Annonce
Erhverv

Horsens-firma vil varme hjemløse: Værsgo', her er 5000 par uldsokker

Torsdag havde ansatte travlt med at pakke sokker hos Trendhim på Egeskovvej i industrikvarteret ved Gedved. Foto: Morten Pape
Hjemløse mangler sokker, for lige netop den beklædningsdel går sjældent i arv. Det vil Trendhim gøre noget ved. Virksomheden har pakket tusindvis af varme sokker, som nu lander på herberger flere steder i Europa.

Horsens: Trendhims overordnede mål er at hjælpe enhver mand med at udtrykke sig selv. Nu vil Horsens-virksomheden også hjælpe mænd med at holde fødderne varme - hjemløse mænd, vel at mærke.

Mens firmaet til daglig sender ting som smykker, slips og seler ud fra lageret på Egeskovvej, var det torsdag uldne sokker, der blev pakket - i tusindvis.

- Vi har indkøbt 5000 par uldsokker, som vi vil donere til hjemløse i ind- og udland, forklarer Amélie Drouet, mens hun i selskab med en snes kolleger rubber sig med papkasser, tape-maskine og sokkebundter.

- 20, 21, 22 - så skal vi lige have tre bundter mere, lyder det fra en ung fyr, som straks får rakt, hvad der skal til, før en kasse med 250 par sokker er klar til afgang.

Annonce

Vi har et mål i virksomheden om, at alt ikke skal handle om bundlinje, men at vi tager ansvar over for sociale udfordringer, og at vi sammen vil prøve at hjælpe andre, hvor vi kan.

Bjørn Seaton, Trendhim

Sokker bliver sjældent doneret

Sokkerne sendes nu til blandt andet Frankrig, Italien, England og Danmark, hvor forskellige organisationer vil sørge for, at de kommer videre til herberger. Her er sokker i høj kurs:

- Hjemløse har et stort behov for dem, særligt om vinteren, når det er koldt. Men da folk ofte bruger deres sokker, indtil de er slidt og skal smides væk, bliver de stort set aldrig doneret, fortæller Amélie Drouet, der er pr- og kommunikations-medarbejder hos Trendhim.

Både lager- og kontorpersonale er stimlet sammen for at give en hånd til pakkeriet i den gode sags tjeneste.

- Det er en god måde for os at samles på. Til daglig ser vi ikke så meget dem fra kontoret, siger Camilla Jørgensen, der er lageransat.

- Det betyder meget. Vi lærer jo hinanden bedre at kende ved det her, supplerer kollegerne Kamilla Løvkvist og Simon Sindberg.

De tre lageransatte er ikke mindst glade for, at den virksomhed, de arbejder for, ikke bare tænker på bundlinjen, men gerne støtter et velgørende formål.

- Det er vigtigt. Det viser, at de ikke er stjerne-psykopater, og det er rart, siger Simon Sindberg.

Tiden er ikke lig med tab

Bjørn Seaton er marketingansvarlig i Trendhim, og han forklarer:

- Vi har et mål i virksomheden om, at alt ikke skal handle om bundlinje, men at vi tager ansvar over for sociale udfordringer, og at vi sammen vil prøve at hjælpe andre, hvor vi kan.

- Det kan være på forskellige områder, men dette projekt med sokkerne lå lige til os. Vi sælger accessories til mænd, men vi betragter ikke vores varer som ting. For os er accessories noget, der giver muligheder for at udtrykke, hvem man er. Men samtidig er der en stor andel af hjemløse, for hvem det ikke er så aktuelt, fordi de end ikke har basissokker til at dække det helt basale behov for varme fødder. På den måde giver dette projekt en god kobling til vores dagligdag, siger Bjørn Seaton.

Ideen med at give sokker til hjemløse opstod i USA for cirka 10 år siden, og initiativet - som søsættes hvert år i oktober - har fået navnet Soctober. Hos Trendhim håber ledelse og ansatte nu, at de kan være med til at skabe opmærksomhed omkring det i flere dele af Europa.

Bjørn Seaton tror på, at Trendhim med donationen kan gøre en stor forskel, og i det store billede er der tale om en lille omkostning for firmaet, siger han.

- Vi har ikke den slags uldne sokker i sortiment normalt, så vi har købt dem ind til formålet. Det koster selvfølgelig lidt, men det er svært at gøre regnestykket op. Nu har vi 25 ansatte, der bruger noget tid på at pakke sokkerne, men det er jo spørgsmålet, om vi skal se på det som en omkostning. Et tab er det i hvert fald ikke, for det er med til at binde medarbejderne sammen, fastslår han.

Der blev talt sokker og bundter til den store guldmedalje, da sokkerne blev pakket i forskelligt antal til forskellige hjælpeorganisationer, som sørger for at få dem videre til herberger. Foto: Morten Pape
Ansatte fra kontoret hjalp til på lageret i den gode sags tjeneste, og det skabte hygge på tværs mellem kontor- og lageransatte. Her er det marketing-medarbejderne Egle Markevicikte (tv.) og Amélie Drouet, der sender sokker på vej mod Frankrig. Foto: Morten Pape
Det tog medarbejderne en lille times tid at pakke de 5000 par sokker, som nu er på vej ud til hjemløse i både Danmark og andre europæiske lande. Foto: Morten Pape
Der var uldsokker i flere farver. Trendhim sælger normalt ikke denne type sokker, så de er indkøbt særligt til det godgørende formål. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Favrskov

Terapihunde henter pris til Hammel

Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus For abonnenter

Kursskifte i Aarhus: 2.300 beboere på plejehjem kan få mulighed for privat rengøring

Annonce