Annonce
Klima

Hollandske aktivister vinder klimaretssag: - En advarsel til nølende regeringer

Aktivister demonstrerer ved klimaretssagen mod Holland. Her slog Højesteretten fast, at den hollandske stat skal skrue op for sin klimaindsats. Foto: Ana Fernandez, SOPA Images/Ritzau Scanpix
Efter en årelang proces slår Højesteretten i Haag nu fast, at Holland skal arbejde hårdere for at reducere sine drivhusgasudledninger, fordi klimaforandringerne truer hollændernes liv og menneskerettigheder.

Hollandske klimaaktivister har vundet en monumental retssag over den hollandske regering. Næsten otte år efter at de første akter blev indgivet i sagen, faldt dommerhammeren lige før jul i højesteretten i Haag over regeringen: Holland skal med det samme skrue op for hastigheden i arbejdet med at sænke sine CO2-udledninger.

Striden har handlet om, hvor meget Holland skal sænke sine drivhusgasudledninger ved udgangen af 2020 i forhold til niveauet af emissioner i 1990. Den hollandske regerings oprindelige plan var en reduktion på 17 procent ved udgangen af 2020. Det synes klimaorganisationen Urgenda og Højesteretten ikke er ambitiøst nok i forhold til Hollands mål om at reducere udledningerne med 49 procent i 2030:

- Essensen af højesteretsafgørelsen er, at den hollandske stat er forpligtet til at reducere drivhusgasemissioner med mindst 25 procent i forhold til emissionerne i 1990, udtaler Edgar du Perron, der er pressedommer ved den hollandske Højesteret.

- Det skal gøres inden udgangen af 2020.

Annonce

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Dommen viser vejen

Afgørelsen bliver set som et kæmpe skridt for de aktivister, miljøorganisationer og borgere, der verden over prøver at gå rettens vej for at skubbe regeringer til at øge indsatsen mod klimaforandringerne. Aktivister fra en lang række lande, fra Indien til Belgien, og fra Pakistan til Colombia har de sidste år trukket deres ledere i retten over deres klimaarbejde.

En del sager er ikke afsluttede endnu, og i en del sager har domstolene afvist aktivisternes argumenter. Så sent som i januar afviste en amerikansk domstol et sagsanlæg mod regeringen fra 21 unge, der mente, at den forfejlede klimapolitik var et brud på den amerikanske forfatning.

Derfor er den hollandske dom et lyspunkt for dem, der prøver at gå rettens vej for klimaet.

- Tak til Urgenda for at sikre en enorm juridisk sejr for klimabeskyttelse, skrev Jennifer Morgan, der er direktøren for Greenpeace International, på Twitter.

- Det her er en advarsel til alle nølende regeringer: Gør noget nu, eller vi ses i retten.

Også FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder, Michelle Bachelet, hilser dommen velkommen.

- Dommen er en milepæl, der viser en klar vej frem for bekymrede borgere i Europa – og verden over – til at starte klimasagsanlæg for at beskytte menneskerettighederne, og jeg hylder til de civilsamfundsorganisationer, der igangsatte sagen, skriver hun i en erklæring.

Klimaforandringerne truer menneskerettighederne

Det er tredje gang siden 2015, at sagen er for retten, og hver gang har retten givet Urgenda ret og dømt, at Holland skal hæve klimaambitionerne.

Højesteretten understreger i sin afgørelse, at stater, gennem sine internationale aftaler, har et ansvar for at gøre sit for at stoppe klimaforandringerne.

- Ifølge Højesteretten er hvert land ansvarligt. Også Holland, siger pressedommer Edgar du Perron.

- Et land kan ikke undslippe sin forpligtelse ved at argumentere for, at andre lande gør for lidt.

Han forklarer, at dommerne i deres afgørelse også har lagt vægt på, at klimaforandringerne kan true hollændernes liv og menneskerettigheder, som Holland er forpligtet til at sikre. Mere end en fjerdedel af Hollands areal ligger under havets overflade.

- Emissionerne af drivhusgasser kan lede til livstruende situationer for de hollandske borgere. Det inkluderer havstigninger, perioder med ekstrem varme, forringet luftkvalitet eller forstyrrelse af madproduktion og drikkevand, siger Edgar du Perron.

- Det er derfor, at borgere på baggrund af menneskerettighederne kan gå til domstolene for at presse den hollandske stat til at handle hurtigt.

Foto: Ana Fernandez, SOPA Images/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Daniel fra Rigspolitiet' ville hjælpe 59-årig med banklån: Men den hoppede offeret ikke på

Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus

Salg af mærkevarejakke udviklede sig voldsomt: Sælger truet med kniv

Annonce