Annonce
112

Bilist i retten efter cykelrytters død: Havde jeg set skiltene, var jeg ikke kørt den vej

Mandag begyndte retssagen mod den 28-årige kvinde, som kørte frontalt sammen med en ung cykelrytter under et cykelløb i Odder sidste år. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Den kvindelige bilist, som sidste år kørte en ung cykelrytter ihjel i Odder, var ikke klar over, at hun kørte imod ensretningen. Det forklarede hun mandag i retten i Aarhus.

Aarhus: Retssagen mod den 28-årige kvindelige bilist, der sidste år under cykelløbet Tour de Himmelfart kørte frontalt ind i den 18-årige cykelrytter Andreas Byskov Sarbo begyndte mandag i retten i Aarhus.

Den dengang 27-årige kvinde overså et venstresving forbudt-skilt og kørte til venstre fra Drammelstrupvej og ned ad Ballevej i den forkerte retning i cirka en kilometer på et til lejligheden ensrettet stykke. Ud for Ballevej nummer 140 kørte hun frontalt ind i den unge cykelrytter Andreas Byskov Sarbo, som den følgende dag døde af sine kvæstelser.

I en fuld retssal, hvor alle tilhørerpladserne var i brug, forklarede den kvindelige bilist, at hun ikke var klar over, at strækningen var ensrettet.

- Hvis jeg havde set nogen skilte, var jeg helt sikkert ikke kørt den vej. Det havde været lige så hurtigt for mig at køre lige ud i stedet for at dreje til venstre, så det havde ikke været noget problem, sagde hun uden at tøve.

Ulykken skete på Ballevej vest for Odder fredag 31. maj sidste år klokken 9.40 om morgenen, hvor der var enkeltstart under det årlige cykelløb, som er et af Europas største cykelløb for børn og unge på 9-18 år.

Annonce

Ulykken

30. maj 2019: Det store og internationalt anerkendte ungdomscykelløb Tour de Himmelfart begynder.

31. maj 2019: På 3. etapes enkeltstart bliver den 18-årige cykelrytter Andreas Byskov Sarbo påkørt af en 27-årig kvindelig bilist, som kører mod den afmærkede ensretning. Påkørslen sker på Ballevej.

1. juni 2019: Andreas Byskov Sarbo afgår ved døden som følge af de kvæstelser, han pådrager sig ved påkørslen.

3. juni 2019: Østjyllands Politi meddeler, at den kvindelige bilist rutinemæssigt er blevet sigtet for overtrædelse af færdselsloven, men at der venter et stort opklaringsarbejde.

12. november 2019: Den nu 28-årige kvinde bliver tiltalt for uagtsomt manddrab og overtrædelse af færdselsloven i forbindelse med ulykken.

20. januar 2020: Retssagen finder sted.

27. januar 2020: Dommen afsiges.

Vagtens forklaring

I krydset, hvor den kvindelige bilist svingede til venstre imod køreretningen, var der placeret to vagter, som skulle vejlede rytterne og sørge for, at trafikken gled, som den skulle.

Den 28-årige kvinde mente at have haft øjenkontakt med den ene af dem i adskillige sekunder, før hun drejede, uden at han på nogen måde gjorde tegn til, at hun var i gang med at lave en fejl.

Vagten afviste dog at have haft øjenkontakt med bilisten, selvom han medgav, at han først for alvor var begyndt at gestikulere med armene, da bilisten var halvvejs kørt forbi ham. Han forklarede ligeledes, at kvinden havde gasset op og skåret svinget for at kunne dreje til venstre, selvom han spærrede højre vejbane - en forklaring, som resulterede i smil og hovedrysten fra den tiltalte.

Smilet var dog helt forsvundet, da kvinden blev spurgt til, hvordan hun har haft det siden ulykken. Der var tværtimod gråd at spore i stemmen, og hun var nødt til at bede om at få spørgsmålet gentaget.

- Jeg er blevet berørt, hver gang jeg har skullet uden for en dør. Det har været svært at køre bil, og jeg kunne ikke være alene de første 14 dage efter ulykken, fortalte hun.

Dommen afsiges først senere

Udover det store fremmøde blev sagens betydning tydelig, da dommeren under de afsluttende bemærkninger måtte gøre opmærksom på, at tilhørerne ikke havde tilladelse til at lave grimasser ad det, der blev sagt.

Forsvareren mente ikke, at det var nok at have overset venstresving forbudt-skiltet for at kunne dømmes for uagtsomt manddrab. Desuden mente hun, at der var stor tvivl om, hvor den ene vagt egentlig var placeret, og om hans placering tydeliggjorde, at man ikke måtte køre ned ad Ballevej.

Derfor konkluderede hun, at ansvaret for ulykken lå på flere skuldre, og at der dermed ikke var grundlag for en dom for uagtsomt manddrab.

Anklageren lagde til gengæld vægt på vagternes forklaring om, at det ikke var muligt at dreje til venstre på normal vis, fordi den ene vagt spærrede vejbanen.

- Og man skal simpelthen se, at der er venstresving forbudt, når skiltet står der, mente hun.

Dommen afsiges mandag 27. januar. Den kvindelige billist er tiltalt for uagtsomt manddrab og for brud på færdselsloven ved ikke at have udvist tilstrækkelig agtpågivenhed og ved at have tilsidesat væsentlige hensyn til færdelssikkerheden. Anklageren går efter mindst to måneders betinget fængsel, hvis kvinden findes skyldig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Århusianere higer efter mundbind mod corona: Apotek håber på snarlig levering

Læserbrev

Læserbrev: Vandmasserne skal til havet

I februar måned blev alle hidtidige rekorder for nedbør i Danmark slået. Ja, der tales endog om en såkaldt 100 års hændelse. Vandmassernes virkninger rundt i landet er voldsomme. Ådale, marker, haver og kældre er præget af store ødelæggende oversvømmelser. Landmænd kan se frem til store ekstra omkostninger til gensåning af druknede vinterafgrøder. Gyllebeholdere bugner fordi der ikke kan køres på markerne. Og mange steder er sågar landeveje oversvømmet med deraf følgende forstyrrelser af trafikken. Og det kan absolut ikke udelukkes, at de store nedbørsmængder er kommet for at blive. Samtidig står vores grundvand usædvanligt højt. Det skriger på politisk handling. Det bør nu stå lysende klart for enhver, at der snarest muligt bør træffes foranstaltninger til, at de store mængder vand kan flyde mere effektivt ud til havet. Med andre ord er vi politikere nødt til at sætte et langt stærkere fokus på åernes vandføringsevne. Mange steder er der ad åre opstået aflejringer på bunden, der virker som propper i hullet. Det betyder en konstant højere vandstand – også når det ikke regner. Virkningen er en snigende forsumpning af landskabet, så det efterhånden bliver svært at komme tørskoet ned til vandløbene, hvis man vil fiske eller nyde naturen. En anden alvorlig virkning er, at vandløbet og det omkringliggende terræn ikke har nogen evne til at opsuge og lagre vand, når der kommer store regnmængder. Og så skal det jo gå rivende galt når svampen er gennemvædet hele tiden. Derfor skal vi med en løbende og målrettet vedligeholdelse af vandløbene sørge for, at vandføringsevnen holdes intakt og et vandstanden i tørre periode holdes nede. Det er ikke raketvidenskab. Det er almindelig sund fornuft, som vi ikke behøver eksperter til at forklare. Heldigvis råder vandløbsmyndighederne, kommunerne, over en bred vifte af virkemidler, herunder opgravning af propper i åerne, grødeskæring, etablering af dobbeltprofiler og etablering af planlagte vådområder med kompensation til lodsejerne. Desuden skal der sikres en helhedsorienteret indsats på tværs af kommunegrænser. Samfundet har pligt til at skærme lodsejere mod tab som følge af oversvømmelser. Det skal ske med afsæt i vandløbsloven i kraft af vandløbsregulativer og helhedsorienterede vedligeholdelsesplaner, der sikrer vandets effektive vej til havet. Alt sammen under skyldig hensyntagen til miljø og natur. Disse hensyn kan heldigvis gå hånd i hånd, selvom visse kredse har travlt med at bilde alle ind, at der ikke må graves eller skæres grøde. En ting er sikkert: Vandmasserne skal ud til havet. Og det uden de voldsomme ødelæggelser og tab, der opleves i denne tid. Det er på høje tid, at vi politikere på alle niveauer tager bestik af klimaforandringerne og alt for mange års mangelfuld vedligeholdelse af vores vandløb.

Annonce