Annonce
Aarhus

Homoseksuelle Casper må ikke donere sit værdifulde corona-blod: Her er forklaringen

Casper Eliasen tog dette billede af sig selv, da han i marts måned var isoleret i sit hjem, mens han var syg af corona. Foto: Privatfoto.
Blod fra raske coronapatienter kan måske hjælpe alvorligt syge patienter. Men homoseksuelle mænds blod kan ikke bruges.
Annonce

AARHUS: Casper Eliasen, 46-årig århusiansk kunstner, har blod fyldt med antistoffer mod corona. Det kan bruges til hjælp for patienter, som er ramt af corona.

- Skejby Sygehus ville have mig som bloddonor, fordi jeg har mange antistoffer i blodet, efter at jeg var ramt mildt af covid-19 i marts efter en skiferie i Østrig. Selv om jeg hader at blive stukket med nåle, sagde jeg ja - jeg kunne jo hjælpe andre. Blodet skulle bruges til de coronapatienter, som var meget syge, forklarer Casper Eliasen.

Der er tale om en forsøgsbehandling, der gives til meget syge corona patienter.

- Vi forventer, at raske corona patienter har dannet antistoffer, der vil være i stand til at bekæmpe virus hos andre mennesker, siger Bjarne Kuno Møller, Ledende overlæge i Blodbanken og Immunologi.

Annonce

Tilladelse med stort forbehold

Det var også planen med Casper Eliasens blod skulle hjælpe til i kampen mod corona.

Men der er et problem: Casper Eliasen er homoseksuel.

- Alt var aftalt, lige indtil jeg fortalte, at jeg er homoseksuel. Til trods for, at jeg lever som de fleste andre, sagde sygehuset nej. Det forstår jeg ikke, og det er en sær form for diskrimination og ærgerligt, fordi blodet kunne gøre en god gerning for mange andre, siger Casper Eliasen.

Som udgangspunkt har homoseksuelle mænd siden 2019 rent faktisk haft tilladelse til at donere blod. Der er bare et stort forbehold.

Overlæge Bjarne Kuno Møller forklarer.

- Der står i retningslinjerne, at man skal havde haft en karantæneperiode på 40 dage siden det sidste homoseksuelle forhold, siger han.

Blodbanken bruger de samme kriterier til indsamling af rekonvalescent-plasma som fra alt anden indsamling fra bloddonorer.

- Så må vi nemlig bruge de tilladelser, vi i forvejen har i blodbanken. Og derfor retter vi os efter de retningslinjer Styrelsen for Patientsikkerhed har udstukket, fortæller overlægen.

Annonce

Kampen mod virus

Behandlingen, er tidligere brugt mod andre infektiøse sygdomme.

- Men det er meget gamle studier, der er nødt til at blive reproduceret. USA har for nylig godkendt behandlingen, men på et grundlag, der videnskabeligt er en lille smule tyndt, så det bliver stadigvæk afprøvet, og vi samler også plasma ind i Danmark til formålet, siger han.

Plasmaet kan bruges på to forskellige måder.

- Man kan give det direkte til patienter, som det er. Eller man kan rense de immunoglobuliner, antistoffet består af, op fra plasmaet, og så give det i ren form. Det kaldes for hyperimmunt  immunoglobulin, og der har man ikke alle de andre faktorer i plasmaet med, så det er en lidt mere sikker metode, siger Bjarne Kuno Møller.


Alt var aftalt, lige indtil jeg fortalte, at jeg er homoseksuel. Til trods for, at jeg lever som de fleste andre, sagde sygehuset nej. Det forstår jeg ikke, og det er en sær form for diskrimination og ærgerligt, fordi blodet kunne gøre en god gerning for mange andre

Casper Eliasen


Tanken er, at behandlingen skal tilbydes corona patienter, hvor det går den "forkerte vej".

- Det er for at hjælpe patientens eget immunsystem med at bekæmpe virus i den fase af sygdommen, hvor man har vejrtrækningsbesvær, men inden man bliver så syg, at det er ens eget immunsystem kan overreagere og angribe en selv - en såkaldt cytokinstorm, siger overlægen.

Risikere man ikke at udløse det angreb?

- Nej, tværtimod. Teorien er, at man fjerner virus for at undgå den cytokinstorm, forklarer overlægen.

Annonce

Ingen dispensation

Styrelsen for Patientsikkerheds retningslinjer giver faktisk mulighed for dispensation. Hvis en homoseksuel mand lever i et fast parforhold, som Casper Eliasen gør, kan blodbanken dispensere fra karantænen.

Hvorfor gør I ikke det?

- Vi gør det kun, hvis en donor er den eneste mulighed for at skaffe blod til en patient, der eller ville gå til. Mig bekendt er der ikke en eneste blodbank i Danmark, der dispenserer fra den regel, siger Bjarne Kuno Møller.

Er det HIV og Hepatitis, I er bange for?

- Det har det traditionelt været, men vores diagnostik og behandling af de sygdomme er blevet så god, at det efterhånden er det mindste problem. Det, vi er bange for, er det, vi kalder for "emerging deffective diseases", nye sygedomme der kan dukke op, og som vi derfor ikke screener for, og som kan overføres med blodet, siger han.

Ifølge overlægen er der en øget risiko i miljøer med tæt seksuel kontakt.

- Det har man set tidligere i nogle seksuelle kredse, at den type sygdomme opstår der først - det gjorde HIV for eksempel. Så man kan frygte nye sygdomme, vi ikke kender, dukker op i de rissikogrupper først, siger Bjarne Kuno Møller.

Men mangler I så ikke blod fra raske corona patienter med mange antistoffer?

- Det har ikke været nødvendigt endnu. Vi har kunne indtil nu kunne skaffe det blod, vi skal bruge fra andre donorer, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Beboere og medarbejdere smittet: Bofællesskab for handicappede hårdt ramt af coronaen

Danmark For abonnenter

Rasmus Paludan har fundet nyt hul i lovgivningen: Sætter 200 kroner på højkant til underskrivere af vælgererklæringer

Aarhus For abonnenter

Kiks i kommunikationen kan udløse konflikter: - Et plejehjem i Aarhus er på ingen måder et luksushotel

AGF

Skuffet David Nielsen efter nederlag: - Vi manglede kvalitet offensivt

AGF For abonnenter

Kampen kort: VAR, frispark og generel tumult dominerede i AGFs første sæson-nederlag

AGF For abonnenter

Karakterbogen: Kun AGF-defensiven ragede en smule op søndag aften

Annonce