x
Annonce
Aarhus

- Hjælp, vores kulturarv bliver smadret: Nedrivning af ikonisk mur stoppet af kommunen

Dette syn mødte den kommende ejer af Bigaards Hus i Brabrand. Den karakteristiske mur, som er beskrevet og rost i flere arkitektbøger, var ved at blive fjernet af husets nuværende ejer. Privatfoto
Nedrivningen af en murstensvæg i Brabrand er omdrejningspunktet for en større tvist. Arkitekter kalder nedrivning ødelæggende for byens kulturarv, husets kommende ejer føler sig magtesløs, og nu er kommunen gået ind i sagen.

AARHUS: Hjælp! Vores kulturarv bliver smadret.

Sådan lyder det fra flere arkitekter, efter en villa i Brabrand har fået fjernet dele af en lang, historisk mur.

Huset hedder Bigaards Hus og ligger på Lyngbakkevej 8. Det er tegnet af Friis og Moltke i 1963 og er en kendt arkitekturperle, som er beskrevet i flere lærebøger, og som sammen med Knud Friis' eget hus, der ligger få meter derfra, er to af de mest ikoniske, moderne byggerier i Aarhus.

Bigaards Hus er blandt andet kendt og anerkendt på grund af den lange gennemgående mur.

En mur, som i forrige uge var i gang med at blive fjernet af husets nuværende ejere, Brdr. Thybo Ejendomsudvikling.

Og det gav forskrækkelse hos både arkitekter ved Friis og Moltke, en uddannelseschef på Arkitektskolen og ikke mindst hos husets kommende ejere, som alle ville have arbejdet stoppet.

Annonce
Muren skulle fjernes, så det er nemmere at bygge på nabogrunden. Privatfoto

Ejer: - Ville aldrig fjerne muren

Ane Samuel og hendes mand er husets kommende ejere, og de overtager efter planen boligen 1. december.

Hun ville aldrig have haft muren fjernet, og hun føler sig fanget mellem kommunen og sælger.

I forbindelse med købet sagde hun og manden ja til en deklaration om, at der måtte bygges på nabogrunden, og at dele af muren måtte fjernes, hvis de kunne få lov til at købe huset. Det var den eneste måde, de kunne få huset på, siger Ane Samuel, som i den forbindelse påpeger, at hun ikke på nogen måde har hjemmel til at bestemme, om muren overhovedet må fjernes.

- Jeg føler, at slagsmålet peger på os, men det er i virkeligheden mellem kommunen og Brdr. Thybo, som i flere omgange har prøvet at bygge mellem Bigaards Hus og Knud Friis' fredede villa, siger Ane Samuel, der allerede prøvede at købe huset på Lyngbakkevej i 2017.

- Jeg har boet i området i mange år. Huset har en stor arkitektonisk værdi og muren, er ikke bare en mur, men en rygrad i huset.

Hele processen har været forvirrende, og hun føler, at man har rykket muren ned, fordi det ville gøre det nemmere at bygge på nabogrunden.

Vi er stoppet

For at rive muren ned skal man have en nedrivningstilladelse. Det havde den nuværende ejer af huset bare ikke fået.

Kommunen er derfor blevet kontaktet i sagen, og kort efter lå der en besked til byggefolkene. Stop jeres arbejde!

Det er nemlig i strid med byggetilladelsen at fjerne muren, lyder det fra kommunen, som nu skal mødes med Brdr. Thybo Ejendomsudvikling om hele sagen.

Indtil det møde er overstået, ønsker selskabet som har stået for nedrivning, ikke at kommentere sagen. Men man fortæller, at man har stoppet arbejdet.

Til Voresbrabrand har direktør i Brdr. Thybo Ejendomsudvikling, Rasmus Kjær, dog fortalt, at man er uenig i kommunens beslutning om at sætte en klods i arbejdet.

Sådan så Bigaards Hus ud, som det oprindeligt var bygget. I øvrigt til venner af arkitekt Knud Friis, der selv boede få meter derfra. Foto: Friis og Moltke

Uundværlig mur

Husets kommende ejer har hyret Rasmus Grønbæk, der er uddannelseschef på Arkitekskolen, som rådgiver for at sikre, at man får huset tilbage til original stand.

Og i den ligning er muren uundværlig.

