Annonce
Aarhus

Historisk villa pakket ind i boligrække på seks etager: - Det er håbløst tænkt

Sådan ser den mere end 100 år gamle villa ud i sammenhæng med byggeriet af de nye boliger på Trøjborgvej, der skal beklædes med røde sten. Billedet er taget fra Barthsgade. Foto: Tobias H. Niebuhr
Hvorfor bevare en villa fra 1891, hvis den gemmes væk af nybyggeri i seks etager? Sådan lyder flere spørgsmål til omstridt byggeri på Trøjborgvej.

AARHUS: Hvis der er noget, der skaber debat i Aarhus, så er det når en ældre bygning må lade livet for nybyggeri.

Men bevaringen af en ældre bygning kan også skabe debat. Det er en ældre villa fra 1891 bevis på i øjeblikket.

Villa Fairhill, som den røde murstensvilla hedder, ligger på Trøjborgvej 74 og er blevet bevaret på en grund, hvor der lige nu bliver bygget 145 nye lejligheder i en seks etager høj karrébebyggelse ud mod Trøjborgvej mellem Barthsgade og Aldersrovej.

De nye bygninger omkranser nemlig den bevaringsværdige villa, der tidligere lå med frit udsyn til Trøjborgvej, men som nogle mener, nu bliver klemt helt inde af de nye boliger. Hvorfor bevare, hvis det alligevel bliver gemt væk, lyder flere af ankerne.

Annonce

Villa Fairhill

  • Villa Fairhill blev opført i 1891 af byfogeden Christian Julius Thorup.
  • Det røde hus på Trøjborgvej er ikke fredet, men har en "høj bevaringsværdi" på 3 i kommunens skala, der går fra 1-9, hvoraf 1 er den højeste værdi.
  • Bygninger med bevaringsværdi 1-4 optages i kommuneplanen som bevaringsværdige bygninger.

"Bizart byggecirkus"

- Jeg synes, det er relevant at spørge, hvor bevaringsværdig Villa Fairhill er. Havde man ikke bevaret den, så kunne man have lavet et byggeri, der var trukket længere tilbage på grunden og knap så højt, og på den måde have fået samme kvadratmeter i alt, men på en mere hensigtsmæssig måde, siger Olav Bertelsen, der er formand for beboerforeningen Aldersro, der ligger ved siden af byggegrunden.

Også et tidligere medlem af samme beboerforening var i forbindelse med offentliggørelsen af planerne i 2017 ude med en lignende kritik.

- Hvorfor ikke rive Villa Fairhill ned. De siger, den er bevaringsværdig - men den vil jo blive helt pakket ind i nybyggeriet, lød det dengang fra Jette Hjermitslev.

Byggeriet på Trøjborg og bevaringsløsningen af villaen har også nået Facebook, hvor debatten har været godt i gang i gruppen Vores By Aarhus.

"De har da bevaret bygningen – de har nok bare "glemt", at den var der, da de tegnede resten," lyder en af reaktionerne.

"Det ser da ikke godt ud? Kan nogen se ud af vinduet i den klump af huse," lyder en anden, mens en tredje sætter udråbstegn på:

"Det der er det mest bizarre byggecirkus, jeg endnu har set!"

Hul i væggen

Det er Aarhus Kommune, der har valgt at bevare Villa Fairhill i samarbejde med Kulturmiljørådet.

- Vi diskuterede, om der var respektafstand nok mellem villaen og det nye byggeri, og derfor havde vi det oppe at vende flere gange i teknisk udvalg. Det er tæt, men vi mente, at det var okay at bevare villaen ud fra de illustrationer, vi kiggede på i maj 2017. Her var der mellem 9-10 meter fra de nye facader til selve villaens hovedfacadelinje og cirka seks meter til karnappen, fortæller stadsarkitekt i Aarhus, Stephen Willacy.

- Man kan også sige, at hvis man havde fjernet villaen, ville der også have været en hel anden diskussion, som vi oplever i aviserne netop i disse dage, siger han yderligere.

I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen skrev Teknik og Miljø følgende:

Det er korrekt, som mange anfører, at villaen i én eller anden grad bliver ”klemt” i det ansøgte projekt, og den vil ikke længere fra gaden kunne opleves i sin helhed, men den bevares dog. Samtidig etableres der to portåbninger i bebyggelsen ud mod Trøjborgvej, som giver adgang og kig til villaen, når man går forbi ude på gaden.

Sådan så villaen ud fra Trøjborgvej, inden byggeriet gik i gang. Foto: Google Streetview

- Et misfoster

Det er Vidar Ejendomme, der står for byggeriet, og her er man slet ikke enige med kommunen om den valgte bevaringsløsning.

- Man har bevaret for at bevare, og det er håbløst tænkt. Det er ingen fornuftig begrundelse, og af alle grimme løsninger, har man valgt den grimmeste, lyder det fra direktør Lars Horst Pedersen, der har kæmpet for at få revet huset ned, da det i hans mening ikke passer med det nye byggeri.

- Det var planen fra første dag at rive huset ned. Men det er en forstokket kommune, som ikke kan se, at det er et misfoster i et ellers pænt byggeri. Havde den ikke været der, havde der været mere luft til alles gavn og glæde, siger Lars Horst Pedersen.

Kommunen kalder løsningen for et kompromis.

- Det er rigtigt, at lokalplanen giver mulighed for at opføre ny bebyggelse tæt på villaen, og det optimale havde været en lidt større afstand. Der er i processen arbejdet med mange forskellige måder at placere og udforme ny bebyggelse på grunden, og der var mange hensyn der skulle afvejes. Den valgte løsning var et kompromis imellem mange forskellige ønsker og hensyn, som det stort set altid er, når man udvikler et område i midtbyen, siger Hanne Skipper Jørvang, byplanarkitekt ved Aarhus Kommune.

- Villa Fairhill er en bygning, der er udpeget som bevaringsværdig med høj en bevaringsværdi. Teknik og Miljø har derfor som udgangspunkt haft den holdning, at villaen bevares, fordi den har arkitektoniske kvaliteter og samtidig fortæller den historien om det gamle Trøjborg og bidrager til en mangfoldig og oplevelsesrig arkitektur i området, siger Hanne Skipper Jørvang.

Det er ikke meget af Villa Fairhill, man kan se fra Trøjborgvej. Åbningen i byggeriet er blandt andet lavet, så den bevaringsværdige villa er synlig. Foto: Tobias H. Niebuhr

- Okay at lave noget skævt

At man har valgt en anderledes løsning i forbindelse med byggeriet, er helt i orden, lyder det fra stadsarkitekten.

- Måske er det nogle gange i orden at lave noget, der er lidt skævt ved siden af det strømlinede. Det skaber et spændende rum imellem. Det nye skal nok blive flot og passe til det omkringliggende, når der kommer mursten og detaljer på facaderne, siger Stephen Willacy.

Sådan kommer det færdige byggeri til at se ud fra Barthsgade. Villaen kan ses i højre hjørne. Illustration fra lokalplanforslaget

 

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce