Annonce
Aarhus

Historien bag vejnavnet: Digterkvarteret gemmer på fattigdom, sygdom og ulykkelig kærlighed

I en ny serie ser vi nærmere på nogle af Aarhus Kommunes 3.000 vejnavne. Vi begynder i Åbyhøj og kigger nærmere på menneskene bag vejnavnene i "Digterkvarteret".

Selvfølgelig har Ferdinand Salling en. Det manglede da bare. Frederik 6. har hele to. Og lige om lidt har Flemming Bamse Jørgensen også en. Et stykke med asfalt der er opkaldt efter dem.

Aarhus er fyldt med gader og veje, der har fået navn efter prominente personer, der gennem tiden har gjort sig særligt bemærket inden for forskellige områder. Det kan være kunst, politik eller noget helt tredje.

Og hvem har ikke prøvet at stå at kigge på et skilt og tænke, hvem var det nu lige, det var.

Vi har samlet over 100 artikler, som giver svar på lige så mange vejnavne. Gennem flere år har sognepræst Lone Hindø nemlig trawlet net og bøger tynde for at finde historierne om de personer, der lægger navn til gader og veje i Aarhus.

I registret over gader og veje i Aarhus Kommune findes knap 3.000 veje; Lone Hindø har beskrevet omkring 110 veje indtil videre, så der er nok at gå om bord i.

Vi lægger ud med en rundtur i Åbyhøj i det område, vi kalder "Digterkvarteret".

Annonce

Historien bag vejnavnet


  • I "Historien bag vejnavnet" kigger vi nærmere på, hvem der har lagt navn til vejen eller gaden
  • Vores liste har indtil videre cirka 100 vejnavne fordelt i Aarhus og omegn
  • Vi kigger først nærmere på digterkvarteret i Åbyhøj, derefter de politiske kvinder på Aarhus Ø
  • Bor du på en vej, og er du lidt i tvivl om, hvem personen er, eller vil du gerne vide noget mere, er du velkommen til at komme med forslag til cawbo@stiften.dk eller grjo@stiften.dk, så ser vi, om vi kan blive klogere
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce