x
Annonce
Aarhus

Historisk villa pakket ind i boligrække på seks etager: - Det er håbløst tænkt

Sådan ser den mere end 100 år gamle villa ud i sammenhæng med byggeriet af de nye boliger på Trøjborgvej, der skal beklædes med røde sten. Billedet er taget fra Barthsgade. Foto: Tobias H. Niebuhr
Hvorfor bevare en villa fra 1891, hvis den gemmes væk af nybyggeri i seks etager? Sådan lyder flere spørgsmål til omstridt byggeri på Trøjborgvej.

AARHUS: Hvis der er noget, der skaber debat i Aarhus, så er det når en ældre bygning må lade livet for nybyggeri.

Men bevaringen af en ældre bygning kan også skabe debat. Det er en ældre villa fra 1891 bevis på i øjeblikket.

Villa Fairhill, som den røde murstensvilla hedder, ligger på Trøjborgvej 74 og er blevet bevaret på en grund, hvor der lige nu bliver bygget 145 nye lejligheder i en seks etager høj karrébebyggelse ud mod Trøjborgvej mellem Barthsgade og Aldersrovej.

De nye bygninger omkranser nemlig den bevaringsværdige villa, der tidligere lå med frit udsyn til Trøjborgvej, men som nogle mener, nu bliver klemt helt inde af de nye boliger. Hvorfor bevare, hvis det alligevel bliver gemt væk, lyder flere af ankerne.

Annonce

Villa Fairhill

  • Villa Fairhill blev opført i 1891 af byfogeden Christian Julius Thorup.
  • Det røde hus på Trøjborgvej er ikke fredet, men har en "høj bevaringsværdi" på 3 i kommunens skala, der går fra 1-9, hvoraf 1 er den højeste værdi.
  • Bygninger med bevaringsværdi 1-4 optages i kommuneplanen som bevaringsværdige bygninger.

"Bizart byggecirkus"

- Jeg synes, det er relevant at spørge, hvor bevaringsværdig Villa Fairhill er. Havde man ikke bevaret den, så kunne man have lavet et byggeri, der var trukket længere tilbage på grunden og knap så højt, og på den måde have fået samme kvadratmeter i alt, men på en mere hensigtsmæssig måde, siger Olav Bertelsen, der er formand for beboerforeningen Aldersro, der ligger ved siden af byggegrunden.

Også et tidligere medlem af samme beboerforening var i forbindelse med offentliggørelsen af planerne i 2017 ude med en lignende kritik.

- Hvorfor ikke rive Villa Fairhill ned. De siger, den er bevaringsværdig - men den vil jo blive helt pakket ind i nybyggeriet, lød det dengang fra Jette Hjermitslev.

Byggeriet på Trøjborg og bevaringsløsningen af villaen har også nået Facebook, hvor debatten har været godt i gang i gruppen Vores By Aarhus.

"De har da bevaret bygningen – de har nok bare "glemt", at den var der, da de tegnede resten," lyder en af reaktionerne.

"Det ser da ikke godt ud? Kan nogen se ud af vinduet i den klump af huse," lyder en anden, mens en tredje sætter udråbstegn på:

"Det der er det mest bizarre byggecirkus, jeg endnu har set!"

Hul i væggen

Det er Aarhus Kommune, der har valgt at bevare Villa Fairhill i samarbejde med Kulturmiljørådet.

- Vi diskuterede, om der var respektafstand nok mellem villaen og det nye byggeri, og derfor havde vi det oppe at vende flere gange i teknisk udvalg. Det er tæt, men vi mente, at det var okay at bevare villaen ud fra de illustrationer, vi kiggede på i maj 2017. Her var der mellem 9-10 meter fra de nye facader til selve villaens hovedfacadelinje og cirka seks meter til karnappen, fortæller stadsarkitekt i Aarhus, Stephen Willacy.

- Man kan også sige, at hvis man havde fjernet villaen, ville der også have været en hel anden diskussion, som vi oplever i aviserne netop i disse dage, siger han yderligere.

I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen skrev Teknik og Miljø følgende:

Det er korrekt, som mange anfører, at villaen i én eller anden grad bliver ”klemt” i det ansøgte projekt, og den vil ikke længere fra gaden kunne opleves i sin helhed, men den bevares dog. Samtidig etableres der to portåbninger i bebyggelsen ud mod Trøjborgvej, som giver adgang og kig til villaen, når man går forbi ude på gaden.

Sådan så villaen ud fra Trøjborgvej, inden byggeriet gik i gang. Foto: Google Streetview

- Et misfoster

Det er Vidar Ejendomme, der står for byggeriet, og her er man slet ikke enige med kommunen om den valgte bevaringsløsning.

- Man har bevaret for at bevare, og det er håbløst tænkt. Det er ingen fornuftig begrundelse, og af alle grimme løsninger, har man valgt den grimmeste, lyder det fra direktør Lars Horst Pedersen, der har kæmpet for at få revet huset ned, da det i hans mening ikke passer med det nye byggeri.

- Det var planen fra første dag at rive huset ned. Men det er en forstokket kommune, som ikke kan se, at det er et misfoster i et ellers pænt byggeri. Havde den ikke været der, havde der været mere luft til alles gavn og glæde, siger Lars Horst Pedersen.

Kommunen kalder løsningen for et kompromis.

- Det er rigtigt, at lokalplanen giver mulighed for at opføre ny bebyggelse tæt på villaen, og det optimale havde været en lidt større afstand. Der er i processen arbejdet med mange forskellige måder at placere og udforme ny bebyggelse på grunden, og der var mange hensyn der skulle afvejes. Den valgte løsning var et kompromis imellem mange forskellige ønsker og hensyn, som det stort set altid er, når man udvikler et område i midtbyen, siger Hanne Skipper Jørvang, byplanarkitekt ved Aarhus Kommune.

- Villa Fairhill er en bygning, der er udpeget som bevaringsværdig med høj en bevaringsværdi. Teknik og Miljø har derfor som udgangspunkt haft den holdning, at villaen bevares, fordi den har arkitektoniske kvaliteter og samtidig fortæller den historien om det gamle Trøjborg og bidrager til en mangfoldig og oplevelsesrig arkitektur i området, siger Hanne Skipper Jørvang.

Det er ikke meget af Villa Fairhill, man kan se fra Trøjborgvej. Åbningen i byggeriet er blandt andet lavet, så den bevaringsværdige villa er synlig. Foto: Tobias H. Niebuhr

- Okay at lave noget skævt

At man har valgt en anderledes løsning i forbindelse med byggeriet, er helt i orden, lyder det fra stadsarkitekten.

- Måske er det nogle gange i orden at lave noget, der er lidt skævt ved siden af det strømlinede. Det skaber et spændende rum imellem. Det nye skal nok blive flot og passe til det omkringliggende, når der kommer mursten og detaljer på facaderne, siger Stephen Willacy.

Sådan kommer det færdige byggeri til at se ud fra Barthsgade. Villaen kan ses i højre hjørne. Illustration fra lokalplanforslaget

 

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Campingpladser kan holde åbent for gæster i påsken trods corona

Aarhus

Hold afstand: Vi skal vænne os til at møde politiet i naturen

Annonce