Annonce
Udland

Hindenburg-katastrofens sidste overlevende er død

-/Ritzau Scanpix
Luftskibe blev anset som fremtidens transportform. Men Hindenburgs endeligt virkede stærkt afskrækkende.

Werner Gustav Doehner, den sidste overlevende fra Hindenburg-katastrofen, er afgået ved døden.

Det meddeler familien ifølge CNN.

Doehner døde i en alder af 90 år på et hospital i byen Laconia i den amerikanske delstat New Hampshire 8. november.

Det berømte tyske luftskib Hindenburg gik op i flammer 6. maj 1937, da det nærmede sig fortøjningsmasten ved Naval Air Station Lakehurst i New Jersey.

62 mennesker overlevede ulykken. 36 mennesker omkom, heriblandt Werner Gustav Doehners søster og far.

Da Hindenburg-katastrofen fandt sted, var Doehner otte år gammel.

- Ulykken frarøvede ham en far og en søster og efterlod ham med blivende ar, siger hans søn Bernie Doehner til CNN.

Sønnen tilføjer, at faren generelt holdt sig fra at tale om ulykken.

- Han var så slemt forbrændt, at han var blind i mange år, siger Bernie Doehner til CNN.

Luftskibe var i begyndelsen af det 20. århundrede spået til at blive fremtidens transportform.

Men billederne af det brændende Hindenburg, som gik verden rundt, var stærkt medvirkende til, at drømmen om at udbrede luftskibene brast.

Ifølge Videnskab.dk ved man ikke, præcist, hvorfor Hindenburg brød i brand. Nogle har spekuleret i anti-nazistisk sabotage, mens andre mener, at branden skyldes statisk elektricitet, der på kort tid fik overtændt luftskibet.

Der har flere gange været tale om at anvende luftskibe i større omfang igen.

Blandt andet foreslog en gruppe forskere for nylig ifølge NBC, at luftskibe på over ti gange Hindenburgs størrelse kunne være en effektiv fragtmetode.

På trods af de dramatiske billeder fra Hindenburgs havari, var antallet af omkomne mindre, end da et britisk luftskib forliste i 1930. Det kostede 48 livet.

Ved en amerikansk luftskibskatastrofe i 1933 omkom 73 mennesker.

Werner Gustav Doehner blev født i Darmstadt i Tyskland, men flyttede med sin familie til USA i 1984.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel hos CNN
Link til videnskabelig artikel om potentiale i luftskibe
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.

Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce