Annonce
Aarhus

Hjemløse giver gode råd til storinvestor: Sådan skal kollegium til hjemløse indrettes

- Jeg forestiller mig, at mellem 45 og 60 boliger i kollegiet skal øremærkes til hjemløse, forklarede Claus Hommelhoff Christina Strauss og Pino Paank. De to er begge tidligere hjemløse og arbejder for de hjemløses organisation, Sand Østjylland. Foto: Axel Schütt

Claus Hommelhoff vil bygge "hjemløsekollegium" med 300-400 boliger i Aarhus Nord. Onsdag mødtes han med en gruppe tidligere hjemløse.

AARHUS: Lejlighederne skal helst være med altaner, så beboerne kan sove ude, hvis de får lyst til det. Og boligerne må endelig ikke være for store.

Det var nogle af de foreløbige råd, en gruppe tidligere hjemløse onsdag gav den århusianske storinvestor Claus Hommelhoff.

Hans projekt er ambitiøst og usædvanligt:

Han vil bygge et "hjemløsekollegium" med 300-400 boliger i Aarhus Nord. Et sted mellem 45 og 60 boliger skal være øremærket til hjemløse.

Samtidig skal nogle af de øvrige beboere have nedslag i huslejen mod, at de fungerer som mentorer for de hjemløse. Resten af lejlighederne skal lejes ud på markedsvilkår.

Onsdag mødtes Claus Hommelhoff med repræsentanter for de hjemløses organisation, Sand. For at lytte og udveksle erfaringer.

Og det er nok at god idé at starte med at lytte, for hjemløse har ikke nødvendigvis brug for samme type boliger som andre.

Mens de fleste boligsøgende synes at tænke "jo større, jo bedre" om den bolig, de drømmer om, forholder det sig ofte helt anderledes for hjemløse.

Annonce

Altaner ja tak!

Det forklarede formanden for Sand Østjylland, Christina Strauss, der er tidligere hjemløs, til Claus Hommelhoff.

- Nogle hjemløse bryder sig ikke om for store boliger. Store rum kan godt få dem til at føle sig utrygge, forklarede hun. Hun fortsatte:

- Et kollegium må også gerne indeholde nogle lejligheder, der er velegnede til, at flere hjemløse kan bo sammen. Det er der nogle, der foretrækker, forklarede hun.

Altan vil mange hjemløse også gerne have, forklarede Pino Paank, der også er tidligere hjemløs. Men ikke fordi de er krævende. Nogle hjemløse kan føle sig indespærrede i en lejlighed og har brug for at kunne sove ude.

De tidligere hjemløse synes rigtig godt om Claus Hommelhoffs idé om at blande hjemløse med andre mennesker.

- Det stigmatiserer de hjemløse at bygge kollegier kun for hjemløse. Det bliver en slags ghettoer, forklarede Christina Strauss og Pino Paank.

Hvem skal gribe ind?

Men hvad gør man nu, hvis en eller flere af de hjemløse tænder helt af? Hvem skal så gribe ind? Det bliver et af de store diskussionsemner den kommende tid.

- Hjemløse er ofte folk med specielle, ikke altid rare oplevelser i bagagen, og derfor kan der ske uventede ting. Jeg vil tror, at der på kollegiet er brug for folk, som er uddannet til at gribe ind i den slags situationer, sag de hun.

Claus Hommelhoff nikkede.

- Ja, de unge skal ikke stå med ansvaret selv, sagde han.

Om en måneds tid indkaldes der til stormøde om kollegiet. Mødet kommer også til at handle om en masse andre private initiativer, der skal hjælpe byens hjemløse.

- Der er gang i rigtig mange initiativer på det her område i øjeblikket, siger Claus Hommelhoff.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Tilskuere til AGF-kamp veksles til julegaver

Leder

Støt AGF og kampen for julehjælp

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Aarhus

Pullert, hegn og politibil påkørt: Politiet jagtede spirituspåvirket bilist langs med åen

Annonce