Annonce
Aarhus

Historisk interview med Hitler og redaktør-mord i Risskov: Her er fem nedslag fra Stiften-bogen

Hitler, The Who og et mord i Risskov. Vi har valgt fem af fikspunkterne fra bogen ud her.

AARHUS: Der er rigeligt at vælge mellem, når man skal koge en avis med 225 år og 70.000 udgaver på bagen ned til en bog.

Så hvad er valgt ud, og hvad har stået frem i Århus Stiftstidendes historie fra 1794 til i dag?

Den opgave har journalist og tidligere direktør hos TV2 Østjylland Peter Kramer udført.

Her har vi samlet fem af de historier eller begivenheder, som har fundet vej til bogen.

Annonce

Født i skæret af en brand

Kun to måneder efter første avis var udkommet var der voldsomme meldinger om den store brand, der endte med at ødelægge hele Christiansborg, så kongefamilien måtte flytte til Amalienborg.

Kun to måneder efter, at første udgave af Århus Stiftstidende kom på gaden 3. januar 1794, ramte voldsomme nyheder århusianerne i avisen 5. marts.

Kongefamiliens residens, Christiansborg Slot, brændte ned til grunden i en voldsom brand, der kostede 100 mennesker livet.

I de efterfølgende uger og måneder kunne man læse, hvordan kongefamilien efter branden flyttede ind i Amalienborg, der oprindeligt var opført som adelsboliger.

Kongefamiliens ophold på Amalienborg blev betragtet som en midlertidig løsning, men den fungerede så godt, at kongefamilien ikke flyttede tilbage til Slotsholmen og Christiansborg.

Breaking News i 1849

Datidens breaking news. Et flyverblad, der blev delt gratis ud til århusianerene med en advarsel om, at tyske husarer var kommet til Aarhus.

Vi skriver 1849, og her er Århus Stiftstidende klar med datidens breaking news. En ekstraudgave og et flyveblad, der fortæller, at tyske husarer er kommet til byen.

Avisen rapporterede, at 400 fjendtlige, preussiske husarer var rykket til Aarhus, klar til kamp.

Dagen efter fandt rytterfægtningen på Stjernepladsen sted, hvor de danske dragoner i sidste ende kunne triumfere.

Det første Hitler-interview

Sådan lød de to overskrifter fra artiklerne om Hitler i 1922 og 1923 i avisen. Foto fra bogen: Axel Schütt

14. november 1922 var Århus Stiftstidendes udsendte taget til München. Til et interview med "Bayerns Mussolini".

En mand, der ellers blev kaldt Adolf Hitler, og som for første gang gav interview med den danske presse.

"I den overfyldte sal udpeger man os Hitler - en slank, men alt andet end sympatisk udseende mand," står der blandt andet i avisen.

"Hitlers første ord til os er ret nærgående: - Er du jøde? - Vi bemærker, at vi ikke er kommet for at aflægge Trosbekendelse, men for at få interview," står der yderligere skrevet.

Journalisten beskriver, hvordan oplevelserne i hallen i München kan få det til at løbe koldt ned af ryggen på en fredelig skandinav, inden han fortsætter med det egentlige interview, som kan læses i bogen på side 112.

Avisens redaktør blev offer i krigen

29. marts 1945 blev redaktør Børge Schmidt skudt i sit hus i Risskov.

Århus Stiftstidende havde flere gange lagt sig ud med besættelsesmagten, blandt andet med en ekstraudgave, som beskrev ulykken 4. juli 1944 på havnen, hvor et tysk ammunitionsskib eksploderede og slog 38 mennesker ihjel.

Det endte med hævn. Og et mord på redaktør Børge Schmidt, søn af avisens ejer og chefredaktør Louis Schmidt.

Børge Schmidt var udset til at overtage avisens efter sin far, men han blev skudt klokken 2 om natten i sit hjem i Risskov 29. marts 1945.

The Who væltede byen

Journalist Jørn Rossing fik til The Whos comeback-koncert i Aarhus et eksklusivt interview med guitarist Pete Townshend. Foto: Børge Venge

Den første rigtigt store rockkoncert i Aarhus.

Sådan blev The Whos besøg i Aarhus beskrevet, da den engelske rockgruppe kom forbi i 1965.

Aarhus-Hallen lagde lokaler til, men det hele endte i tumult og kaos med knuste ruder og ødelagte biler som følge.

"Optøjer - og ødelæggelser af store værdier" stod der dagen efter i avisen.

The Who vendte tilbage fem år senere, hvor Stiftens Jørn Rossing fik et eksklusivt interview med guitarist Pete Townshend.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce