Annonce
Sport

Hobro-målmand kører videre på sidste sæsons topform

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Målmand Jesper Rask sikrede søndag et point til Hobro. Selvtilliden sidder fortsat i ham fra sidste sæson.

Sønderjyske havde alle muligheder for at hente tre point i superligaopgøret ude mod Hobro søndag. Her fik gæsterne et straffespark i overtiden, som målmand Jesper Rask kom i vejen for.

Dermed blev han helten for nordjyderne, der fik et point efter 1-1-resultatet på hjemmebane.

Det er ikke første gang, at Rask står i helterollen. I den seneste sæson hjalp han også til i Hobros overlevelse i Superligaen gennem flere kampe.

- Måden, jeg sluttede af på sidste sæson, giver selvtillid.

- Jeg ved, at jeg har det niveau, som jeg viste. Det giver noget tryghed og selvtillid at vide det, siger Jesper Rask.

Sønderjyskes Mads Albæk måtte dermed se skuffet til, da Hobro-keeperen nåede helt ud mod højre målstolpe, hvor midtbanespillerens skud sad.

- Jeg burde nok sparke længere ude, men han dykkede godt ned, og så står jeg som sorteper til sidst.

- Det irriterer mig, at jeg ikke sparkede den ind. Man ser jo, at de ekstra par point kan gøre meget i ligaen. Vi kunne have taget et par skridt op til, hvor vi gerne vil ligge, siger Albæk.

Hjemmeholdets Rasmus Minor Petersen lignede et ganske kort øjeblik skurken, da han stod bag straffesparket.

Dermed kunne han ånde lettet op efter kampen.

- Der kom et løb på ydersiden af mig, og jeg satsede lidt. Jeg synes, at den var fifty-fifty, og jeg skal lige se den på video.

- Hvis den var længere oppe på banen, så tror jeg ikke, at den var fløjtet. Det var lidt en svingende præstation for manden i det mørke tøj, siger Rasmus Minor om dommer Aydin Uslu.

Jesper Rask stod også med en vigtig straffesparksredning, da han i foråret sendte Vejle Boldklub ud af Superligaen med en vigtig aktion i nedrykningsslutspillet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce