Annonce
Aarhus

Hommelhoff vil bygge 110 meter højt Aarhus Ø-vartegn

Usikkerhed om undergrundens beskaffenhed var hovedårsagen til, at ingen turde begynde at bygge det planlagte 142 meter høje tårn på spidsen af Aarhus Ø. Jordbundsprøver, som kommunen fik taget 120 meter nede i undergrunden for et par år siden, viste, at der var god grund til usikkerheden. Derfor er kravet til tårnets højde i det nye udbud reduceret til 110 meter. Foto: Axel Schütt.

Fyrtårnsgrunden på Aarhus Ø er i udbud igen. Claus Hommelhoff og Havneinvest a/s er klar med et bud - tegnet af 3XN, der har tegnet det Lighthouse, som tårnet skal være afslutningen på.

For snart tre år siden opgav Claus Hommelhoff og Havneinvest a/s at sætte prikken over i'ét på Lighthouse yderst på Aarhus Ø og bygge det planlagte 142 meter høje vartegn for havnebydelen.

Annonce
Claus Hommelhoff og Havneinvest a/s har bygget Lighthouse på Aarhus Ø, men måtte for tre år siden opgive at opføre afslutningen på projektet - et tårn på 142 meter, der var tænkt som et markant vartegn for den nye bydel. Nu sælger kommunen igen grunden i udbud. Denne gang er højdekravet reduceret til 110 meter. Det tør Havneinvest a/s godt binde an med, og Claus Hommelhoff satser på, at selskabet vinder udbuddet. Foto: Axel Schütt.

Grunden gik tilbage til Aarhus Kommune, der nu sælger den i udbud igen.

Blandt de interesserede bydere på det 35.000 kvadratmeter store boligprojekt vil helt sikkert være Havneinvest a/s, for Claus Hommelhoff og partneren, Rune Kilden, har ambitioner om at gøre Lighthouse færdigt.

Usikker undergrund

Men hvorfor vil de bygge nu, når det ikke var muligt for få år siden?

»Vi var meget usikre på jordbundsforholdene. Siden har kommunen fået lavet jordbundsundersøgelser, der viser, at det ikke er en mulighed at bygge så højt - 142 meter - som kravet var tidligere. Nu er kravet til tårnet kun, at det skal være mindst 110 meter højt, og så er det muligt at bygge det,« siger Claus Hommelhoff.

Lighthouse-arkitekten

Det er arkitekten Kim Herforth Nielsen og hans firma 3XN, der har tegnet såvel den del af Lighthouse, der allerede er opført, som det 142 meter høje tårn, der er skrottet.

»Kim Herforth har arbejdet videre med projektet for os. Det vil være helt naturligt, at han gør det færdigt, så det kommer til at passe ind sammen med den del af Lighthouse, der er bygget. Vi taler om et projekt, der kommer til at bestå af flere bygninger, hvoraf en bliver tårnet. Det skal være et markant vartegn. Vi skal sikre, at Lighthouse ikke kommer til at stå i skyggen af Bjarke Ingels-projektet AARhus ved bassin 7,« siger Claus Hommelhoff.

Hurtigt i gang

En anden sten i skoene for det oprindelige projekt var kommunens krav om, at der skulle være offentlig adgang til øverste etage i det 142 meter høje tårn. For bygherren ville det betyde store ekstraudgifter til et pladskrævende ekstra elevatortårn.

I det nye udbud skriver kommunen blot: »I samarbejde med køber vil der blive afdækket mulighederne for at etablere offentlig adgang så højt som muligt i det kommende byggeri.«

Fristen for at komme med et bud og et projet på fyrtårngrunden er 21. september. Prisen for grunden er sat til mindst 192,5 mio. kr.

