land med høj velfærd, og derfor har vi også en fælles forpligtelse til at tage hånd om alle og skabe et arbejdsmarked for alle, siger hun.

Tre eksempler på social ansvarlighed

Over 20 virksomheder er repræsenteret i Jobtaskforcen, og endnu flere er med i et ambassadørnetværk. Chefkonsulent Sanne Ravn kunne nævne eksempler fra dem alle om, hvordan der bliver arbejdet med social ansvarlighed i forhold til at ansætte og fastholde medarbejdere - her har vi på Folkebladet udvalgt et par enkelte:

- Hos GLS skulle de sidste år rekruttere folk til deres nye distributionscenter og valgte at gøre brug af jobcentret og blandt andet deltage på jobmesse for at møde nogle af de mennesker, der normalt har svært ved at få et arbejde. Sanne Ravn fortæller, at meldingen fra GLS var, at de sandsynligvis ikke havde ansat en eneste af dem, hvis de kun havde fået tilsendt deres CV. Mødet med menneskerne bag viste sig at være en fornuftig beslutning, og det har givet distributionsvirksomheden en masse dedikerede medarbejdere.

- Hos DKI Logistics er de optaget af, at de unge kommer godt i gang med arbejdslivet - "der går omsorgsgen i den," som Sanne Ravn siger det. Derfor er de altid fokuserede på at skabe muligheder med Jobtaskforcen, når unge står på spring til at komme i arbejde. Tanken er, at de ikke skal have hele livet foran dem uden et fundament at stå på.

- Hos Service & Beredskab går de meget op i at lære folk at gå på arbejde. Altså tage dem i hånden, der af den ene eller anden grund kan have svært ved at skulle møde på et bestemt tidspunkt eller agere på den rigtige måde på en arbejdsplads. Det giver dem en glæde ved at arbejde og ved at være en del af et fællesskab, forklarer Sanne Ravn.

Nogen vil godt det ensformige

Sanne Ravn henviser til, at man i gamle dage - før social ansvarlighed og CSR kom på alles læber - ganske naturligt tog ansvar for dem, der havde brug for ekstra omsorg og hjælp.

- I gamle dage gik ham, der ikke lige passede ind og måske havde det lidt svært, nede ved den lokale smed, købmanden eller lignende og tjente sine penge på de opgaver, han nu kunne lave. I dag sætter man i høj grad robotter ind til at klare alt det ensformige arbejde, som få gider at lave - men vi har faktisk mange mennesker, der lige nu er ledige, og som gerne vil lave lige netop sådan en slags arbejde, siger Sanne Ravn som eksempel på, hvor de i Jobtaskforcen gerne vil slå et slag for, at virksomhederne ansætter folk ud fra et ønske om social ansvarlighed.

- Vi er alle forskellige, og vores arbejdsmarked ville måske fungere bedre, hvis vi tog et bredere hensyn til forskellighed. Nogle er højtuddannede og ønsker særligt komplicerede opgaver, andre kan have psykiske udfordringer, som kræver mange gentagelser i opgaveløsningen for, at de kan klare opgaven. Begge de to medarbejdere skal vi lære at anerkende, siger hun.

Årets Bojsen

I år er temaet for uddelingen af Årets Bojsen FN’s verdensmål nummer otte om vækst og beskæftigelse i lokalområdet.

Derfor beder vi om forslag til kandidater, der f.eks.

- skaber attraktive arbejdspladser for unge

- via ny teknologi skaber flere lokale job

- tager socialt ansvar

- går nye veje for at skabe arbejdsglæde

Send din kandidat fra Horsens, Hedensted eller Odder kommuner til redaktion@hsfo.dk inden onsdag 4. marts kl. 8.

Mailen skal mærkes "Årets Bojsen" og indeholde begrundelse samt navn og adresse på indstilleren.

Fælles uden at dele branche

Hos Jobtaskforcen inviterer de blandt andet virksomhedslederne ind for at møde nogle af de ledige til enten jobmesser eller deciderede jobsamtaler. Det kan både være faglærte og ufaglærte jobsøgere, og det kan være til alle mulige forskellige opgaver. Her ser Sanne Ravn også en gevinst ved det 8. verdensmål og det sociale ansvar, der hæfter sig op af den:

- Det giver et fællesskab, selv om man ikke er i samme branche. Fordelen er, at vi tidligere har været vant til at lære af dem, der ligner os, men her kan man være fælles om nogle tiltag, selv om man ikke laver de samme ting. Her er det FN's 8. verdensmål, der skaber fællesskabet og danner baggrund for, hvordan virksomhederne kan blive inspireret af hinanden, selv om de arbejder med noget vidt forskelligt, siger hun.

