Annonce
Aarhus

Er vi gode nok til at bevare historien, når vi fornyer byen?

Det ene af de to små røde huse ved Flemming Bamse Jørgensens Plads - en gammel toiletbygning - der er bevaret og sat i stand.Foto: Axel Schütt
Er vi gode nok til at bevare, når vi fornyer byen? Stadsarkitekten og Lars Juel Thiis - tidligere formand for byens bevaringsudvalg - er enige om, at det går fremad med små skridt. To små røde bygninger er et eksempel på det.

AARHUS: ”Bevare og forny” lyder mottoet for Foreningen for Bykultur i Aarhus, der står bag prisen Årets Bernhardt.

Og er vi så gode nok til at gå på begge de to ben i byens udvikling? Avisen har spurgt arkitekt Lars Juel Thiis og stadsarkitekt Stephen Willacy.

- Vi har forsømt mange muligheder for at gøre byen rigere på sin historie – på at passe på byens hukommelse, lyder det fra arkitekt Lars Juel Thiis.

Annonce
Beddinghuset, der også bliver bevaret som et historisk spor ved Flemming Bamse Jørgensens Plads.Foto: Axel Schütt

For meget rives ned

Han er tidligere formand for Kulturmiljørådet, der rådgiver byrådet om bevaringsværdige miljøer. Og han er formand for ”Det særlige bygningssyn” under Kulturministeriet, der er et rådgivende udvalg i spørgsmål om bygningsfredning og -bevaring.

- Det er mystisk, at byen ikke kan lære at genbruge sit potentiale. Vi river for meget ned, og det nye, der bliver bygget, er ikke bedre, end det der rives ned. Selvfølgelig skal alt ikke bevares, bare fordi det er gammelt. Men vi må ikke ende i en situation, hvor vi bare river alt ned. Aarhus skal vokse videre og blive tættere og højere, men det skal gøres på en måde, så vi bygger videre på historien, siger Lars Juel Thiis.

Historien skaber identitet

Stadsarkitekt Stephen Willacy er langt hen enig.

- Det har jo været et ømt punkt gennem mange år, om vi holder balancen mellem at bevare og forny – blandt andet i diskussioner om huludfyldnings-projekter. Man kan godt blande gammelt og nyt og bygge på en moderne måde, der samtidig respekterer det gamle i området. Fornyelse skal jo netop ikke bare være en kopi af det gamle, siger stadsarkitekten og fortsætter:

- I Ceresbyen er der ikke meget af det gamle bryggeri tilbage, men jeg synes, at det gamle, der er, spiller godt sammen med det nye. I dag ville vi nok have sikret, at mere af det gamle bryggeri var blevet bevaret. Man bliver jo klogere hele tiden.

- Der er i dag klart mere forståelse for det historiske som identitetsskaber for byen og dens borgere, siger Stephen Willacy.

Stadsarkitekt Stephen Willacy mener, at balancen mellem bevaring og fornyelse gennem mange år har været et ømt punkt i byudviklingen i Aarhus. Bevidstheden om værdien af det historiske er blevet større på det seneste, vurderer han.Foto: Axel Schütt

Borgerne vågner op

Lars Juel Thiis har gjort samme iagttagelser:

- I dag er man interesseret i historien på en lidt anden måde end tidligere. Aarhus er fuld af historier om, hvad byen var og er. Dem skal vi passe på. Jeg tror ikke, den opmærksomhed vil komme fra arkitekterne desværre. Forhåbentlig kommer den fra borgerne. De er ved at vågne op, fornemmer, jeg.

Ligesom stadsarkitekten ser Lars Juel Thiis små tegn på, at vi bevæger os i den rigtige retning:

Lars Juel Thiis og Cubo Arkitekter står for renovering og nybyggeri på Nyborg Slot. Der er penge i historien, det er fremtidens guld, fordi folk oplever det som berigende at være i historiske omgivelser, mener arkitekten, der ikke fornemmer, at den erkendelser rigtigt er slået igennem i Aarhus endnu.Foto: Niels Andreasen.

To små lyspunkter

- Et lille eksempel på det er, at de to små, røde teglhuse ved kanalen overfor Østbanetorvet bliver bevaret og ikke fjernet. Det betyder noget, at de er der som en del af de omgivelser. nyt byggeri skal formes omkring. Her tager vi et stykke af historien med videre. Det er en dejlig historie – en del af historien om Aarhus Havn, siger han.

Af de to små huse ved det, der i dag hedder Flemming Bamse Jørgensens Plads, er det ene bygget som nødtørftshus – toiletbygning – til Østbanegården i 1931, mens det anden er et spilhus, der bruges, når både skal trækkes op på bedding.

Selv om hele området fra Aarhus Ø og ind til Nørreport – kaldet Indre Aarhus Ø – skal bebygges med nyt de kommende år, har kommunen valgt at bevare de små huse.

I Ceresbyen har langt det meste af det gamle bryggeri måttet vige pladsen for nybyggeri. I dag ville man nok have valgt at bevare en større del af det gamle, mener stadsarkitekt Stephen Willacy.Foto: Axel Schütt

Historiske spor

- Egentlig lå husene i vejen for en vejomlægning, der skulle laves i området, men det lykkedes at komme igennem med en beslutning om at bevare dem – og endda flytte det ene, selv om det er dyrt. Jeg er rigtig glad for, at det lykkedes – i kølvandet på, at det ikke lykkedes at bevare Pakhus 27, siger stadsarkitekten og fortsætter:

- Husene er historiske spor i området – og dem er der ikke mange tilbage af. Der vil blive bygget meget nyt i området de kommende år, og de to røde huse vil stå tilbage som historiske referencepunkter – som minder fra en gammel tid.

Stadsarkitekten regner med, at husene i et eller andet omfang kommer til at smitte af på det kommende byggeri i området.

- Men det er først og fremmest den gamle og meget flotte husrække på den anden side af Kystvejen, der kommer til at give den historiske påvirkning til de kommende byggerier. Her vil arkitekturen komme til at spille mere på den eksisterende bys præmisser, fordi vi er tæt på byen og ikke ude på Aarhus Ø. Det vil komme til at ligne Kystvejen og byen mere i materialevalg, farver, skala og detaljeringsgrad i murværket, siger han.

Ros til de Linde-brødre

Arkitektfirmaet Cubo, som Lars Juel Thiis er partner i, har tidligere blandt andet vundet opgaven med at restaurere og bygge nyt til Nyborg Slot, og har netop vundet opgaven med at transformere Fængslet i Horsens blandt andet med en overdækning af det indre gårdrum, så det kan bruges til koncerter og store arrangementer.

- Der er penge i historien, det er fremtidens guld. Folk vil gerne være i historiske omgivelser. Det bliver oplevet som berigende, siger Lars Juel Thiis.

- I Aarhus er Frichsparken er et godt og gammelt eksempel på at bevare og forny. Den gamle togfabrik er transformeret til nye funktioner. Det samme med den bevarede del af Centralværkstederne. Det er Olav og Mogens de Linde, der kan se værdien i det gamle, i at bevare historien. De burde faktisk hædres for det, siger han.

Stadsarkitekten er enig.

- De Linde-brødrene har lavet rigtig meget, hvor de transformerer noget gammelt til nye funktioner – bevarer og fornyer. De har været forud for deres tid, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce