Annonce
Erhverv

God investering: Horsens-firma tjente 87 millioner kroner i Berlin

Selskabet, der investerer i ejendomme i Berlin, har til huse i den markante hvide ejendom på Vitus Berings Plads i Horsens. Arkivfoto
Renovering af ejendomme tynger på omkostningerne på kort sigt, men det har hurtigt udmøntet sig i højere husleje og øget værdi af ejendommene. Det kan konkluderes af regnskabet for Horsens-selskabet Egns Invest Ejendomme Tyskland.

Horsens: Ejendomme i Berlin er en god forretning for et ejendomsselskab i Horsens.

Det viser seneste årsregnskab fra det børsnoterede selskab Egns Invest Ejendomme Tyskland A/S. Ejendomsselskabet, der har base på Vitus Berings Plads i Horsens, ejer og driver 23 ejendomme i Berlin, som tilsammen rummer 642 bolig- og 95 erhvervs-lejemål.

Det blev i 2018 til et resultat før skat på 86,6 millioner kroner mod 60,5 millioner kroner året før.

Af resultatet udgør værdi-reguleringer 69,1 millioner kroner, og det betyder, at resultatet på driften alene kan gøres op til 17,5 millioner kroner.

Den øgede værdi af selskabets ejendomme er især sikret på baggrund af renovering, men også på baggrund af generel stigning i markedslejen og af stor efterspørgsel på ejendomme i Berlin, forklares det i regnskabet.

Annonce

Egnsinvest

  • Egnsinvest blev stiftet i 1984 og består i dag af følgende selskaber, som alle drives fra kontoret på Vitus Berings Plads i Horsens: Egnsinvest Holding A/S, Egnsinvest Management A/S, Egnsinvest Ejendomme A/S og Egnsinvest Danske Ejendomme ApS.
  • Egnsinvest Holding A/S har indskudt aktiekapital i de to ejendomsselskaber Egnsinvest Tyske Ejendomme A/S og Egnsinvest Ejendomme Tyskland A/S.
  • Regnskabet for de øvrige ejendomsselskaber er endnu ikke offentliggjort.

Gavn af godt netværk

Driftsresultatet er et par millioner bedre end forventet og 3,5 millioner kroner bedre end i 2017.

Det skyldes, at det er lykkedes at sikre større lejestigning end forventet. Det er særligt nyrenoverede lejligheder, der er udlejet til en højere pris, og desuden er der opnået højere leje ved at optimere ejendommenes arealer. Men stor efterspørgsel har også gjort det muligt at skrue på huslejen ved almindelig genudlejning, fremgår det af årsrapporten.

Den massive efterspørgsel på ejendomme i Berlin har betydet, at udbuddet de seneste år er faldet markant, og det er derfor vanskeligt at finde ejendomme, der lever op til selskabets strategi om blandt andet beliggenhed og udviklingsmuligheder kombineret med kravet om et solidt afkast. Men på grund af et godt netværk på markedet, bliver Horsens-selskabet i flere tilfælde tilbudt ejendomme, før de udbydes på markedet, forklarer ledelsen i regnskabet, og i foråret 2018 blev der således købt en attraktiv ejendom.

Køb af endnu en ejendom

Den nytilkøbte ejendom har påvirket årets omsætning positivt, og en større rentebesparelse spiller samtidig positivt ind på resultatet på bundlinjen. Konklusionen fra ledelsen lyder, at resultatet er tilfredsstillende.

Selskabet arbejder løbende med at optimere driften, og ledelsen har store forventninger til 2019, der byder på køb af endnu en ejendom og igangsætning af to byggeprojekter.

Det betyder øgede renteudgifter, men også forventninger om øgede huslejeindtægter, og alt i alt forventer ledelsen at forbedre driftsresultatet, så det lander i niveauet mellem 18,5 og 20 millioner kroner.

Selskabets likviditetsreserve er solid, og bestyrelsen foresår, at der udbetales udbytte til aktionærerne svarende til en procent af aktiekapitalen på 234,8 millioner kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Annonce