x
Annonce
Udland

Historiker: Harry og Meghans farvel er uden fortilfælde

Damir Sagolj/Reuters
Harry og Meghans tilbagetrækning er historisk, men kan ramme dem som en boomerang, vurderer lektor i historie.

Royale personer i europæiske kongehuse har før mistet deres titler og apanage. Men ikke i samme omfang og størrelsesorden som den britiske prins Harry og hertuginde Meghan.

Det vurderer Lars Hovbakke Sørensen, der er lektor i historie ved professionshøjskolen Absalon.

- Det er en historisk forandring og en kæmpe omvæltning i det britiske kongehus. Man fratager reelt et par, der er så centrale personer i kongehuset, alt hvad der er i jobbet, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Harry er barnebarn af dronning Elizabeth og har indtil videre været nummer seks i arvefølgen. Han blev i 2018 gift amerikaneren Meghan Markle, der før var skuespiller og i dag er hertuginde.

Bladrer man nogle kapitler tilbage i historiebøgerne, støder man på den britiske kong Edward, som i 1936 forlod det hele og overlod tronen til sin bror.

Det kan ifølge historikeren dog ikke måle sig med Harry og Meghans farvel, der af britiske medier er blevet døbt "Megxit".

- Der er eksempler på folk, der har forladt det hele. Men det har aldrig været, fordi de ville blive fri fra pressens søgelys. Og aldrig med et så markant slutresultat, hvor de reelt ikke er en del af kongehuset længere, siger han.

Parret skrev sidste uge på det sociale medie Instagram, at de vil trække sig fra deres kongelige pligter og søge et mere uafhængigt liv.

Lørdag oplyste det britiske kongehus så, at Harry og Meghan fra foråret mister deres royale titler og apanagen, som er offentlig støtte til kongelige personer.

Flere britiske medier har efterfølgende beskrevet det, som om parret har fået en hård straf fra den britiske dronning Elizabeth. Men det er Lars Hovbakke Sørensen uenig i.

- Det er besynderligt udelukkende at fremstille det som noget, hvor dronningen straffer dem, siger lektoren.

Han peger på, at Harry og Meghan selv ønskede at trække sig tilbage - og at det er uvist, hvad der er sket bag slottets tykke mure.

Men hvis de oven i fratagelsen af apanagen får frataget retten til at bruge deres royale brand, går de en hård tid i møde.

- Lige meget hvad de kaster sig over, vil det kunne tolkes, som om de udnytter den situation, som de har sat sig selv i, siger han.

Og modsat deres ønske er medierne nok endnu mere interesserede i parrets liv og deres fremtidsplaner, vurderer Lars Hovbakke Sørensen.

- De har håbet på at blive fri fra pressens søgelys. Men det er nok naivt, siger lektoren.

Parret vil ifølge nyhedsbureauet AFP fra foråret miste titlerne "Deres Kongelige Højhed", men vil stadig kunne kalde sig hertug og hertuginde af Sussex.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Kronik

Hvad vil vi beGÆRe i fremtiden?

Knap havde statsministeren sagt ”ikke hamstre”, før alt gær og toiletpapir var væk fra hylderne. Reptilhjernen tog åbenbart over og fik folk til at styrte ned i det lokale supermarked eller til at kaste hele familien ind i Toyota'en og bestorme den nærmeste megastore. Alt det, som forskellige eksperter så smukt havde udtalt på TV om den fælleskabsorienterede danske folkesjæl i krisetider, blev overmandet af et akut, nærmest dyrisk behov, for gær, godter og gifler. Når det tordnede om natten, da jeg var barn, stod min tante Ester op og lavede tordenkaffe og sad stiv på en stol med en stor køkkenkniv i hånden. Hun skulle være klar til at skære køerne løs, hvis lynet slog ned. Nu var der ikke så mange køer i vores parcelhus, men Ester var opvokset på et fattigt husmandssted, og her var køernes overlevelse helt afgørende for familiens overlevelse. Hendes reptilhjerne var kodet til kniv og køer – i dag er vi åbenbart kodet til GÆR. Gad vide, hvad det er med gær? Lidt lommepsykologisk kunne man overveje, om den lille pakke symboliserer en potentiel magt over situationen; jeg kan få ting til at voksne i en krisesituation og beskytte min familie med eget brød. Eller er det et kollektivt traume, der siddet fast i os, der oplevede gærkrisen? Under storkonflikten på arbejdsmarkedet i 1998 var der problemer med adgang til dagligvarer som brød, smør og gær, og udenlandsk gær blev det nye guld og solgt til overpris. En nordmand skulle ligefrem have fløjet gær til København i et privatfly som tak for alle de øl, nordmændene i tidens løb havde nydt i Danmark. Gad vide, om det mest er det ældre segment, der har fået gær på reptilhjernen, og hvad vil så blive det ypperste symbol på sikkerhed i fremtiden? Café latte to go? Veganerprodukter? Wi-Fi? For lige at lufte et par letkøbte fordomme om den unge generation. Når jeg er ude på opgaver, ender dialogen ofte om udfordringerne med individualiseringen i samfundet. Især offentligt ansatte føler sig presset af borgere og brugere, der forventer det bedste for MIG og MINE. Det er svært, når alle forældre forventer, at deres barn skal være i centrum blandt de øvrige 25 børn i 5.b. Både på offentlige og private arbejdspladser udtrykker mange bekymringer over for især den unge generations MIG-kultur. Andre er mere optimistiske og mener, at de unge har fået nok af forældrenes forbrugerkultur og vil søge nye fællesskaber, ikke mindst ppå grund af klimaudfordringerne, der kun kan løses kollektivt. Måske sidder de unge og ryster på hovedet over deres skammelige forældre, der selvcentreret rydder hylderne. Hævnen er heldigvis sød. Mens jeg sad og gøs over mine mange corona-aflysninger og dermed tabt indtægt i foråret, kunne jeg på de sociale medier fornøje mig over sarkasmen, der bredte sig over for gær- og toiletpapir-hamstrene i form af afslørende foto. For eksempel storsmilende Søren med overfyldt indkøbsvogn, der flasher sig i Berlingske tidende: ”Den der kommer først til mølle, får mest.” Noget, der medførte mange muntre kommentarer på Facebook, og som nok skal få Søren til at fortryde det billede rigtig mange gange i den kommende tid. Faktisk kan man føle sig som et særligt godt menneske, når man formåede at udvise samfundssind og lod gær være gær. Jeg indrømmer, at også min reptilhjerne rørte lidt på sig, da Statsministeren sagde ”ikke hamstre” på TV. Heldigvis var jeg mageligt bedøvet af den flaske rødvin og corona-lignende kæmpe romkugle, som jeg netop havde delt med min unger. Og da jeg nævnte muligheden for at styrte ned i Fakta i underetagen i min datters lejlighedsblok, udbrød begge min unger: ”Nu stopper du, Mor!” Måske der vitterligt er et håb om, at de unge er mere solidariske og vil være knap så beGÆRlige i fremtiden.

Kultur

C.V. Jørgensen-teaterkoncert stables på benene via videotjenester: Hvis skuespillerne ikke kan komme til øvelokalet ...

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce