Annonce
Aarhus

Hommelhoff vil bygge 110 meter højt Aarhus Ø-vartegn

Usikkerhed om undergrundens beskaffenhed var hovedårsagen til, at ingen turde begynde at bygge det planlagte 142 meter høje tårn på spidsen af Aarhus Ø. Jordbundsprøver, som kommunen fik taget 120 meter nede i undergrunden for et par år siden, viste, at der var god grund til usikkerheden. Derfor er kravet til tårnets højde i det nye udbud reduceret til 110 meter. Foto: Axel Schütt.

Fyrtårnsgrunden på Aarhus Ø er i udbud igen. Claus Hommelhoff og Havneinvest a/s er klar med et bud - tegnet af 3XN, der har tegnet det Lighthouse, som tårnet skal være afslutningen på.

For snart tre år siden opgav Claus Hommelhoff og Havneinvest a/s at sætte prikken over i'ét på Lighthouse yderst på Aarhus Ø og bygge det planlagte 142 meter høje vartegn for havnebydelen.

Annonce
Claus Hommelhoff og Havneinvest a/s har bygget Lighthouse på Aarhus Ø, men måtte for tre år siden opgive at opføre afslutningen på projektet - et tårn på 142 meter, der var tænkt som et markant vartegn for den nye bydel. Nu sælger kommunen igen grunden i udbud. Denne gang er højdekravet reduceret til 110 meter. Det tør Havneinvest a/s godt binde an med, og Claus Hommelhoff satser på, at selskabet vinder udbuddet. Foto: Axel Schütt.

Grunden gik tilbage til Aarhus Kommune, der nu sælger den i udbud igen.

Blandt de interesserede bydere på det 35.000 kvadratmeter store boligprojekt vil helt sikkert være Havneinvest a/s, for Claus Hommelhoff og partneren, Rune Kilden, har ambitioner om at gøre Lighthouse færdigt.

Usikker undergrund

Men hvorfor vil de bygge nu, når det ikke var muligt for få år siden?

»Vi var meget usikre på jordbundsforholdene. Siden har kommunen fået lavet jordbundsundersøgelser, der viser, at det ikke er en mulighed at bygge så højt - 142 meter - som kravet var tidligere. Nu er kravet til tårnet kun, at det skal være mindst 110 meter højt, og så er det muligt at bygge det,« siger Claus Hommelhoff.

Lighthouse-arkitekten

Det er arkitekten Kim Herforth Nielsen og hans firma 3XN, der har tegnet såvel den del af Lighthouse, der allerede er opført, som det 142 meter høje tårn, der er skrottet.

»Kim Herforth har arbejdet videre med projektet for os. Det vil være helt naturligt, at han gør det færdigt, så det kommer til at passe ind sammen med den del af Lighthouse, der er bygget. Vi taler om et projekt, der kommer til at bestå af flere bygninger, hvoraf en bliver tårnet. Det skal være et markant vartegn. Vi skal sikre, at Lighthouse ikke kommer til at stå i skyggen af Bjarke Ingels-projektet AARhus ved bassin 7,« siger Claus Hommelhoff.

Hurtigt i gang

En anden sten i skoene for det oprindelige projekt var kommunens krav om, at der skulle være offentlig adgang til øverste etage i det 142 meter høje tårn. For bygherren ville det betyde store ekstraudgifter til et pladskrævende ekstra elevatortårn.

I det nye udbud skriver kommunen blot: »I samarbejde med køber vil der blive afdækket mulighederne for at etablere offentlig adgang så højt som muligt i det kommende byggeri.«

Fristen for at komme med et bud og et projet på fyrtårngrunden er 21. september. Prisen for grunden er sat til mindst 192,5 mio. kr.

»Hvis vi vinder udbuddet, går vi i gang med at bygge så hurtigt som muligt. Tidspunktet er godt, nu hvor boligmarkedet tordner derudaf,« siger Claus Hommelhoff.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

AGF

Stort tema om talentudvikling i AGF: Fra glemt sølvhold, transitionstræner til talenter der gik andre veje

Danmark

71-årig mand anholdt for at have kørt 22-årig værnepligtig ihjel: Havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce