Annonce
Debat

Himmelbjergets helhedsplan: Vildledning og falsk Kommune 3.0 eller bare amatørpolitik?

himmelbjergetborgerinddragelse nex

Så kom det længe ventede næste skridt i processen for Himmelbjergets helhedsplan. Arbejdsgruppen for planen har inviteret udvalgte interessenter til en serie af såkaldte inspirationsmøder af én (sic!) times varighed.

Invitationerne til inspirationsmøder giver imidlertid et ganske andet billede af status på Himmelbjergets helhedsplan, end der ofte har været meldt ud fra byrådspolitikeres og direktionens side henover sommeren. Det rejser en række alvorlige spørgsmål vedrørende hele processen for helhedsplanen og mere generelt de reelle "borgerinddragende" og demokratiske tilstande i Skanderborg Kommune.

Et af det store debatemner henover sommeren har været status på den "helhedsplan", byrådet i Skanderborg vedtog 30. maj i år. På den ene side har kritikere beskyldt politikere og styregruppe for at være uærlige, vildledende eller i hvert fald uklare om planens faktiske status, som mere eller mindre fastlagt. På den anden side har politikere og kommunaldirektør Lisbeth Binderup meget ofte nedtonet planens status og afvist, at der var tale om et fast grundlag for det videre arbejde med tiltag på Himmelbjerget.

Med invitationen til inspirationsmøder står det dog klart, at politikere og direktion over en bred kam - bevidst eller ubevidst - har udtalt sig vildledende eller i hvert fald forvirrende om planens status.

Af invitationen fremgår det klart, at helhedsplanen udgør en fastlagt og definerende ramme for det videre arbejde. Ganske vist spørger man: "Hvordan ser I på visionen og principperne for helhedsplanen for Himmelbjerget", men invitationen går klart på, at man kan vælge mellem at koble sig på et forudbestemt forløb med en bestemt plan eller at koble sig fra. Invitationen går IKKE på, at man kan have en åben debat, der eventuelt kan munde ud i, at man starter forfra eller ændrer på grundlæggende ting. Og det er slet ikke på tale at snakke om, hvorvidt der overhovedet skal være nogen større plan for Bjerget. Det er altså tale om en håndfast betinget invitation: Hvis man takker ja, takker man ja til hele pakken.

Men ikke bare er invitationen betinget i forhold til fastlagte rammer; disse rammer er også overvejende konkrete. Således gøres det i invitationen til inspirationsmøde klart, at "Byrådet har vedtaget en vision og fem principper for udviklingen af en helhedsplan for Himmelbjerget". I principper og vision hedder det blandt andet, at der på Bjerget skal være "et roligt samlingspunkt midt i naturen", at der "i det videre arbejde med helhedsplanen fokuseres på forretningsudviklingen på Himmelbjerget og i turisterhvervet generelt og på at tiltrække gæster året rundt", og at der skal være "et moderniseret stiforløb fra de to ankomster til toppen".

De fremgår altså ikke, som rigtig mange frygter, at der SKAL bygges for eksempel en "topterrasse", "solsofaer" eller en "udsigtskasse". Men ligeledes står det klart, at der stadigvæk er en høj grad af konkretisering for, hvad der kan debatteres på inspirationsmøderne. Og det konkrete idéoplæg til udmøntning af disse "principper" og "visioner" vil altså også fortsat være den liggende helhedsplan.

Er "et moderniseret stiforløb fra de to ankomster til toppen" ikke konkret? Tag for eksempel et "moderniseret stiforløb fra de to ankomster til toppen". Formuleringen rummer en klar idé med en klar retning. Der SKAL være sådan et stiforløb, og der er ikke tale om et "renoveret" stiforløb eller et "forbedret" stiforløb, eller blot helt neutralt "et stiforløb." Nej, det skal være et "moderniseret" et. Med det har man allerede sagt rigtig meget, og helhedsplanen har dagsordensættende givet et konkret bud på, hvad mange ville være enige i kunne kaldes "moderniseret" (om man kan lide det eller ej).

Og hvad med "at skabe et roligt samlingspunkt midt i naturen"? Er det ikke en temmelig konkret modsætning til den opfattelse, både mange gæster og forretningsdrivende har af plæneområdet på Bjerget som en slags "folkepark" med frokoster, sang, store forsamlinger med mere?

Hvis vi skal købe, at de vedtagne principper fra helhedsplanen ikke er konkrete, må det jo så betyde, at hvis byrådet vedtog, der skulle bygges en motorvej fra Skanderborg til Ry, så kunne man fastholde, at intet konkret var besluttet, fordi det stadigvæk var åbent for debat, hvordan motorvejen skulle se ud, og hvem der skulle finansiere den.

