Annonce
Sport

Hobro-målmand kører videre på sidste sæsons topform

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Målmand Jesper Rask sikrede søndag et point til Hobro. Selvtilliden sidder fortsat i ham fra sidste sæson.

Sønderjyske havde alle muligheder for at hente tre point i superligaopgøret ude mod Hobro søndag. Her fik gæsterne et straffespark i overtiden, som målmand Jesper Rask kom i vejen for.

Dermed blev han helten for nordjyderne, der fik et point efter 1-1-resultatet på hjemmebane.

Det er ikke første gang, at Rask står i helterollen. I den seneste sæson hjalp han også til i Hobros overlevelse i Superligaen gennem flere kampe.

- Måden, jeg sluttede af på sidste sæson, giver selvtillid.

- Jeg ved, at jeg har det niveau, som jeg viste. Det giver noget tryghed og selvtillid at vide det, siger Jesper Rask.

Sønderjyskes Mads Albæk måtte dermed se skuffet til, da Hobro-keeperen nåede helt ud mod højre målstolpe, hvor midtbanespillerens skud sad.

- Jeg burde nok sparke længere ude, men han dykkede godt ned, og så står jeg som sorteper til sidst.

- Det irriterer mig, at jeg ikke sparkede den ind. Man ser jo, at de ekstra par point kan gøre meget i ligaen. Vi kunne have taget et par skridt op til, hvor vi gerne vil ligge, siger Albæk.

Hjemmeholdets Rasmus Minor Petersen lignede et ganske kort øjeblik skurken, da han stod bag straffesparket.

Dermed kunne han ånde lettet op efter kampen.

- Der kom et løb på ydersiden af mig, og jeg satsede lidt. Jeg synes, at den var fifty-fifty, og jeg skal lige se den på video.

- Hvis den var længere oppe på banen, så tror jeg ikke, at den var fløjtet. Det var lidt en svingende præstation for manden i det mørke tøj, siger Rasmus Minor om dommer Aydin Uslu.

Jesper Rask stod også med en vigtig straffesparksredning, da han i foråret sendte Vejle Boldklub ud af Superligaen med en vigtig aktion i nedrykningsslutspillet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce