Annonce
Erhverv

Herrelandsholdet er afgørende for DBU's økonomi

Hvis DBU skal sende penge til resten af fodbolddanmark og holde sig selv kørende, skal landsholdet skaffe dem.

Onsdag aften stiller Danmark op til landskamp mod Slovakiet med et hold bestående at spilere fra 2. division. Det er resultatet af en konflikt mellem Spillerforeningen og DBU.

DBU vil have en ny aftale med spillerne, men parterne kan ikke blive enige. En af de helt store knaster er DBU's mulighed for at bruge spillerne kommercielt til sponsoraftaler, da mange spillere har deres egne sponsoraftaler.

At bruge herrelandsholdet kommercielt er afgørende for hele DBU's økonomi, der er blevet kommercialiseret de senere år.

- DBU har arbejdet de senere år på at optimere sine kommercielle indtægter.

- Der er selvfølgeligt andre indtægter i DBU, men herrelandsholdet er vigtigt på mange punkter. Det er det eneste landshold, der spiller penge hjem til DBU, siger sportsøkonom hos Deloitte Jesper Jørgensen.

Skeler man til DBU's regnskaber, så var herrelandsholdet en lille udgift i 2017. Kampindtægter lød på 26,1 millioner kroner. Men udgifter til kampe og træning på godt 29 millioner gik ud af kassen.

Det er dog uden indtægterne fra sponsorater. De blev i 2011 lagt ud i det helejede datterselskab DBU A/S.

Omsætningen i DBU A/S er ikke præsenteret i regnskabet, men selskabet gav i 2017 et bruttoresultat på 21,1 millioner kroner og et nettoresultat på 12,3 millioner kroner.

Ifølge DBU står herrelandsholdet for lige under halvdelen af indtægterne i DBU A/S. DBU beskriver i samme ombæring herrelandsholdet som "altafgørende".

Klarhed over, hvad spillerne stiller op til, er ifølge Jesper Jørgensen komplet afgørende for den forretning, som DBU har bygget op i DBU A/S. Og netop den klarhed mangler altså for nuværende.

- Hverken spillernes egne sponsorer eller DBU's sponsorer synes, det er særligt sjovt, hvis de ikke ved, hvad spillerreglerne er.

- Sponsorer gider ikke betale for noget, hvis de ikke er sikre på, hvad de køber. Man kan ikke leve med en aftale, der er uklar, siger Jesper Jørgensen.

Han siger videre, at herrelandsholdet giver en lang række andre effekter end bare kroner og øre. Det er med til at skabe interesse og engagementet, der løfter alle DBU's områder.

Jesper Jørgensen vurderer samtidigt, at DBU ikke trækker på spillerne mere kommercielt end andre lande.

- DBU bruger ikke spillerne mere eller mindre end andre lande gør. Det er helt nødvendigt for fodboldforbundene at kunne bruge spillerne, ellers har de ingen sponsorer.

- I andre lande kan man finde ud af det, og det må man også kunne her, siger Jesper Jørgensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Vand oversvømmer kørebanen på E45: Kraftige opbremsninger giver farlige situationer

Annonce