Ords betydning kan altid underlægges langhårede diskussioner. Men det må stå klart for enhver, at der har været givet et billede af, at rammerne for det "borgerindragende" forløb er langt mere åbne, end de nu viser sig at være.

Ud over at begrænse diskussionen har de fastlagte og konkrete rammer den retoriske fordel, at man iscenesætte sig selv som den "konstruktive" part, der gør sig "opbyggelige" tanker og ideer, imens de, der ikke bryder sig om de konkrete begrænsninger for den videre diskussion, kan udskammes som "negative". Netop det ord har allerede været brugt flere gange af styregruppen. Og i Ugebladet Skanderborg citeredes kommunaldirektør Lisbeth Binderup den 24. juli for at sige følgende om modstanden mod helhedsplanen: "Det er let at sætte en stopper for alt. Man kan altid finde en sten." Modstand er i denne retoriske ramme ikke "legitim", "forståelig" eller måske endda "indsigtsgivende" - nej den er udtryk for et muggent sindelag.

Denne udredning rejser en række spørgsmål: Er divergensen mellem sommerens udtalelser og invitationen til inspirationsmøder et udtryk for, at byrådsmedlemmerne ikke selv har været klar over status for det, de stemte igennem? Er man blevet underløbet af embedsværket, der selvstændigt har jongleret med visse formuleringer? Er der slet ikke politisk enighed om forståelsen af, hvad man præcis stemte igennem den 30. maj? (Denne mistanke kunne understøttes af, at nogle politikere har taget klar afstand til dele af helhedsplanen, mens andre har rost dem.) Har nogle parter bevidst benyttet en form for henholdende retorik, hvor man har søgt at nedtone kritikken ved at få den til at fremstå unødvendig (for så at få en strategisk fordel, ved at kritikken løjer af)? Og sidst men ikke mindst, hvilket indtryk efterlader dette af kommunens faktiske praksis, hvad angår "borgerinddragelse"?

I relation til det sidste spørgsmål er det blevet sagt, at det er "helt normalt", at man kommer med en plan, som borgere så efterfølgende kan forholde sig til. Men hvis omfanget af borgerinvolveringen på forhånd er fastlagt og begrænset ved en knæsættelse af principper og visioner med konkrete tiltag, og hvis kritik udskammes som "negativ", hvor reel er borgerinddragelsen så?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Inhabilitet: Unfair og usædvanligt rygtetjek

En usædvanlig sag. Sådan kan Enhedslisten og Radikales 10-dages forespørgsel om Teknik og Miljø-rådmand Bünyamin Simseks habilitet i sagen om Risskov Strandpark betegnes. De to partier med Keld Hvalsø (EL) og Eva Borchorst Mejnertz (R) i spidsen har rejst forespørgslen, hvor de blandt andet spørger borgmesterens afdeling, hvordan den anbefaler rådmænd at agere i sager, ”der vedrører personlige venner, logebrødre og økonomiske bidragsydere.” Man sætter derfor den store projektørlampe på rådmanden og mistænker ham for vennetjenester og forklarer det med, at man har hørt rygter fra folk i området. Hvis formålet var at belyse, hvorvidt der var et inhabilitetsproblem i sagen om en udstykket villa i Risskov, så er der andre og mindre larmende måder at gøre det på. At rejse en 10-dages forespørgsel, fordi man har hørt nogle rygter, er en usædvanlig fremgangsmåde, der kun er med til at rejse opmærksomhed og mistillid i en sag, der i forvejen har været ramt af myter og misforståelser. Det er en gratis omgang for Enhedslisten og Radikale på denne måde indirekte at insinuere, at der er problemer i sagen om Risskov Strandpark, så selvom der intet viser sig at være i sagen, vil det stadig summe af rygter og snak efterfølgende. Især når man blot går videre med rygter og ikke har dokumentation for beskyldningerne. Det er ikke fremmende for tilliden til systemet og langt fra noget, man har brug for i Aarhus lige nu. Systemet er nu engang indrettet sådan, at det er en politiker selv, der skal oplyse om der er problemer med inhabilitet, og derfor kan Enhedslistens og Radikales forespørgsel ses som mangel på tillid til rådmanden. Nu er det en del af et officielt dokument, og derfor er det, der lige nu blot er rygter, blevet en offentlig mistanke om rådmanden, og det er ganske enkelt voldsomt og usædvanligt. Selvfølgelig skal man reagere, hvis man har en mistanke, men enten skal man have mere håndgribelig dokumentation, ellers skal man lufte sin mistanke mindre offentligt. Det andet er unfair.

112

Mand vendte bil med anhænger på motorvejen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];