Annonce
Klima

Historisk fald: Verden skruer ned for kulforbruget

38 procent af verdens strøm kommer fra kulkraft. På trods af et stort dyk er kul fortsat verdens største elektricitetskilde. Foto: Federico Gambarini/AP Images/Ritzau Scanpix.
Verdens moderne historie har været indhyllet i kulstøv i mere end 200 år. Sidste år tog det globale forbrug et enormt dyk.

Siden den industrielle revolution begyndte i England i 1800-tallet, har kul været verdens foretrukne arbejdshest. De sorte og brune karbonklumper drev dengang dampmaskiner, der satte umenneskelig kraft bag fabrikker, møller og krigsskibe, og siden verdens første kulkraftværk åbnede i London i 1882, har kul været det vigtigste brændsel, når vi skal have strøm i stikkontakten.

Men i 2019 skete det største fald i kulkraft nogensinde, på mellem 2,5 og 3 procent. Det lyder måske ikke som et voldsomt fald, men det svarer til den samlede kulkraft fra Storbritannien, Spanien og Tyskland. Det viser tal fra Det Internationale Energiagentur IEA og en analyse fra tre internationale klima- og energiorganisationer.

Annonce

Kul er svært at komme af med

Faldet er primært sket i Europa og USA, mens kulforbruget fladede ud i Kina og Indien.

- På europæisk plan er vi helt klar i gang med at udfase kullet, og på verdensplan ser det ud til, at vi har stoppet væksten, siger Gunnar Boye Olesen, der er politisk koordinator i den danske miljøorganisation VedvarendeEnergi.

Kul er verdens største elektricitetskilde, og omkring 38 procent af verdens strøm kommer fra kulkraft. Derfor er det ikke nemt at smide kul på møddingen, selvom forbruget nu har taget et ordentlig dyk. ”Dette er ikke afslutningen på kul,” udtalte Keisuke Sadamori, en topchef i IEA, ved lanceringen af organisationens store kulrapport for 2019. Han pegede på, at asiatiske lande nu står for fire femtedele af det globale kulforbrug, og at deres energibehov stiger.

Europa og USA skærer ned

Når verdens samlede kulforbrug alligevel faldt i 2019, skyldes det, at USA og Europa virkelig skar ned på forbruget. I USA faldt det med 13,9 procent mellem august 2018 og august 2019, og Europa stod for et rekordstort fald på omkring en femtedel.

- De europæiske CO2-kvoter er ved at være så dyre, at det i mindre og mindre grad kan betale sig at brænde kul af, forklarer Gunnar Boye Olesen fra VedvarendeEnergi.

- Det betyder, at en del af kullet i Europa er blevet erstattet af naturgas, som udleder cirka halvt så meget CO2. Men cirka halvdelen af faldet skyldes væksten i vedvarende energi, hvor vi i Europa har været drivende for udviklingen”, siger han.

I USA overhalede vedvarende energi for første gang kul i elektricitetsproduktionen i 2019, og næsten 300 kulkraftværker er lukket siden 2010, primært til fordel for naturgas, men også sol- og vindenergi.

- Præsident Trump siger, at han elsker kul, og han lover mere af det” siger Gunnar Boye Olesen.

- Men det lykkes heldigvis ikke for ham.

Fakta

Det store fald i kulafbrænding skyldes et sammenfald af udviklinger.

Væksten i energibehovet faldt eller fladede ud i mange lande, herunder i store kulforbrugere som Indien og Kina.

Samtidig har Europa og USA skåret ganske kraftigt ned på kullet og erstattet det med vedvarende energi eller naturgas, et andet fossilt brændstof.

Det er ikke sikkert, at de samme udviklinger vil fortsætte præcist sådan i fremtiden, og Gunnar Boye Olesen fra miljøorganisationen VedvarendeEnergi understreger, at det ikke er sikkert, at kulforbruget vil blive ved med at falde.

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Spørgsmål om habilitet: Jamen, er det ikke bare politik

Bünyamin Simsek er en kontant mand, rap og skrap i replikken. Som medlem af Venstres gruppe på syv er hans indflydelse i Aarhus Byråd begrænset. Blokken af socialdemokraterne og deres medspillere SF, Enhedslisten og Radikale kan skabe flertal, så rådmanden for teknik og miljø kan have svært ved at komme igennem med sine ideer. Sådan er politik. Så Simsek forsøger at markere sig på andre måder. Han har ikke spor imod at diske op med anderledes og provokerende ideer og forslag, og han går ikke af vejen for en god diskussion og et verbalt slagsmål. For eksempel som da han gik ind i sagen om p-pladserne ved fiskeforretningerne på havnen for nylig. Her tog han parti for de erhvervsdrivende, helt i pagt med Venstres holdninger. Det er også, hvad han gør i den sag, der nu er til diskussion. To medlemmer af byrådet mener, at Simsek har været lovlig tæt på erhvervsmanden Martin Busk, der har interesser i Risskov. De to byrådskolleger mener, at Simsek har været lidt for langt fremme i skoene i en sag, hvor Busk har søgt om lov til at udstykke en grund på Rolighedsvej 16 A i Risskov i to. Juridisk Afdeling i Aarhus Kommune har behandlet klagen fra de to politikere, og svaret er utvetydigt: Simsek er ikke inhabil i sagen. Rådmanden har holdt møder med Busk, de to er medlemmer af den samme forening, Det Borgerlige Skydeselskab, og de har været på rejser i Tyrkiet sammen med en del andre. Så de to klagere fra Enhedslisten og Radikale synes, de taler rigeligt meget sammen. Men er det ikke bare politik, det Simsek har gjort? Politikere går ind i et parti, der passer med deres synspunkter, og plejer interesser for de mennesker, som er på samme politiske linje. Det gør vel ikke kun Simsek, men det gør alle andre politikere. Det er en del af deres job. Og de forsøger at fremme de synspunkter, som deres parti og de selv repræsenterer. Så længe indstillinger til byrådet og afgørelser, de træffer, er inden for de gældende love og regler er der ingenting at komme efter. Det er vel også det, juridisk afdeling siger med afgørelsen.

AGF

AGF må undvære en håndfuld profiler i træningskamp

Aarhus For abonnenter

Mads mistede sin lillebror til sjælden kræftsygdom: 'Jeg har aldrig oplevet noget, der var mere smertefuldt'

Annonce