Annonce
Aarhus

Hesteekspert: Folde inden for travbanen er ok

Jydsk Væddeløbsbane har i dag hestefoldene liggende ved siden af banen. Og hestetrænere er bekymret for hvad der sker, hvis foldene skal ligge indenfor i banen. Foto: Jens Thaysen
Galopsporten på Jydsk Væddeløbsbane er bekymret for, hvis foldene skal flyttes til indercirklen, men ekspert beroliger.

AARHUS: I forslaget fra stadiongruppen om en bebyggelsesplan omkring stadion og væddeløbsbanen foreslås det, at hestefolde fremover kan ligge inde i midten af den store trav- og galopbane.

Ved at flytte hestefoldene inden for i banen muliggør forslaget, at man i stedet kan udstykke området syd for banen til boliger, hvor hestefoldene ligger i dag.

- Blandt almindelige hestefolk er der bekymring for, om hestene bliver stressede eller urolige og kan løbe løbsk hvis der træning eller løb på banen, siger Asbjørn Sørensen, formand for Jydsk Galophesteejerforening og medlem af bestyrelsen i Jydsk Væddeløbsbane.

- Jeg ved godt, at hesteeksperterne i Seges siger god for det, og det må vi have respekt for, tilføjer Asbjørn Sørensen.

Det nævnte Seges er Landbrug og Fødevarers videns- og innovationshus i Aarhus. Her bekræfter chef for området 'heste', Jørgen Kold, at der ikke er problemer med at anlægge folde inde i en løbsbane.

- Mange steder i verden findes hestefolde inde i cirklen på træningsbaner. Men det findes også på løbsbaner, og hestene kender ikke forskel på træning og løb, siger Jørgen Kold.

Annonce

Malmø-bane har det

Han peger som eksempel på, at den store Jägersro Trav og Galopbane ved Malmø har ganske mange folde inde liggende inden for i træningsbanen.

Kan hestene ikke blive stressede og kan det skabe farlige situationer?

- Hestene tager ikke den store notits, for de er jo vant til at andre løber, og typisk vil de ikke løbe med, men bare stå og græsse. Men jeg kan godt forstå spørgsmålet, hvis man aldrig har set det før, siger Jørgen Kold, som også er blevet spurgt som faglig ekspert af idégruppen bag den alternative stadionplan.

- I Jägersro er der kun tre meter fra foldene ud til træningsbanen, men på Jydsk Væddeløbsbane planlægger man at lave 10-20 meters afstand og dobbelt indhegning, og det er rigtigt godt, at de gør det, siger han.

Dyr jord

Når midten af træningsbanerne ofte anvendes til folde, skyldes det ikke mindst behovet for at udnytte jorden bedre.

- Ofte er det jo dyrt at have det jord liggende, og derfor udnytter man jorden bedre ved at flytte foldene indenfor i baneområdet, siger han.

Og hvis hesteejerne på trods af forsikringerne er bekymrede, har han også råd for det.

- Der er måske 20-25 løbsdage om året á 3-4 timers varighed, og i den tid kan man også tage sin hest ind i stalden, hvis man er ked af at have den i folden. men det er både hestefagligt og velfærdsmæssigt helt forsvarligt, fastslår Jørgen Kold.

Galopformand Asbjørn Sørensen accepterer eksperterne, men ser også et andet problem:

- Rent æstetisk synes jeg ikke, at det er ret kønt med folde inden for i en løbsbane. Det bruger man heller ikke i den nyeste galopbane ved Stockholm, siger Asbjørn Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Islændinge pillede brodden af Århus

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Annonce