Annonce
Horsens

Skærer ikke i skoledagen: Kommunen fastholder højt timetal for de mindste elever

Hvis det står til kommunens børne- og uddannelsesudvalg, skal de mindste børn i skolen ikke have en kortere skoledag, selvom loven giver mulighed for det. Foto: Claus Thorsted
Selvom loven giver mulighed for at sænke timetallet for børnene i indskolingen fra 1200 til 1110 timer om året, holder børne- og uddannelsesudvalget fast i den lidt længere dag med tid til mere varieret indhold.

Horsens: Fra januar i år har det været muligt at sænke den samlede undervisningstid i indskolingen fra 1200 timer til 1110 om året. I maj besluttede et flertal i kommunens børne- og uddannelsesudvalg imidlertid at fastholde de 1200 timer i indskolingen for skoleåret 2019/20, dog med mulighed for at byrådet kunne sænke timetallet til de 1110 timer i skoleåret 2020/21.

For at kunne vurdere, hvad der er er bedst, har det været et ønske i budgetaftalen for 2020 at få belyst, hvilken betydning skoledagens længde rent faktisk har for de mindste skolebørn.

Nu er hovedpointerne blevet kortlagt, og formanden for børne- og uddannelsesudvalget, Lone Ørsted (S), mener på det grundlag, at det er en god idé at fastholde et skoleår med 1200 timer frem for at gå ned i tid.

- Vi har fået fremlagt en meget grundig analyse af værdien i at sænke timetallet. Og siden 1999 har vi jo her i kommunen haft heldagsskole. Vi har dermed i lang tid prioriteret at have flere timer i skolen, men jo ikke seks timer om dagen, hvor børnene sidder koncentrerede på skolebænken, siger hun og uddyber:

- Med den lidt længere skoledag giver det netop mulighed for masser af leg, socialt liv og bevægelse i skoletiden, og det giver stor værdi. Derfor synes jeg, at det giver god mening at fortsætte med de 1200 timer.

Annonce
Med den lidt længere skoledag giver det netop mulighed for masser af leg, socialt liv og bevægelse i skoletiden. Derfor synes jeg, at det giver god mening at fortsætte med de 1200 timer.

Lone Ørsted (S), formand børne- og uddannelsesudvalget

Indholdet er vigtigere end længden

Hvis timetallet skulle sænkes til 1110 timer, ville det alt i alt handle om godt 20 minutters forkortet skoledag for børnene. Og Tanja Nyborg, direktør for uddannelse og arbejdsmarked i Horsens kommune, understreger at analysen netop viser, at kvaliteten af skoledagen ikke handler om længde, men om indhold.

- Ved at bevare skoledagens længde kan vi holde fokus på indholdet. Det vigtigste er netop at få tid til det gode indhold, og dermed er længden ikke afgørende, siger hun og påpeger også, at med en ændret struktur skal alt andet omkring skolen også ændres.

- Det drejer sig om 23-24 minutter om dagen, men det vil have stor betydning for alt fra eventuelt længere ventetid på skolebussen til planlægning i sfo'en.

Hovedpointerne fra forvaltningens analyse lægger foruden forskning blandt andet stor vægt på, hvordan forældre og skoleledere opfatter den lidt længere skoledag. Og begge parter er enige om, at det ikke er længden, men indholdet, som er afgørende. Så med den betragtning in mente er Lone ørsted også sikker på, at en lidt længere dag er godt givet ud.

- Der er meget, som peger på, at man skal have længden for at have tid til et forstærket fokus på det gode indhold og bevægelse. Og det er selvfølgelig vigtigt med variation i den lange skoledag, understreger hun.

På udvalgsmødet ønskede SF og enhedslisten ikke at fasteholde de 1200 timer.

Den endelig beslutning om, hvorvidt timetallet sænkes til 1110, bliver besluttet i byrådet på næste møde 25. november.

Udvalgte hovedpointer fra analysen

Forskning og undersøgelser viser blandt andet:
  • at elevernes oplevelse af, hvor lang skoledagen er, ikke nødvendigvis stemmer overens med, hvor lang skoledagen faktisk er. Dagens indhold og struktur har derimod stor betydning for elevernes oplevelse af skoledagens længde.
  • at forældrene er blevet mere skeptiske over for skoledagens længde siden implementeringen af reformen. Forældrene påpeger dog, at det er vigtigere at sætte fokus på skoledagens indhold og elevernes læring end på skoledagens længde i sig selv.

Skolelederne i Horsens Kommune mener generelt set blandt andet:

  • at mindre undervisningstid vil give mindre tid til anderledes og varierede undervisningsformer. Det vil dermed lægge pres på prioriteringen, hvilket kan betyde, at fokusset i undervisningen i højere grad indsnævres til de rent faglige mål frem for det sociale, dannende mv.
  • at i og med at det ikke er alle børn, der går i sfo, vil en forkortelse af skoledagen ikke nødvendigvis betyde, at børnene kommer til at bruge mere tid på sociale fællesskaber og fritidsinteresser.
  • at forkorte den samlede undervisningstid i indskolingen vil give mindre tid til børnene i den alder, hvor den tidlige indsats er afgørende.

Kilde: Horsens Kommune

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Se hele listen: Her er lå de bevaringsværdige bygninger, der er revet ned

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Oversvømmelser lukkede to veje, og så blev folk tossede: - Vi fik fingeren og skældud

Østjylland

Politi advarer om risiko for akvaplaning efter uheld på østjysk motorvej: Det er meget farligt

Annonce