Annonce
Aarhus

Hjælpearbejde fylder 100 år: KFUM arbejder også med afhængighed af computerspil

KFUM's sociale arbejde er hele tiden opsøgende for at lokalisere nye former for afhængighed. I øjeblikket har den 100 år gamle organisation fokus på blandt andet spilafhængighed. Arkvifoto:Martin Ravn

KFUM's Sociale Arbejde fylder 100 år. Menneskets trang til at hjælpe er en evig rød tråd i organisationen, men i det konkrete arbejde sker der hele tiden ændringer. Aktuelt ses der nærmere på afhængighed af computerspil.

AARHUS: I 1922 etablerede KFUM's Sociale Arbejde et fritidshjem for arbejdsløse på pladsen mellem Domkirken og havnen i Aarhus.

Fritidshjemmet blev et af de første lokale tegn på, at KFUM var på banen med en indsats for samfundets svageste - og det lukkede først i 1973.

Siden 1920'erne har KFUM's sociale arbejde udvidet arbejdet med en række aktiviteter i Aarhus og resten af Østjylland. Det gælder eksempelvis væresteder som cafeerne i Viby, Grenaa og Kolind, hvor gæster kan få retshjælp, gældsrådgivning, konfliktmægling, og afhængighedsbehandling.

I år fylder KFUM's sociale arbejde i Danmark 100 år, og landsledelsen bag indsatsen ser ind i en fremtid med brug for mange frivillige hænder.

- Grundlæggende håber vi naturligvis, at vi får et samfund uden behov for socialt hjælpearbejde. Men det er nok naivt. Så er det heldigvis sådan, at vi mærker en massiv opbakning til at yde en frivillig indsats og hjælpe andre. De frivilliges trang til at hjælpe andre har været en rød tråd i samtlige 100 år med KFUM's sociale arbejde, og jeg ser ingen tegn på, at det vil forandre sig. siger Jens Maibom Pedersen, formand for KFUM's Sociale Arbejde, forstander på Diakonhøjskolen i Aarhus og ulønnet hjælpepræst ved Frederikskirken i Aarhus.

Annonce

Kort om KFUM

KFUM's Sociale Arbejde er grundlagt som selvstændig organisation i 1918 af præsten Johannes With. Præsten i Vorbasse ville hjælpe de tørvearbejdere, der boede under elendige forhold ved jyske tørvemoser og brunkulslejre.I årene mellem første og anden verdenskrig ændrede hjælpearbejdet karakter. Det skete i takt med, at mange arbejdere flyttede til byerne. Der kom fokus på arbejdsløshed og social nød. KFUM's Sociale Arbejde oprettede blandt andet fritidshjem.

I dag driver KFUM's Sociale Arbejde driver omkring 90 institutioner. Det kan være sociale caféer og væresteder, genbrugsbutikker, opholdsteder for børn og unge, bosteder for hjemløse, centre for behandling af rusmiddelafhængighed, Center for Ludomani, Center for Seksuelt Misbrugte og Center for Digital Pædagogik. Der tilbydes også rådgivning på en lang række områder.

KFUM står for Kristelig Forening for Unge Mænd.

Jens Maibom Pedersen er formand for KFUM?s Sociale Arbejde, forstander på Diakonhøjskolen i Aarhus og ulønnet hjælpepræst ved Frederikskirken i Aarhus. Han er sikker på, at der også i de kommende år er frivillige til at udføre socialt arbejde. Arkivfoto

Kunsten at spotte

KFUM's Sociale Arbejde arbejder på folkekirkelig grund med afsæt i et kristent menneskesyn.

Det sociale arbejde blev grundlagt som selvstændig organisation i 1918, og den fusionerede 1. januar 2014 med Ungdommens Vel under navnet KFUM's Sociale Arbejde.

I løbet af de 100 år har det sociale arbejde haft mange ansigter. Men ensomhed, misbrug og psykisk sygdom er altid i fokus, og samtidig gør drivkræfterne en indsats for at spotte nye områder med behov for socialt hjælpearbejde.

I øjeblikket er der eksempelvis fokus på spilafhængighed. Det gælder ikke mindst i forhold til computerspil.

- Evnen til at se nye typer af misbrug og afhængighed er en del af vores dna. Den evne betyder, at vi altid er til stede i nutiden - uanset det organisationens alder på 100 år, understreger Jens Maibom Pedersen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Aarhus

Første Aarhus-bilbrand kan være opklaret: Sigtet havde mistænkelige sår i ansigtet

Danmark

71-årig mand anholdt for at have kørt 22-årig værnepligtig ihjel: Havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce