Annonce
forside

Historiker: Grækerne bragte håndtrykket til Danmark

I antikkens Grækenland var håndtrykket symbolet på den sidste hilsen til en afdød, siger professor i historie.

Et håndtryk. Noget så uskyldigt har i den grad iværksat en heftig debat i Danmark.

Regeringen vil med et nyt lovkrav sikre, at en person giver hånd til borgmesteren ved en officiel ceremoni for at få dansk statsborgerskab.

Det er dansk at give håndtryk. Sådan lød det klokkeklart fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Men hvor stammer håndtrykket egentlig fra?

Det har professor i historie Vincent Gabrielsen, der er ansat på København Universitets Saxo-Institut, et svar på.

Ifølge ham stammer nogle af de tidligste optegnelser af håndtrykket fra det antikke Grækenland.

Bevarede gravmonumenter dokumenterer, at håndtrykket var en ganske almindelig og udbredt skik hos grækerne.

- Det er et af de steder, hvor vi kan se det meget klart. Der er afbildninger af familien og andre kære personer, som tager afsked med den afdøde ved at give højre hånd. Det er den sidste afsked, siger han.

I græsk litteratur fra antikken fremgår det dog også, at håndtrykket jævnligt blev brugt til at symbolisere, at to personer har knyttet et særligt venskab, siger Vincent Gabrielsen.

- Det er typisk imellem folk fra forskellige stater, steder eller kulturer. I dag ville man kalde det vores netværk, når vi knytter bånd til folk fra uden for landets grænser.

- Det er et bånd, der er så stærkt, at det forpligter dem til at hjælpe og være hinandens støtte, siger professoren.

Håndtrykket symboliserer i bund og grund et venskab mellem fremmede, lyder det.

Ifølge Vincent Gabrielsen har ritualet om håndtrykket siden fundet vej til Danmark og resten af Europa ved hjælp af romerne, der har udbredt antikkens tekster og billeder.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce