Annonce
Aarhus

- Hjælp, vores kulturarv bliver smadret: Nedrivning af ikonisk mur stoppet af kommunen

Dette syn mødte den kommende ejer af Bigaards Hus i Brabrand. Den karakteristiske mur, som er beskrevet og rost i flere arkitektbøger, var ved at blive fjernet af husets nuværende ejer. Privatfoto
Nedrivningen af en murstensvæg i Brabrand er omdrejningspunktet for en større tvist. Arkitekter kalder nedrivning ødelæggende for byens kulturarv, husets kommende ejer føler sig magtesløs, og nu er kommunen gået ind i sagen.

AARHUS: Hjælp! Vores kulturarv bliver smadret.

Sådan lyder det fra flere arkitekter, efter en villa i Brabrand har fået fjernet dele af en lang, historisk mur.

Huset hedder Bigaards Hus og ligger på Lyngbakkevej 8. Det er tegnet af Friis og Moltke i 1963 og er en kendt arkitekturperle, som er beskrevet i flere lærebøger, og som sammen med Knud Friis' eget hus, der ligger få meter derfra, er to af de mest ikoniske, moderne byggerier i Aarhus.

Bigaards Hus er blandt andet kendt og anerkendt på grund af den lange gennemgående mur.

En mur, som i forrige uge var i gang med at blive fjernet af husets nuværende ejere, Brdr. Thybo Ejendomsudvikling.

Og det gav forskrækkelse hos både arkitekter ved Friis og Moltke, en uddannelseschef på Arkitektskolen og ikke mindst hos husets kommende ejere, som alle ville have arbejdet stoppet.

Annonce
Muren skulle fjernes, så det er nemmere at bygge på nabogrunden. Privatfoto

Ejer: - Ville aldrig fjerne muren

Ane Samuel og hendes mand er husets kommende ejere, og de overtager efter planen boligen 1. december.

Hun ville aldrig have haft muren fjernet, og hun føler sig fanget mellem kommunen og sælger.

I forbindelse med købet sagde hun og manden ja til en deklaration om, at der måtte bygges på nabogrunden, og at dele af muren måtte fjernes, hvis de kunne få lov til at købe huset. Det var den eneste måde, de kunne få huset på, siger Ane Samuel, som i den forbindelse påpeger, at hun ikke på nogen måde har hjemmel til at bestemme, om muren overhovedet må fjernes.

- Jeg føler, at slagsmålet peger på os, men det er i virkeligheden mellem kommunen og Brdr. Thybo, som i flere omgange har prøvet at bygge mellem Bigaards Hus og Knud Friis' fredede villa, siger Ane Samuel, der allerede prøvede at købe huset på Lyngbakkevej i 2017.

- Jeg har boet i området i mange år. Huset har en stor arkitektonisk værdi og muren, er ikke bare en mur, men en rygrad i huset.

Hele processen har været forvirrende, og hun føler, at man har rykket muren ned, fordi det ville gøre det nemmere at bygge på nabogrunden.

Vi er stoppet

For at rive muren ned skal man have en nedrivningstilladelse. Det havde den nuværende ejer af huset bare ikke fået.

Kommunen er derfor blevet kontaktet i sagen, og kort efter lå der en besked til byggefolkene. Stop jeres arbejde!

Det er nemlig i strid med byggetilladelsen at fjerne muren, lyder det fra kommunen, som nu skal mødes med Brdr. Thybo Ejendomsudvikling om hele sagen.

Indtil det møde er overstået, ønsker selskabet som har stået for nedrivning, ikke at kommentere sagen. Men man fortæller, at man har stoppet arbejdet.

Til Voresbrabrand har direktør i Brdr. Thybo Ejendomsudvikling, Rasmus Kjær, dog fortalt, at man er uenig i kommunens beslutning om at sætte en klods i arbejdet.

Sådan så Bigaards Hus ud, som det oprindeligt var bygget. I øvrigt til venner af arkitekt Knud Friis, der selv boede få meter derfra. Foto: Friis og Moltke

Uundværlig mur

Husets kommende ejer har hyret Rasmus Grønbæk, der er uddannelseschef på Arkitekskolen, som rådgiver for at sikre, at man får huset tilbage til original stand.

Og i den ligning er muren uundværlig.

- Når en mur som denne bliver væltet, har det konsekvenser for bygningens fremtidige bevaringsstatus. En bygning der har været udsat for større ændringer er simpelthen ikke original nok til at blive fredet i fremtiden. Man risikerer derfor, at noget med en stor kulturmiljømæssig værdi for os alle, går tabt når enkeltpersoner ikke har overholder de regler, der er sat op, siger Rasmus Grønbæk.

- Muren er af stor betydning, fordi den er udtryk for et arkitektonisk princip, som blandt andre Friis og Moltke er kendt for at dyrke, hvor man har en gennemgående mur, en rygrad, som husets rum og funktioner organiserer sig omkring. På Lyngbakkevej strækker huset sig gennem murens længde ud i omgivelserne, hvorved bygning og landskab bindes sammen og det motiv og den rumlige idé ødelægges, når muren forkortes, siger Rasmus Grønbæk.

Huset kaldes for et klassisk eksempel på et moderne parcelhus i et plan fra 1960'erne. Foto: Friis og Moltke

Huset burde være bevaret

Men sagen om den væltede mur handler ikke kun om en køber, en sælger og en manglende nedrivningstilladelse.

Den handler også om en manglende registrering af huset. Det burde nemlig være bevaringsværdigt, men er det ikke, fordi kommunens register ikke tæller huse fra den moderne periode. Og det er en klar fejl, mener arkitekt hos Friis og Moltke.

- Man burde sætte i gang med at lave en registrering af husene fra den moderne tid. Man skal ikke frede alle husene, men kan man gøre nogle vigtige huse bevaringsværdige, så vi nemmere kan sikre, at den arkitektoniske arv sikres, siger Mogens Kristensen, der håber, at sælgerne af huset bliver tvunget til at bygge muren op igen.

- Vi er glade for, at arbejdet er stoppet, og at retfærdigheden sker fyldest. Vi mener bestemt, at muren skal reetableres, fordi den er så vigtig arkitektonisk, og fordi den og huset bør være bevaringsværdig. Det er vigtig kulturarv, som skal beskyttes, siger han.

Aarhus Kommune og bygherren mødes om hele situationen 15. november.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Borgere frygter oversvømmede boliger: Nu udleverer kommunen sandsække til århusianerne

Erhverv

Manden der skabte Legofiguren er død

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Vand oversvømmer kørebanen på E45: Kraftige opbremsninger giver farlige situationer

Annonce