»Hvis vi vinder udbuddet, går vi i gang med at bygge så hurtigt som muligt. Tidspunktet er godt, nu hvor boligmarkedet tordner derudaf,« siger Claus Hommelhoff.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Det sorte hul

Der var kun gået et kvarter før August mistede tålmodigheden: “Jeg prøver lige at genstarte, far. Så kan det være at der er en opdatering.” “Det er stadig det samme - jeg røg bare direkte ind - jeg kom ikke engang ind i lobbyen,” råbte August inde fra værelset. Han kom langsomt ind i stuen igen: “Far, tror du der er sket noget?”. For første gang siden det store brag, fjernede jeg blikket fra stuens TV. “Nææh, det tror jeg ikke,” sagde jeg langsomt, men jeg følte mig ikke helt sikker. “Kan du ikke prøve at søge på det?” spurgte August videre. August er 11 år, og lever stadig i internettets sandkasse. Det vil sige primært i YouTube og lidt billedsøgninger på Google i ny og næ. Og selvom medier som Facebook, Instagram og Twitter endnu ikke er hans hverdag, så er han længe bekendt med at alt det man ikke ved, ikke har og ikke kan - det “søger man på.” “Jo, lad os prøve at se,” sagde jeg. August stillede sig ved min side. Som han stod der ved siden af mig i stolen, var vi nærmest lige høje. Han lagde sin ene arm om nakken på mig, så han kunne få sit hoved helt tæt på mit. Synkront kiggede vi ned på iPhonen i mine hænder. “Vi starter på Twitter," sagde jeg med højtidelig stemme. Nærmest som om jeg i bedste Sherlock Holmes-stil havde bebudet hvor jeg mente vi kunne finde morderen. “Hvis nogen ved noget, om noget der sker lige nu, så er det på Twitter!” fortsatte jeg med samme “nu skal far lige fixe det”-højtidelighed i stemmen. Til min store overraskelse - og til Augusts store ærgrelse - viste det sig, at der ikke var noget at finde på Twitter. I hvert fald ikke noget vi ikke allerede selv vidste. I stedet tegnede sig et omrids af, at det, vi var vidner til, var noget ganske særligt. 10 minutter senere havde jeg været mine “usual suspects” af nyhedskanaler og websites igennem. Jeg drejede langsomt hovedet og så på August. “Alt er væk” sagde jeg i en blanding af oprigtig forundring og betagelse. “Deres website er væk, deres YouTube-videoer er væk, deres Instagram-billeder er væk og deres 15.000 post på Twitter er væk. Alt er simpelthen væk.” Den sidste sætning mumlede jeg mest for mig selv, for lige at smage på, hvad det var jeg havde erfaret på min rundtur rundt i cyberspace. “Det eneste der er, er det samme sorte hul, som vi ser på vores skærme," fortsatte jeg og så begejstret på August. August delte på ingen måde min faglige-nørde-begejstring over det digitale-event-marketing-gimmic mesterværk, jeg netop var ved at forstå omfanget af. “Kommer Fortnite så aldrig tilbage?” spurgte August med slet skjult frygt i stemmen. “Jeg ved det ikke” - sagde jeg og skjulte et smil på læben. Cirka 39 timer og 56 minutter senere (men hvem tæller) ringede min telefon. Det var et FaceTime-opkald fra August. Jeg var på kontoret et par timer, og han havde fået lov til blive hjemme. Halvvejs gennem min “Hej August”-sætning, afbrød han mig. “Far, nu sker det," nærmest hviskede han, mens han skiftede kamera-input så jeg ikke længere kunne se August, men i stedet kunne se det han så. På skærmen kunne jeg se et udsnit af Augusts værelse, nærmere bestemt hans skrivebord og computerskærm. På computerskærmen kunne jeg se den, nu alt for velkendte, mørke skærm, med det svagt pulserende sorte hul i midten. Det lignende sig selv - som det havde set ud lige siden vi så det første gang. Men det svage puls af lys rundt om hullet var taget til. Pludseligt i et digitalt “big bang” sprang mørket og hullet i stykker i et hav af lys og partikler. Det føltes som om man blev suget med ind i en malstrøm af stjerner og galakser. Men med et tog det hele form, og ud af det kosmiske kaos fødtes en verden - og et nyt kapitel af eksistens. Det var betagende at se på! August brød radiotavsheden: “Far, jeg er nødt til at lægge på nu - jeg skal ‘in-game’!” Fortnite Chapter 2 var en realitet - og efterårsferien var reddet!

Annonce