Annonce
Debat

Hjertesuk fra hjemmeplejen: Det er ikke samfundssind, når vi skal nøjes med den ringeste vaccine

"Vi har lige siden første coronamåling fulgt retningslinjerne til punkt og prikke – jeg bærer mundbind 24 timer i døgnet, og mine hænder er helt indtørrede af brugen af håndsprit. Men hvor lang tid skal det fortsætte, hvis vi ikke bliver tilbudt en vaccine, der giver 90 procents effektivitet? Hvordan skal vi passe på de ældre, hvis vi ikke selv er dækket ind mest muligt", skriver Birgit Vester. Arkivfoto: Johan Nilsson/Ritzau Scanpix

DEBAT: I samfundsperspektiv burde man vel stille sig tilfreds, hvis det offentlige valgte at give én coronavaccine, før andre har muligheden for at sige ja tak.

Men jeg må tilstå, at det ikke var følelsen af tilfredshed, der faldt mig ind, da jeg fredag 12. februar åbnede min e-boks og så, at jeg grundet min stilling i hjemmeplejen stod til at skulle modtage en vaccine mod corona. Desværre føltes det mere som en mavepuster, idet jeg indså, at jeg var udvalgt til at modtage statens "andenrangs" nålestik fra Astrazeneca, der ifølge sundhedsmyndighederne kun har en effektivitetsprocent på 60 procent.

Vi er ikke frontpersonale som f.eks. personalet på hospitalerne, hvor det offentlige forståeligt nok har valgt at vaccinere i første omgang, og jeg er indforstået med, at der for tiden er mangel på vaccinen fra Pfizer-Biontech og Moderna med 90 procents sikkerhed. Alligevel føler jeg mig stadig en smule overset, når jeg bliver tilbudt en vaccine, der på ingen måde garanterer sikkerheden i mit arbejde, hverken for borgerne eller for mine kollegaer og mig. Samtidig bliver jeg en anelse harm, når meldingen fra sundhedsmyndighederne er, at "det er bedre end ingenting".


Jeg er bekymret og har samvittighed i mit faglige arbejde.


Det er uforståeligt, at staten bruger sin tid og penge for ikke at nævne vores tid på en vaccine, fordi den er nemmere at håndtere og billigere end andre. Vil det ikke være bedst og mest økonomisk forsvarligt at vente med at vaccinere hjemmeplejen, til man har rådighed over en vaccine, der ikke giver bivirkninger, og som garanterer en større effektivitet?

Jeg er bekymret og har samvittighed i mit faglige arbejde. Når vi besøger og hjælper de ældre - ofte laver vi mad til dem og, som eksempel, hjælper dem i bad samt med af- og påklædning - så er vi nødsaget til at være i nærheden af borgeren. Men som reglerne er, må vi ikke komme nærmere end to meter. Er der nogen, som kan svare mig på, hvordan man skifter sokker på en ældre, hvis man skal holde en afstand af to meter? 85-90 procent af en arbejdsdag foregår med en afstand på mindre end de anbefalede to meter.

Vi har lige siden første coronamåling fulgt retningslinjerne til punkt og prikke – jeg bærer mundbind 24 timer i døgnet, og mine hænder er helt indtørrede af brugen af håndsprit. Men hvor lang tid skal det fortsætte, hvis vi ikke bliver tilbudt en vaccine, der giver 90 procents effektivitet? Hvordan skal vi passe på de ældre, hvis vi ikke selv er dækket ind mest muligt?

"Vi skal alle vise samfundssind", har vi fået fortalt. Men det er svært, når det er på bekostning af ens eget helbred samt sundheden hos dem, man er ansat til at skulle beskytte.

Det er dokumenteret, at de ældre har dårligere immunforsvar og har større risiko for at blive smittet. Burde dem, der plejer denne risikogruppe, så ikke også blive tilbudt en vaccine, der beskytter mere end 60 procent?

Hvem tør gribe handsken på og vise mod til alles bedste? Hvad kan og vil sundhedsmyndighederne eller Aarhus' borgmester gøre ved det for at mindske denne åbenbare smitterisiko?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce