Annonce
forside

Historien om byen og avisen, der ikke kan blive enige: Å eller Aa - lad os tales ved i 2111

Grafik: Jens Nex

Om byen, som nu igen ikke vil stave sit navn, så det passer til byens avis. Eller måske snarere omvendt.

225 år som byens avis. 225 år, hvoraf byens og avisens navn har været i utakt i lange perioder. Faktisk har avisen og byen kun haft navnesamklang i sammenlagt 122 år og er nu igen ude af trit. Hvad sker der lige her?

Lad os begynde med begyndelsen: I 1794 kommer bogtrykker Niels Lund til Aarhuus, som byen stavede sig dengang - altså med a'er og to u'er. Han vælger at sætte byens navn naturligt ind i titlen: Aarhuus ... Så vidt så godt i henved 95 år.

Byen udvikler sig, samfundet moderniseres, sproget tilpasses, og i 1889 stryger Aarhuus det ene u i byens navn, hvilket avisen retter ind efter. Nu kaldes byen for Aarhus i spalterne. Men i avisens titel består de to u'er dog.

Man kan næsten høre de gamle redaktører vrisse: De kan kalde byen, hvad de vil, og det retter vi os selvfølgelig efter. Men de har ingen ret til at bestemme vores navn. Aarhuus Stiftstidende.

Hundrede år går. Med verdenskrige og fredsslutninger og en sprogreform, som bringer Aarhuus Stiftstidende endnu mere i utakt med den officielle retskrivning.

Annonce

Mindst muligt at studse over, tak

For nylig skrev en kollega om et røveri, hvori indgik noget gaffertape. Hvilket straks blev bemærket af flere læsere. For enhver ved da, at det hedder gaffatape, ikke sandt?Nej, nogle få er faktisk klogere end de fleste. De ved at tapen oprindeligt er brugt af såkaldte gaffere - altmuligmænd ved filmoptagelse. Deraf det oprindelige navn på tapen, som med tiden er blevet forvansket til gaffa.

At bede kollegaen rette den rigtige betegnelse til noget forkert, det ville ikke være fair, vel? Så i stedet fik han et vink med en vognstang om, at næste gang må han hellere skrive gaffa, for det kommunikerer bedst.

Devisen er, at jo mindre læseren studser over sproglige besynderligheder, jo bedre forstås og opfattes indholdet.

Af samme grund har vi nogle raptusser på Århus Stiftstidende. En af dem er at kalde ting det, de bliver kaldt. P-afgift kalder vi hellere p-bøde. Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade kalder vi hellere (det tidligere) Kommunehospitalet. Aarhus Airport kalder vi hellere Aarhus Lufthavn i Tirstrup - eller bare lufthavnen i Tirstrup. Postbutik er også et godt ord, vi har skændtes om med det daværende Post Danmark, som insisterede på, at selv den mindste udleveringsluge i et supermarked skulle kaldes et posthus. Det kalder vi stadig postbutik.

For en lang række sprogemner har vi faste regler, der er formuleret i en sprogpolitik, som enhver i øvrigt kan se på stiften.dk.

Den har for eksempel et længere kapitel om firma- og institutionsnavne, og hvordan de skrives. Tommelfingerreglen er, at hvis et navn består af en række bogstaver, som nævnes hver for sig, som DSB, FN, PET, så skrives bogstaverne med versaler. Mens hvis et navn kan udtales som et ord - Lego, Coop, Aros, så skrives det med stort begyndelsesbogstav og derefter små bogstaver, uanset om firmaet foretrækker LEGO, COOP, ARoS, og hvad de ellers finder på for at få deres navn til at stikke særligt ud i teksten.

Det grimme, svenske Å

Efter anden verdenskrig knytter de nordiske lande tætte forbindelser på en lang række områder - ideologisk, politisk, kulturelt. Og - ifølge Wikipedia - inspireret af det dropper Danmark fra 1948 det tyskklingende aa og indsætter det "Svenske Å", som bolle-å'et blev kaldt.

Med den reform fulgte også, at en række byer tog Å'et til sig. Herunder Århus. Under stor polemik blev det vedtaget i byrådet i efteråret 1948, men stadig - et halvt år senere - stritter avisen imod. I en leder hedder det: Bolle-aa'et er et både besværligt og uskønt bogstav.

Avisens indvending ændrer dog ikke en tøddel. Aarhus bliver således til Århus - ligesom alle de andre dobbelt-a'er således bliver til bolle-å'er. Uden at avisen retter ind.

Først 1. juni 1965 finder bolle-å'et vej til avisens spalter i stort og småt. Fra den ene dag til den anden og uden nærmere forklaring hedder det både Århus og så videre. Blot ikke i navnet.

17-års-mysteriet

Hvorfor det skulle vare 17 år, før bolle-å slog igennem i avisen, har det desværre ikke været muligt at finde svaret på, selv om talrige tidligere medarbejdere har gransket deres hukommelser. Svaret er gået i glemmebogen, konstaterer de og lufter to teorier:

Den ene er, at ledelsen generelt var ganske konservativ rent sprogligt. Den anden går på, at det var ganske bekosteligt at indføje et nyt bogstav i den teknik, man producerede avisen med dengang, nemlig sættemaskiner til spalteteksten og løse typer til overskrifterne.

Hvorom alting er: Å blev endelig taget til nåde i spalterne. Men stadig ikke i avisens navn, hvilket formentlig har haft som sideeffekt, at mangen en god journalist aldrig blev ansat på byens avis. Det hed sig til langt op i årene, at det første ledelsen kiggede på, når den granskede en jobansøgning, det var, om ansøgeren kunne stave til Aarhuus. Og hvis det ikke var tilfældet, så røg ansøgningen direkte i skraldespanden.

Årene gik. I spalterne nåede vi at skrive 1989, før revolutionen indtraf. Avisen skiftede samtidig med en modernisering af design og indhold navn til Århus Stiftstidende.

Endelig var byens og avisens navn igen i samklang. Og her kunne historien såmænd være lykkeligt endt - hvis det ikke var for borgmester Wammen, som fik den fikse idé, at Århus skulle tage sit gamle navn tilbage fra 1. januar 2011.

Og hvis han i øvrigt troede, at avisen ville bakke det op så ... havde han god grund til det. For i en ukoordineret leder skrev en daværende chef, at det var en fremragende idé. Hvilket vi andre i ledelsen ved nærmere eftertanke var blevet enige om, at det aldeles ikke var.

Hvad bliver det næste? Aros?

Så vi siger igen, som vores forgængere: Byen kan kalde sig, hvad den vil. Men avisens navn bestemmer vi selv over. Så vi bliver ved med at hedde Århus Stiftstidende og kalde byens indbyggere for århusianere, for det er nemlig stadig helt korrekt, ifølge retskrivningsordbogen.

Og hvor længe har vi så tænkt os at stritte imod? Tja, vores forgængere holdt stand med de to u'er i 100 år. Så vi skylder dem at stå fast på bolle-Å'et til år 2111. Og skulle vi være møre og modne til at skifte til den tid, så skal det nok passe, at der kommer en ny borgmester og konstaterer, at udlændingene ikke kan finde ud af det der med Aa - så byen bør hellere hedde Aros, som i vikingetiden ... hvor byen måske endnu mere end i dag blev omtalt med ærefrygt ude i den store verden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce