Annonce
Aarhus

Nordens reneste by? Lad være med at smide skrald på gaden, kære århusianer

Med tiden er det lykkedes at motivere hundeejere til at samle hundelorten op i en pose, så andre ikke træder i den. Men kan man også motivere gæster i nattelivet til at smide fastfood-emballagen i skraldespanden? Det spørgsmål bliver besvaret, når Aarhus gør indsats for at blive Norden reneste by. Foto: Line Rønn
Det er lykkedes at motivere hundeejere til at samle hundelorten op. Driftschef tror på, at så kan man også få folk til at lade være med at smide skrald på gaden.

AARHUS: En holdningsændring.

Intet mindre skal der til, hvis målet om at gøre Aarhus til Nordens reneste by skal gå i opfyldelse.

Og det er faktisk målsætningen i et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Aarhus City Forening, Strøgforeningen, Visit Aarhus og en række andre samarbejdspartnere.

Og Kim Gulvad Svendsen, driftschef i Teknik og Miljø, tror på, at det kan lade sig gøre at ændre folks holdning til affald.

Han minder om, at det ikke er mange år siden, at de fleste hundeejere lod hunden forrette sin nødtørft, hvor det nu kom over den.

Uden så meget som at overveje muligheden for at samle lorten op og komme den i en plasticpose, så andre undgik at træde i den.

- Nu hører det virkelig til sjældenhederne, at der ligger hundelorte i græsset. Næsten alle samler dem op. Og personligt ville jeg da hellere samle et kaffekrus op end en hundelort, siger Kim Gulvad Svendsen.

Annonce

400 cigaretskodder på 20 minutter

Mandag sparkede Danmarks Naturfrednings formand, Maria Reumert Gjerding, den landsdækkende affaldskampagne, Affaldsindsamlingen, i gang i Aarhus sammen med miljøminister Jacob Ellemann-Jensen og teknik- og miljørådmand Bünyamin Simsek.

Ved den lejlighed lykkedes det 35 folkeskoleelever fra Samsøgades Skole på 20 minutter at indsamle omkring 400 cigaretskodder i Botanisk Have.

Så det er noget af en holdningsændring, der er brug for, hvis rygere skal lade være med at smide skod i Botanisk Have, hvis tyggegummityggere skal lade være med at spytte ud på Strøgets fliser.

Og hvis gæster i nattelivet skal lade være med blot at smide emballagen fra burgeren eller pizzaen fra sig uden at finde en skraldespand.

Hvordan det skal lykkes, tager det nye samarbejde fat på at diskutere tirsdag 2. april.

I Teknik og Miljøs nye domicil, Blixens, i Gellerupparken samles godt 50 mennesker til en workshop.

Her gælder det netop en indsats mod henkastet affald.

Affald i store mængder

Et problem, der har været stort i Aarhus i mange år, men som voksede til nye problem-højder i sommeren 2018, hvor havnepladsen var centrum for VM i fodbold med storskærm og masser af tilskuere. Og hvor Aarhus også var vært for VM i sejlsport samt en række andre arrangementer.

Det betød usædvanligt mange mennesker i midtbyen. Og usædvanligt store mængder affald.

I 2017, der som kulturhovedstadsår bestemt også bød på mange arrangementer og mange mennesker, blev der indsamlet 79 ton affald.

Et tal, der steg til mere end 100 ton affald i 2018.

- Vi skal italesætte problemet og synliggøre det. For eksempel har der været talt om at udnævne skraldeambassadører. Vi skal også rette en indsats mod børnene og de unge. Altså de kommende voksne, siger Kim Gulvad Svendsen.

Lavpraktisk indsats

Han er på det rene med, at der også er behov for en helt lavpraktisk indsats.

- Vi lærte af sidste sommer, at der nogle steder er behov for større og anderledes skraldespande. Og behov for, at de tømmes oftere. Vi skal have et beredskab, så vi kan yde en ekstra indsats i de weekends, hvor det hele koger, siger Kim Gulvad Svendsen.

For erfaringen er, at ser en park eller et torv ryddeligt og pænt ud, går der længere tid, inden det flyder i affald.

- Ser der træls ud et sted, så kommer der hurtigt til at se endnu mere træls ud, siger Kim Gulvad Svendsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Alle tiders jul med pressefotograferne

Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

Aarhus

Efter 15 timer: Stadig ingen spor af forældre til efterladte småbørn

Annonce