Annonce
Aarhus

Historisk bygning på nye hænder: Bispegården solgt i millionhandel

Bispegården er fra 1877 og er bevaringsværdig i den næsthøjeste klasse 2. Bygningen er netop handlet. Foto: Axel Schütt
Bispegården på hjørnet af Sønder Allé og Fredensgade er solgt til Ejendomsselskabet Emilienborg. Dermed flytter FOF Aarhus ud, og den nye ejer kan opføre tilbygning.

AARHUS: En af byens markante og historiske ejendomme, Bispegården fra 1877 på hjørnet af Sønder Allé og Fredensgade, er solgt. Køber får samtidig en byggeret med i det brostensbelagte gårdmiljø.

Det er oplysningsforbundet FOF Aarhus, der efter ni års ejerskab har valgt at sælge Bispegården.

Køberen er Ejendomsselskabet Emilienborg, Aarhus, der med købet har haft den helt store pung fremme. Ejendommen med et samlet areal på 2.173 kvadratmeter var udbudt til 60 millioner kroner, hvoraf en byggeret for yderligere 1.770 kvadratmeter udgør 10 millioner kroner. Den præcise salgspris er ikke oplyst.

- Men det er nok ikke langt derfra, siger direktør Thorkil Kristensen fra Emilienborg.

FOF Aarhus købte til sammenligning ejendommen i 2010 for 39,25 millioner kroner.

Annonce

Bispegården

Bispegården i Aarhus, Fredensgade 36, er opført i 1858, som herredsfogedkontor, som det blev benyttet til indtil 1882, da bispen tog over. Bispefunktionen ophørte i 1967.

I 1964 blev bygningen solgt til Arbejdernes Fællesorganisation. De havde oprindeligt planer om at rive bygningen ned for at kunne udvide Folkets hus i Amaliegade. Dette blev dog ikke til noget.

I 1987 afsluttedes en ny renovering og ombygning, da bygningen var i Nykredits hænder. Daværende Exners Tegnestue etablerede bl.a. en ny lanterne på taget, hvorfra lyset kunne hentes ned i lokalet øverst oppe.

I 2010 købte oplysningsforbundet FOF Bispegården. De ønskede at udvide med en ny bygning i gården.

Lokalt Kulturmiljø frarådede ad flere omgange et byggeri i gården med begrundelsen, at der samlet set var tale om et yderst bevaringsværdigt anlæg.

Efter fem års tovtrækkeri blev lokalplanen og dermed udvidelsesmuligheden vedtaget 14. november 2018 med lokalplan nr. 1033, som et flertal i byrådet bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og SF sagde ja til. EL, R og DF stemte imod.

FOF fik ny lokalplan

Byggeretten, der følger med handlen, opstod efter at FOF Aarhus søgte og efter flere års tovtrækkeri med kommunen fik lokalplan 1033 godkendt i byrådet, som muliggør et byggeri ud mod Sønder Allé og ind i gården. Byggeriet i den historiske gård var i modstrid med anbefalinger fra Lokalt Kulturmiljø, men det valgte byrådets flertal at overhøre.

I tilbygningen ville FOF have indrettet mødelokaler, caé og undervisningslokaler, men det byggeri får FOF altså alligevel ikke selv brug for efter salget.

Lokalplan 1033 giver mulighed for at anvende et nyt byggeri til kontorer, offentlige funktioner, café, butik og lignende. Lokalplanen gælder både den gamle, bevaringsværdige bygning og den nye bygning som kan opføres i gården vest for Bispegården.

Ny ejer sonderer

Den nye ejer glæder sig til at overtage den bevaringsværdige ejendom.

- Det er en spændende, historisk ejendom. Bispegården er en guldklump, som vi forventer at leje ud til et firmadomicil. Vi har allerede flere henvendelser på det, siger Thorkil Kristensen, direktør i Emilienborg.

Den nye ejer overtager Bispegården 31. december 2019. I første omgang skal Bispegårdens hovedbygning og sidebygninger altså lejes ud, og på længere sigt vil Emilienborg overveje og drøfte, om og i givet fald hvordan byggeretten skal anvendes.

- Der ligger en meget stor forpligtelse i at ramme plet og gøre det helt rigtigt, hvis vi skal bygge i gården. Vi er ret åbne for formålet og området er jo omkranset af boliger, men det er i givet fald noget vi skal tale med kommunen om, siger Thorkil Kristensen vel vidende, at lokalplanen ikke umiddelbart åbner for boliger.

Bispegården har en stor gård bag ved som fortrinsvist anvendes til parkering, men som også skaber luft om bygningen. For et ghalvt år siden vedtog byrådets flertal et byggeri her. Foto: Axel Schütt

FOF med nye behov

Århus Stiftstidende har forsøgt at få en kommentar fra formanden for FOF, advokat Henning Lyngsbo. Men han har ikke haft tid til at svare på spørgsmål på grund af møder.

Vi ville gerne have hørt, hvorfor FOF efter flere års arbejde med udvidelsen og blot et halvt år efter at lokalplanen blev vedtaget alligevel ikke vil gennemføre projektet selv. Men til byensejendom.dk siger Henning Lyngsbo:

- I forhold til den oprindelige plan er vores fremtidige lokalebehov væsentligt mere differentieret, og den udfordring kan vi ikke løse på adressen i Sønder Allé.

FOF fik udarbejdet dette forslag til et byggeri i gården ved siden af hovedbygningen Bispegården. Byggeriet er ikke opført, men byggeretten følger med i handlen. Visualisering: Sahl Arkitekter
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce