Annonce
Udland

Hollandsk domstol: Stat behøver ikke hjælpe børn fra IS

Ali Hashisho/Reuters
Den hollandske stat er ikke forpligtet til aktivt at hjælpe med at få hjembragt børn af IS-kvinder.

Den hollandske stat er ikke forpligtet til at tage imod hjembragte børn af forældre fra Islamisk Stat, lyder det fredag i en afgørelse fra en appeldomstol i Haag i Holland.

- Staten er ikke forpligtet til aktivt at hjælpe med at få hjembragt børn af kvinder, der forlod Holland og sluttede sig til Islamisk Stat i Syrien, siger appeldomstolen, som med dommen underkender en lavere retsinstans.

En lavere domstol sagde i en afgørelse tidligere i denne måned, at den hollandske regering aktivt må hjælpe med at hjembringe 56 børn, der lever under usle forhold i lejre i Syrien.

Det var den hollandske regering, som ankede en dom om hjemtagelsen af børn, hvis hollandske mødre har tilsluttet sig den militante gruppe.

- Børnene kan ikke holdes ansvarlige for deres forældres handlinger, hvor alvorlige de end måtte være, lød det i den lavere retsinstans afgørelse.

Derimod var kvinderne "bevidste om de forbrydelser, IS begik, og må retsforfølges", hed det videre i dommen.

Advokater for 23 kvinder, der er rejst fra Holland til Syrien for at blive en del af IS, havde bedt domstolen tage stilling i sagen.

Hollands regering siger, at domstolen ikke har taget hensyn til diplomatiske overvejelser i forbindelse med afgørelsen.

De 23 kvinder er mødre til i alt 56 børn. Samtlige af de 56 børn er under 12 år, og de fleste er under seks år.

Ifølge advokaterne bor mødrene og deres børn under "frygtelige forhold" i den berygtede al-Hol-lejr i det nordlige Syrien.

Her tilbageholdes ikke færre end 68.000 tilfangetagne IS-krigere og deres familier, har Røde Kors tidligere oplyst.

Hollandske myndigheder har sagt, at det er for farligt for hollandske repræsentanter at tage ind i lejren og finde de hollandske kvinder og børn med henblik på at hente dem hjem.

I oktober vurderede den hollandske efterretningstjeneste, at 55 militante er rejst fra Holland for at slutte sig til Islamisk Stat i Syrien.

I 2017 vedtog det hollandske parlament en lov, der giver mulighed for at tage statsborgerskabet fra personer, der har sluttet sig til IS.

Indtil videre har det resulteret i, at 11 personer har fået frataget deres hollandske statsborgerskab. Myndighederne overvejer ifølge hollandske medier at tage det fra omkring 100 andre.
/ritzau/Reuter

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce