Annonce
Udland

Historiker: Harry og Meghans farvel er uden fortilfælde

Damir Sagolj/Reuters
Harry og Meghans tilbagetrækning er historisk, men kan ramme dem som en boomerang, vurderer lektor i historie.

Royale personer i europæiske kongehuse har før mistet deres titler og apanage. Men ikke i samme omfang og størrelsesorden som den britiske prins Harry og hertuginde Meghan.

Det vurderer Lars Hovbakke Sørensen, der er lektor i historie ved professionshøjskolen Absalon.

- Det er en historisk forandring og en kæmpe omvæltning i det britiske kongehus. Man fratager reelt et par, der er så centrale personer i kongehuset, alt hvad der er i jobbet, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Harry er barnebarn af dronning Elizabeth og har indtil videre været nummer seks i arvefølgen. Han blev i 2018 gift amerikaneren Meghan Markle, der før var skuespiller og i dag er hertuginde.

Bladrer man nogle kapitler tilbage i historiebøgerne, støder man på den britiske kong Edward, som i 1936 forlod det hele og overlod tronen til sin bror.

Det kan ifølge historikeren dog ikke måle sig med Harry og Meghans farvel, der af britiske medier er blevet døbt "Megxit".

- Der er eksempler på folk, der har forladt det hele. Men det har aldrig været, fordi de ville blive fri fra pressens søgelys. Og aldrig med et så markant slutresultat, hvor de reelt ikke er en del af kongehuset længere, siger han.

Parret skrev sidste uge på det sociale medie Instagram, at de vil trække sig fra deres kongelige pligter og søge et mere uafhængigt liv.

Lørdag oplyste det britiske kongehus så, at Harry og Meghan fra foråret mister deres royale titler og apanagen, som er offentlig støtte til kongelige personer.

Flere britiske medier har efterfølgende beskrevet det, som om parret har fået en hård straf fra den britiske dronning Elizabeth. Men det er Lars Hovbakke Sørensen uenig i.

- Det er besynderligt udelukkende at fremstille det som noget, hvor dronningen straffer dem, siger lektoren.

Han peger på, at Harry og Meghan selv ønskede at trække sig tilbage - og at det er uvist, hvad der er sket bag slottets tykke mure.

Men hvis de oven i fratagelsen af apanagen får frataget retten til at bruge deres royale brand, går de en hård tid i møde.

- Lige meget hvad de kaster sig over, vil det kunne tolkes, som om de udnytter den situation, som de har sat sig selv i, siger han.

Og modsat deres ønske er medierne nok endnu mere interesserede i parrets liv og deres fremtidsplaner, vurderer Lars Hovbakke Sørensen.

- De har håbet på at blive fri fra pressens søgelys. Men det er nok naivt, siger lektoren.

Parret vil ifølge nyhedsbureauet AFP fra foråret miste titlerne "Deres Kongelige Højhed", men vil stadig kunne kalde sig hertug og hertuginde af Sussex.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Politi advarer om risiko for akvaplaning efter uheld på østjysk motorvej: Det er meget farligt

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Danmark

Kristian Jensen bliver analytiker hos Avisen Danmark: Som ex-minister kan jeg sige tingene mere direkte

Annonce