- Når en mur som denne bliver væltet, har det konsekvenser for bygningens fremtidige bevaringsstatus. En bygning der har været udsat for større ændringer er simpelthen ikke original nok til at blive fredet i fremtiden. Man risikerer derfor, at noget med en stor kulturmiljømæssig værdi for os alle, går tabt når enkeltpersoner ikke har overholder de regler, der er sat op, siger Rasmus Grønbæk.

- Muren er af stor betydning, fordi den er udtryk for et arkitektonisk princip, som blandt andre Friis og Moltke er kendt for at dyrke, hvor man har en gennemgående mur, en rygrad, som husets rum og funktioner organiserer sig omkring. På Lyngbakkevej strækker huset sig gennem murens længde ud i omgivelserne, hvorved bygning og landskab bindes sammen og det motiv og den rumlige idé ødelægges, når muren forkortes, siger Rasmus Grønbæk.

Huset kaldes for et klassisk eksempel på et moderne parcelhus i et plan fra 1960'erne. Foto: Friis og Moltke

Huset burde være bevaret

Men sagen om den væltede mur handler ikke kun om en køber, en sælger og en manglende nedrivningstilladelse.

Den handler også om en manglende registrering af huset. Det burde nemlig være bevaringsværdigt, men er det ikke, fordi kommunens register ikke tæller huse fra den moderne periode. Og det er en klar fejl, mener arkitekt hos Friis og Moltke.

- Man burde sætte i gang med at lave en registrering af husene fra den moderne tid. Man skal ikke frede alle husene, men kan man gøre nogle vigtige huse bevaringsværdige, så vi nemmere kan sikre, at den arkitektoniske arv sikres, siger Mogens Kristensen, der håber, at sælgerne af huset bliver tvunget til at bygge muren op igen.

- Vi er glade for, at arbejdet er stoppet, og at retfærdigheden sker fyldest. Vi mener bestemt, at muren skal reetableres, fordi den er så vigtig arkitektonisk, og fordi den og huset bør være bevaringsværdig. Det er vigtig kulturarv, som skal beskyttes, siger han.

Aarhus Kommune og bygherren mødes om hele situationen 15. november.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Århusianerne tømte øltanken: Der var rift om de gyldne dråber, da Peter Gift åbnede for ølhanen

Læserbrev

Læserbrev: Kæmpe tak til undervisere og ”forældre-tutorer” for den store indsats

Vores børn og unges trivsel og læring er vigtig. Også selvom vores hverdag er vendt på hovedet. Og vi endnu ikke ved, hvor længe nedlukningen kommer til at vare. Det er imponerende at se den enorme indsats, som de danske gymnasie- og skolelærere lægger for dagen i øjeblikket. Hvordan de engagerer børn og unge. Hvordan de skaber en så normal hverdag, som det overhovedet er muligt. I en unormal tid. På vores lokale gymnasium har lærerne været klar fra første dag. Med virtuel undervisning, virtuelt gruppearbejde og travle skoledage. Med undervisere, der er i hopla. Hvor der er plads til sjov. Alt imens de unge bliver udfordret af ny viden. Det er bare flot. Det samme hører jeg fra flere forældre til børn i fri- og folkeskoler. Der er fuld damp på. Lærerne knokler for at sikre, at børnenes hverdag kører. Selvfølgelig er der skønhedsfejl, plads til forbedring. Men fremfor alt er det utrolig positivt at se, hvordan teknologien bliver brugt. Hvordan alle kaster sig over de nye udfordringer. Men jeg taler også med forældre, der mildt sagt er presset af at være hjælpelærere mange timer hver dag. Samtidig med at de selv skal passe fuldtidsarbejde med opgaver, der skal løses. Virtuelle møder med kollegaer og kunder, der skal holdes. At den nye hverdag kan være svær at få til at gå op. Og det er der vel sådan set ikke noget at sige til. Alle løfter ekstra opgaver i denne tid. Vi må hjælpes ad. Vi må være klar til at trykke på PYT-knappen, de gange hvor vi eller andre ikke kommer i mål, som vi kunne ønske os. Det tror jeg såmænd også, at lærerne i den anden ende er klar over. Men lige nu, midt i den globale sundhedskrise, bør vi trods alt glæde os over, at mange skoler og gymnasier lykkes med at engagere børn, unge og forældre – i et stærkt og nødvendigt samarbejde. Det er sammenhold.

Aarhus

Trods talrige aflysninger og udsættelser: Planen er stadig at fejre dronningen i Aarhus

Annonce