Jobtaskforcen holder til i jobcentret og har samme mål om at skaffe ledige i arbejde, men hos Jobtaskforcen arbejder man blandt andet med at inspirere virksomhederne til at tage social ansvar. Arkivfoto: Morten Pape

Da GLS skulle rekruttere til den nye terminal i Horsens, var det med hjælp fra Jobtaskforcen. Arkivfoto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Kronik

Hvad vil vi beGÆRe i fremtiden?

Knap havde statsministeren sagt ”ikke hamstre”, før alt gær og toiletpapir var væk fra hylderne. Reptilhjernen tog åbenbart over og fik folk til at styrte ned i det lokale supermarked eller til at kaste hele familien ind i Toyota'en og bestorme den nærmeste megastore. Alt det, som forskellige eksperter så smukt havde udtalt på TV om den fælleskabsorienterede danske folkesjæl i krisetider, blev overmandet af et akut, nærmest dyrisk behov, for gær, godter og gifler. Når det tordnede om natten, da jeg var barn, stod min tante Ester op og lavede tordenkaffe og sad stiv på en stol med en stor køkkenkniv i hånden. Hun skulle være klar til at skære køerne løs, hvis lynet slog ned. Nu var der ikke så mange køer i vores parcelhus, men Ester var opvokset på et fattigt husmandssted, og her var køernes overlevelse helt afgørende for familiens overlevelse. Hendes reptilhjerne var kodet til kniv og køer – i dag er vi åbenbart kodet til GÆR. Gad vide, hvad det er med gær? Lidt lommepsykologisk kunne man overveje, om den lille pakke symboliserer en potentiel magt over situationen; jeg kan få ting til at voksne i en krisesituation og beskytte min familie med eget brød. Eller er det et kollektivt traume, der siddet fast i os, der oplevede gærkrisen? Under storkonflikten på arbejdsmarkedet i 1998 var der problemer med adgang til dagligvarer som brød, smør og gær, og udenlandsk gær blev det nye guld og solgt til overpris. En nordmand skulle ligefrem have fløjet gær til København i et privatfly som tak for alle de øl, nordmændene i tidens løb havde nydt i Danmark. Gad vide, om det mest er det ældre segment, der har fået gær på reptilhjernen, og hvad vil så blive det ypperste symbol på sikkerhed i fremtiden? Café latte to go? Veganerprodukter? Wi-Fi? For lige at lufte et par letkøbte fordomme om den unge generation. Når jeg er ude på opgaver, ender dialogen ofte om udfordringerne med individualiseringen i samfundet. Især offentligt ansatte føler sig presset af borgere og brugere, der forventer det bedste for MIG og MINE. Det er svært, når alle forældre forventer, at deres barn skal være i centrum blandt de øvrige 25 børn i 5.b. Både på offentlige og private arbejdspladser udtrykker mange bekymringer over for især den unge generations MIG-kultur. Andre er mere optimistiske og mener, at de unge har fået nok af forældrenes forbrugerkultur og vil søge nye fællesskaber, ikke mindst ppå grund af klimaudfordringerne, der kun kan løses kollektivt. Måske sidder de unge og ryster på hovedet over deres skammelige forældre, der selvcentreret rydder hylderne. Hævnen er heldigvis sød. Mens jeg sad og gøs over mine mange corona-aflysninger og dermed tabt indtægt i foråret, kunne jeg på de sociale medier fornøje mig over sarkasmen, der bredte sig over for gær- og toiletpapir-hamstrene i form af afslørende foto. For eksempel storsmilende Søren med overfyldt indkøbsvogn, der flasher sig i Berlingske tidende: ”Den der kommer først til mølle, får mest.” Noget, der medførte mange muntre kommentarer på Facebook, og som nok skal få Søren til at fortryde det billede rigtig mange gange i den kommende tid. Faktisk kan man føle sig som et særligt godt menneske, når man formåede at udvise samfundssind og lod gær være gær. Jeg indrømmer, at også min reptilhjerne rørte lidt på sig, da Statsministeren sagde ”ikke hamstre” på TV. Heldigvis var jeg mageligt bedøvet af den flaske rødvin og corona-lignende kæmpe romkugle, som jeg netop havde delt med min unger. Og da jeg nævnte muligheden for at styrte ned i Fakta i underetagen i min datters lejlighedsblok, udbrød begge min unger: ”Nu stopper du, Mor!” Måske der vitterligt er et håb om, at de unge er mere solidariske og vil være knap så beGÆRlige i fremtiden.

Aarhus

Aarhusforskere mod corona: - Vi er de første i verden til at afprøve lægemidlet på mennesker

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce