Annonce
Aarhus

Hesteekspert: Folde inden for travbanen er ok

Jydsk Væddeløbsbane har i dag hestefoldene liggende ved siden af banen. Og hestetrænere er bekymret for hvad der sker, hvis foldene skal ligge indenfor i banen. Foto: Jens Thaysen
Galopsporten på Jydsk Væddeløbsbane er bekymret for, hvis foldene skal flyttes til indercirklen, men ekspert beroliger.

AARHUS: I forslaget fra stadiongruppen om en bebyggelsesplan omkring stadion og væddeløbsbanen foreslås det, at hestefolde fremover kan ligge inde i midten af den store trav- og galopbane.

Ved at flytte hestefoldene inden for i banen muliggør forslaget, at man i stedet kan udstykke området syd for banen til boliger, hvor hestefoldene ligger i dag.

- Blandt almindelige hestefolk er der bekymring for, om hestene bliver stressede eller urolige og kan løbe løbsk hvis der træning eller løb på banen, siger Asbjørn Sørensen, formand for Jydsk Galophesteejerforening og medlem af bestyrelsen i Jydsk Væddeløbsbane.

- Jeg ved godt, at hesteeksperterne i Seges siger god for det, og det må vi have respekt for, tilføjer Asbjørn Sørensen.

Det nævnte Seges er Landbrug og Fødevarers videns- og innovationshus i Aarhus. Her bekræfter chef for området 'heste', Jørgen Kold, at der ikke er problemer med at anlægge folde inde i en løbsbane.

- Mange steder i verden findes hestefolde inde i cirklen på træningsbaner. Men det findes også på løbsbaner, og hestene kender ikke forskel på træning og løb, siger Jørgen Kold.

Annonce

Malmø-bane har det

Han peger som eksempel på, at den store Jägersro Trav og Galopbane ved Malmø har ganske mange folde inde liggende inden for i træningsbanen.

Kan hestene ikke blive stressede og kan det skabe farlige situationer?

- Hestene tager ikke den store notits, for de er jo vant til at andre løber, og typisk vil de ikke løbe med, men bare stå og græsse. Men jeg kan godt forstå spørgsmålet, hvis man aldrig har set det før, siger Jørgen Kold, som også er blevet spurgt som faglig ekspert af idégruppen bag den alternative stadionplan.

- I Jägersro er der kun tre meter fra foldene ud til træningsbanen, men på Jydsk Væddeløbsbane planlægger man at lave 10-20 meters afstand og dobbelt indhegning, og det er rigtigt godt, at de gør det, siger han.

Dyr jord

Når midten af træningsbanerne ofte anvendes til folde, skyldes det ikke mindst behovet for at udnytte jorden bedre.

- Ofte er det jo dyrt at have det jord liggende, og derfor udnytter man jorden bedre ved at flytte foldene indenfor i baneområdet, siger han.

Og hvis hesteejerne på trods af forsikringerne er bekymrede, har han også råd for det.

- Der er måske 20-25 løbsdage om året á 3-4 timers varighed, og i den tid kan man også tage sin hest ind i stalden, hvis man er ked af at have den i folden. men det er både hestefagligt og velfærdsmæssigt helt forsvarligt, fastslår Jørgen Kold.

Galopformand Asbjørn Sørensen accepterer eksperterne, men ser også et andet problem:

- Rent æstetisk synes jeg ikke, at det er ret kønt med folde inden for i en løbsbane. Det bruger man heller ikke i den nyeste galopbane ved Stockholm, siger Asbjørn Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce